OECD har netop vurderet de økonomiske udsigter for verdensøkonomien og for medlemslandene. Og udsigterne for verdensøkonomien er blevet dårligere siden OECD sidst lavede deres prognose. Særligt er vækstøkonomierne ramt af tilbageslag, hvor Rusland og Brasilien må se decideret negativ økonomisk vækst i 2016 og Kina må se, at deres vækstniveau falder. 
Vækst i Danmark lavere end i OECD
OECD-prognosen regner dog med, at OECD-området, godt hjulpet af en bedring i BNP-væksten i Euro-landene, får stigende vækstrater de kommende år og derfor vil hjælpe på verdensøkonomien. For 2015 vil der i OECD være 2,0 pct. i BNP-vækst stigende til 2,2 og 2,3 i hhv. 2016 og 2017. Det er faktisk bedre end vækstudsigterne i Danmark, idet der her ifølge OECD-prognosen kun vil være 1,8 pct. vækst i 2015 og 2016 stigende svagt til 1,9 pct. i 2017. Det er oven i købet bedre end regeringens seneste prognose fra august, hvor BNP i 2015 vurderes til 1,5 pct. og 1,9 i 2016. 
Det danske ledighedsniveau holder afstanden til OECD-niveauet
OECD regner også med, at antallet af ledige i medlemslandene falder de kommende år, og her kan Danmark følge udviklingen. Dertil kommer, at den danske ledighed ligger på et lavere niveau end OECD’s.
Betalingsbalanceoverskud vokser i DK, men ikke i OECD
OECD vurderer at betalingsbalanceoverskuddet i Danmark fortsat vil ligge højt og yderligere vokse fra 7,0 i 2015 til 7,4 i 2017. Den danske regering har dog set mere positivt på betalingsbalancen, idet de vurderer den til 7,1 pct. af BNP i 2015 stigende til 7,5 pct. i 2016. Men det var selvfølgelig også før OECD’s mere negative udsigter for verdensøkonomien – især vækstøkonomierne – kom frem. For OECD samlet vil der derimod være tale om et marginalt fald. Betalingsbalanceoverskuddet i 2017 vil være på 7,4 pct. af BNP, mens det i OECD vil være på 0,1 pct. af BNP.
Underskud på offentlige finanser både i OECD og DK
OECD ser optimistisk på de offentlige underskud, som de mener, vil falde for OECD-området generelt fra 3,3 pct. af BNP i 2015 til 2,8 pct. i 2016 og endda videre til 2,3 pct. af BNP i 2017. De er ikke helt så optimistiske på Danmarks vegne, hvor de vurderer, at der vil være underskud på 2,7 i 2015 og 2,8 pct. af BNP i både 2016 og 2017. Det er på linje med den danske regerings vurdering af underskuddet.
OECD: Mere boligskat og finanspolitisk stramning
OECD kommer i halvårsprognosen ikke med egentlige anbefalinger til den økonomiske politik, men har en række kommentarer. OECD gør således opmærksom på, at det kan blive nødvendigt at stramme finanspolitikken. De peger også på, at det er problematisk, at der er skattestop for boligskatterne, som kan føre til overophedning af boligmarkedet i nogle områder. 
De peger også på, at der er behov for at gøre noget for at fremme produktivitetsstigninger og konkurrencen primært ved strukturreformer i apotekerbranchen, taxabranchen og private tjenesteydelser.
Selvom Danmark ifølge OECD’s beregninger har den laveste ulighed i OECD skal incitamenter til beskæftigelse være højt på den politiske dagsorden.
FTF kommentarer
FTF er enige i, at der skal være opmærksomhed på, om der opstår behov for at stramme finanspolitikken for at undgå overophedning. Men der er dansk økonomi ikke nået til endnu, og opsvinget er stadig svagt både i Danmark og – som OECD selv peger på – i verdensøkonomien.
FTF er også enig med OECD i, at det er yderst uheldigt, at skattestoppet for boligskatten fastholdes. Det skaber grobund for boligbobler og fastholder en skattestruktur, hvor det er svært at skaffe midler til nedsættelse af indkomstskatterne, når skatteprovenuet til finansieringen af velfærd skal fastholdes.
Det undrer dog FTF, at OECD antyder, at incitamenterne til beskæftigelse skal ses i sammenhæng med uligheden. Hvis det betyder, at OECD mener, at der kan gives køb på ligheden for at skabe incitament til beskæftigelse, vil FTF opfordre OECD’s prognosemagere til at orientere sig i OECD’s egne analyser, der tydeligt viser, at øges uligheden skader det den økonomiske vækst, og dermed også beskæftigelsen.