Endnu en gang viser en international undersøgelse, at det danske erhvervsklima er helt i top. Danmark har ifølge Verdensbanken Europas bedste erhvervsklima og verdens tredjebedste.
Vi er førende, når det gælder digitalisering og service overfor virksomhederne, konkluderer Verdensbanken, ligesom vi har gode forhold for eksportvirksomheder, hurtigt adgang til elektricitet, effektivt bureaukrati, og så har vi høje digitaliseringsstandarder.
Listen over ting, der gør Danmark til både et godt land at bo – og drive virksomhed i – er endnu længere, end Verdensbankens rapport viser. Den stærke offentlige sektor, der bl.a. sikrer højkvalitets børneinstitutioner, uddannelse, forskning og sundhed, styrker erhvervslivets vilkår. Velfærden er simpelthen med til at skabe private job.
Hvis vi skal have langvarig vækst og udvikling, skal vi derfor sikre et endnu bedre offentligt-privat samarbejde. Vi skal sikre gode vilkår for forskning og uddannelse.
Besparelser er hovedløse
Regeringens planlagte besparelser på forskning og uddannelse er som at skyde sig selv i foden: Vi fjerner fundamentet for dansk erhvervslivs succes og muligheden for at udbygge velfærden. Danmark har en meget høj erhvervsfrekvens, og for kvinder er det den næstehøjeste i EU.
Det skyldes i meget høj grad vores udbyggede børnepasning. I en række lande er det så dyrt at få passet sine børn, at det de facto afholder den ene forælder – typisk kvinden – fra at arbejde. Gode børnehaver og vuggestuer er samtidig afgørende for vores børns velbefindende og udvikling. På flere måder er de derfor en helt afgørende del af det danske erhvervsklima.
Vi har fri og lige adgang til sundhed, der hurtigt kan gøre medarbejderne raske. Og på samme måde som med daginstitutionerne betyder de fælles løsninger, at samfundet tager sig af syge og ældre, så det ikke er et familieansvar, som er svært at forene med arbejdslivet. Samtidig giver det skattebetalte sundhedsvæsen en stor tryghed, fordi man kan blive behandlet gratis, uanset om man er forsikret eller ej.
Den fælles skattebetaling giver os et system, der er langt mere effektivt og billigt end fx det forsikringsbårne amerikanske sundhedsvæsen.
Uddannelse og forskning giver velstand og udvikling
Adgangen til viden og kvalificeret arbejdskraft er måske dét mest afgørende parameter, når man skal sammenligne virksomhedernes vilkår på tværs af lande. I Danmark har vi skattebetalt uddannelse og et meget højt forskningsniveau. Det er ikke noget problem, at vi har et relativt højt lønniveau i Danmark, hvis arbejdsstyrken yder på et niveau, der modsvarer lønnen.
Her er gode uddannelser nøglen til fortsat velstand og udvikling. At området er afgørende bekræftes af den seneste debat, hvor Danmarks førende vidensvirksomhed, Novo Nordisk, skarpt har kritiseret regeringens forskningsbesparelser. Fra Dansk Industri lød det ligefrem, at forskningsaftalen begraver visionerne om vækst i Danmark.
Når vi på tværs af det politiske landskab har et ønske om at skabe flere – og ikke mindst flere private – arbejdspladser, er det uforståeligt, at regeringen vælger at skære så hårdt på videnområderne. Det er ganske enkelt dårlig og kortsigtet erhvervspolitik.
Tænk hvis landmanden gik triumferende ned til sin bank og sagde, at han havde sparet 50 pct. af udgifterne til sin såsæd ved kun at tilså halvdelen af jorden? Næppe et argument, der ville gøre landmanden mere kreditværdig.
På samme måde vil vi også betragte det som rigtig dårlig økonomi, hvis en virksomhed sparer på vedligeholdelse af produktionsapparatet. Og det er netop det, regeringen gør med sine besparelser på uddannelse, der fører til et fald i kompetenceudvikling.
Den kvalificerede arbejdskraft er en investering, som hele tiden skal vedligeholdes og udvikles.
OP-enhed skal løfte samarbejde
Det er åbenlyst, at den offentlige sektor leverer afgørende råstof til den private sektor, men fra FTF’s side, vil vi gerne tage samspillet mellem offentlig og privat et skridt videre. Den offentlige sektor skal ikke alene være en understøttende faktor for arbejdskraften i det private.
Den offentlige sektor skal gennem offentlig privat innovation (OPI) være med til at skabe helt nye produkter, som både kan løfte kvaliteten i den offentlige sektors opgaveløsning og sælges på et internationalt marked.
Vi har en veluddannet og engageret medarbejderstab i det offentlige, og vi har nogle af de mest præcise offentlige data i verden. Begge dele er en afgørende konkurrencefordel. Vi bør i langt højere grad gøre brug af offentligt ansattes viden og evner til at skabe nyt og i samspil med virksomheder skabe vækst i det private og udvikling i det offentlige.
Konkret har FTF sammen med LO foreslået en national OP-enhed, der kan understøtte et stærkt samspil mellem den offentlige og private sektor på tværs af stat, kommuner og regioner. En enhed, der kan få de gode ideer til at vokse og skabe forandring i det offentlige – og samtidig danne grundlag for nye eksportvirksomheder.
Det er fantastisk, når institutioner som Verdensbanken kårer Danmark som en førende erhvervsnation inden for digitalisering og bureaukrati, men vi må ikke glemme alle de andre områder, der for alvor gør Danmark til et dejligt land at bo, arbejde og drive virksomhed i: Den stærke offentlige velfærd og service og vores stærke forsknings- og uddannelsesmuligheder. Velfærd skaber job – og vice versa.