Ledighed

FTF: Forslag om akutpakke 2 et skridt i den rigtige retning

Lovforslaget er et nødvendigt bidrag til akutpakken fra august 2012, men der er fortsat behov for bedre genoptjeningsvilkår og lempeligere regler for supplerende dagpenge. Det bør desuden præciseres i lovforslaget, at den ledige på akutjobansøgningstidspunktet fortsat skal være medlem af en a-kasse, selvom dagpengeretten er opbrugt, at a-kassen ikke skal dokumentere opslag i Jobnet ved udbetaling af jobpræmie efter mindst 26 ugers ansættelse og at akutjob kan opnås ved at den ledige selv skaffer sig jobbet – uden opslag forinden.