Når der er indgået en ny overenskomst, skal den sendes til urafstemning. Organisationernes medlemmer skal afgøre, om de synes, overenskomsten er god nok.  Reglerne for urafstemning varierer mellem overenskomstområderne. Nogle…

Strejke: Når arbejdstagerne nedlægger arbejdet, kaldes det en strejke. En strejke kan være ’overenskomstmæssig’, fx hvis overenskomsten er udløbet, og der ikke er forhandlet en ny på plads. En strejke…

Reguleringsordningerne er en del af de offentlige overenskomster. De sikrer, at lønudviklingen på det offentlige og det private arbejdsmarked følges nogenlunde ad. Lønmodtagerne i den offentlige sektor er dermed sikre…

Folketinget vil normalt holde sig udenfor overenskomstforhandlingerne, men når en konflikt har løbet et stykke tid, og der ikke er udsigt til en løsning, vil Folketinget ofte standse konflikten med…

En overenskomst er en aftale om løn- og arbejdsforhold mellem på den ene side en organisation og på den anden side en arbejdsgiverpart/-organisation. Overenskomsten bestemmer bl.a., hvor meget man har…

Når der er indgået en overenskomst, er det i hovedaftalerne bestemt, at det ikke er tilladt at strejke. Hvis der i løbet af overenskomstperioden, der løber to eller tre år,…

Lokale løntillæg kom først ind i de offentligt ansattes overenskomster i slutningen af 1980’erne og kom for alvor i spil i slutningen af 90’erne. Princippet er, at en del af…

Inden en overenskomst udløber, bliver den opsagt af parterne til genforhandling. Samtidig kan parterne sende varsel om henholdsvis strejke og lockout. Et varsel bliver typisk tidligst sendt fire uger før…

Der har været flere store konflikter på det offentlige område –de seneste i 2013 og 2021. Lærerlockouten i 2013 var en 25 dage lang landsdækkende konflikt udløst af de offentlige arbejdsgiveres lockout af…

De såkaldte klimaaftaler er aftaler som hovedorganisationerne for lønmodtagere og arbejdsgivere på det private område har indgået siden storkonflikten i 1998 – i god tid inden hver forhandlingsrunde. Formålet er at…