Reguleringsordningerne er en del af de offentlige overenskomster. De sikrer, at lønudviklingen på det offentlige og det private arbejdsmarked følges nogenlunde ad.

Lønmodtagerne i den offentlige sektor er dermed sikre på, at de ikke sakker bagud i forhold til deres privatansatte kolleger. Men omvendt betyder reguleringsordningen også, at de offentligt ansatte ikke bliver lønførende.