Åh nej. Ikke endnu én.
Sådan har mange af os tænkt, når en god kollega, en ven eller et familiemedlem er blevet alvorligt syg af stress.
Stress rammer langt mere end arbejdslivet. Det går ud over helbredet, overskuddet og familielivet. Og det kan svække følelsen af at slå til og kunne bidrage til fællesskabet. Det kan sætte dybe spor i et menneskes liv.
De økonomiske vismænd har netop sat tal på, hvor store konsekvenserne også er for samfundet. Deres beregninger viser, at arbejdsudbuddet ville have været næsten 100.000 personer større, hvis alvorlig stress havde kunnet undgås gennem de seneste årtier.
Arbejdsrelateret stress alene vurderes at have reduceret arbejdsudbuddet med mellem 16.000 og 39.000 fuldtidspersoner.
Det er voldsomme tal. Og bag dem står mennesker, hvis liv er blevet forandret af alvorlig stress.
Derfor skal vi gøre op med forestillingen om, at stress først og fremmest handler om den enkeltes robusthed. At man bare skal kunne klare presset.
Vi skal blive langt bedre til at forebygge stress på vores arbejdspladser.
Det kræver, at arbejdsopgaver og ressourcer hænger sammen, at medarbejderne har reel indflydelse på deres arbejde, og at lederne bliver bedre rustet til at forebygge stress.
Arbejdsgiverne har særligt ansvar
Samtidig skal Arbejdstilsynet have bedre mulighed for at kontrollere, om arbejdspladserne arbejder systematisk med at forebygge stress. Her har arbejdsgiverne et særligt ansvar.
Derfor er det positivt, at Pia Olsen Dyhr vil indkalde arbejdsmarkedets parter til rundbordssamtaler om stress.
I FH sidder vi allerede klar med vores viden og konkrete forslag.
Nu skal vi omsætte ordene til handling.
Ingen skal blive syge af at gå på arbejde.
Er du stresset? Tag FH’s stresstest!
Det er ikke ligegyldigt om du ligger i det grønne, gule eller røde felt