Danmark mangler arbejdskraft, og behovet for at øge arbejdsudbuddet fylder i både den økonomiske debat og de aktuelle politiske forhandlinger. Men en ny analyse fra FH peger på, at en væsentlig del af løsningen allerede findes blandt de ledige seniorer.

Tallene viser et tydeligt knæk i mulighederne for at komme tilbage i job.

Blandt 50-58-årige er 59 pct. i arbejde igen et år efter ledighed. For de 59-66-årige gælder det kun 43 pct. – et fald på 16 procentpoint.

Samtidig falder andelen af nyansættelser markant fra 59-årsalderen og opefter.

Virksomhederne ansætter ikke seniorerne

Udviklingen står i skarp kontrast til virksomhedernes egne meldinger om mangel på arbejdskraft.

De ledige seniorer kommer i høj grad fra industri, service, social- og sundhedsområdet samt bygge og anlæg. Tilsammen udgør disse brancher over halvdelen af de job, som de ledige seniorer har haft.

Det peger på en klar skævhed på arbejdsmarkedet, hvor en gruppe med relevant erfaring i stigende grad bliver fravalgt: Virksomhederne efterspørger arbejdskraft – men ansætter i mindre grad de seniorer, der allerede har erfaring fra de brancher, hvor behovet er størst.

“For mig giver det simpelthen ikke mening. Vi har et arbejdsmarked, hvor folkepensionsalderen stiger. Hvor vi forventer, at lønmodtagere bliver længere. Tager flere år. Løfter mere. Men samtidig er det markant sværere at få et job, når man bliver senior. Det er absurd.”, siger FH-næstformand Nanna Højlund.

Et stort og konkret potentiale

Hvis ledige seniorer i samme grad kom tilbage i job som de 50-58-årige, ville det løfte arbejdsudbuddet med lidt over 3.000 fuldtidsbeskæftigede.

Læs også:

Beskæftigelse

Seniorer føler sig valgt fra: Halvdelen oplever aldersdiskrimination

Samtidig ville det forbedre de offentlige finanser med omkring 1,1 mia. kr.

Det er et betydeligt potentiale, som overstiger effekten af flere klassiske reformforslag, der ofte bringes i spil, når arbejdsudbuddet skal øges.

Analysen peger dermed på, at der ikke kun er behov for nye reformer, men også for ændringer i virksomhedernes rekrutteringspraksis:

“Mit budskab til politikerne er klart: Før I overhovedet overvejer hårde reformer, der gør lønmodtagerne fattigere og forringer deres rettigheder – så bed arbejdsgiverne om at tage ansvar!”, siger Nanna Højlund.

Ikke et spørgsmål om tidlig tilbagetrækning

Udviklingen kan ikke forklares med, at seniorer vælger at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

Faldet i beskæftigelsen sker flere år før, det er muligt at gå på efterløn eller tidlig pension. Tværtimod viser undersøgelser, at ledighed ofte er en væsentlig årsag til, at seniorer senere trækker sig tilbage.

Det peger på, at udfordringen i højere grad ligger i adgangen til job end i viljen til at arbejde.

Samtidig fremstår udviklingen som et tydeligt paradoks: I en tid, hvor pensionsalderen stiger, og flere forventes at blive længere på arbejdsmarkedet, bliver det markant sværere at få nyt job allerede omkring de 60 år.

“Tusindvis af erfarne lønmodtagere står klar. De kan træde ind på en arbejdsplads i morgen. Det kræver bare, at vi begynder at se kompetencer i stedet for fødselsdato. Og at vi tager et opgør med den stille forskelsbehandling, der rammer, når håret bliver gråt,” slutter Nanna Højlund.