Siden slutningen af 2024 er ”regelforenkling” blevet en højt profileret opgave i EU. Unødige regler skal fjernes, virksomhedernes tunge administrative byrder skal lettes og lønmodtagerne skal styrkes, så EU’s konkurrenceevne kan blomstre selv i et hårdt konkurrerende globalt marked.
DA’s udspil til denne dagsorden, løfter dog ingen af disse tre grundlæggende opgaver for arbejdsmarkedet. Tværtimod vil det blot gøre det nemmere at misbruge og snyde lønmodtagerne.
Dansk Arbejdsgiverforening har den 31. august 2025 offentliggjort deres udspil til, hvilke EU-reguleringer, der bør revideres eller helt fjernes. Under titlen ”EU-formandskab skal sparke opgør mod bøvl og byrder i gang” går DA hårdt til værks for at ”rydde op i EU-reguleringen”.
Fra forenkling til afvikling
Imidlertid giver udspillet det indtryk, at hvis man spørger DA om det at betale løn til lønmodtagere er en byrde, så ville de klart svare ja. DA’s udspil drejer sig nemlig ikke om administrative byrder eller unødige regler.
Det drejer sig helt klart heller ikke om at styrke lønmodtagerne.
Tværtimod medfører deres ”oprydning”, at opnåede lønmodtagerrettigheder og -beskyttelse sættes ud til storskrald – særligt dem, der beskytter arbejdsmarkedets svageste lønmodtagere.
Fakta: DA foreslår at…
- Arbejdsvilkårsdirektivet: Fjerne regler om minimumsforudsigelighed og information til løsarbejdere og ansatte på 0-timers kontrakter.
- Platforms- og AI-direktiverne: Ophæve regler for AI-beslutninger om ansættelse/fyring; AI skal ikke længere kategoriseres som højrisiko.
- Løntransparensdirektivet: Afskaffe retten til indsigt i lønniveauer og ligeløn.
- Whistleblower-ordning: Begrænse kravet til virksomheder med over 250 ansatte (kun ca. 1 % af EU’s virksomheder).
- Arbejdsmiljødirektivet: Fjerne princippet om, at nationale beskyttelsesniveauer ikke må sænkes; åbner for lavere standarder.
Eksempelvis går DA hårdt imod beskyttelse af løsarbejdere, det vil sige lønmodtagere med fx mange kortvarige ansættelsesforhold, og arbejdere, der ikke har et garanteret antal betalte arbejdstimer, det vil sige arbejdere med ”0-timers kontrakter”.
Her ønsker DA at fjerne reglerne i arbejdsvilkårsdirektivet, der sikrer lønmodtagerne oplysninger om arbejdsmønstre, samt en minimumsforudsigelighed i, hvor meget og hvornår arbejdstiden skal erlægges.
Dette medfører, at arbejdsgivere ville kunne udnytte disse lønmodtagere i en langt højere grad end det på nuværende tidspunkt er tilladt, fx ved at kalde lønmodtagerne på arbejde på unormale tidspunkter, i unormalt lang tid, eller ved overhovedet ikke at bruge lønmodtagerne, trods de (gratis) står til rådighed for arbejdsgiver.
AI uden ansvar og gennemsigtighed
Løsarbejderne er dog ikke de eneste lønmodtagere, der hugges ud mod.
DA ønsker også at gøre det nemmere for arbejdsgivere at benytte AI til at træffe automatiske beslutninger om lønmodtageres (særligt platformsarbejderes) arbejdsforhold og arbejdsvilkår – helt uden nogen form for gennemsigtighed, menneskelig indblanding eller konsekvens for arbejdsgiveren, hvis AI’en tager fejl.
Faktisk ønsker DA at fjerne alle reglerne for brugen af AI i platformsdirektivet, lige som at AI’er der træffer beslutninger om hyringer og fyringer ikke længere skal være designeret som ”højrisiko” i AI-forordningen.
Det vil sige, at AI derefter frit kan beslutte om en lønmodtager skal hyres eller fyres (så længe dette ikke strider mod diskriminationsregler), uden at lønmodtageren kan få indsigt i AI’ens beslutning, få et menneske ind over sagen og give en skriftlig beslutning, eller få kompensation og omdannet beslutningen, hvis beslutningen er forkert.
Et arbejdsmarked uden sikkerhedsnet
Derefter hugger DA i ligestillingen og sikkerheden for et fair arbejdsmarked ved helt at ville afskaffe løntransparensdirektivet, hvorefter det vil blive besværliggjort at skulle gennemskue, om der reelt bliver betalt ligeløn på en arbejdsplads.
Eksempelvis mister lønmodtagerne indsigtsretten i lønniveauet. Dette suppleres af DA’s ønske om, at ”mindre virksomheder” ikke skal have whistleblowerordninger – hermed mener DA virksomheder med op til 250 ansatte, hvilket på EU-niveau betyder, at kun 1% af virksomhederne skal give mulighed for whistleblowing.
På arbejdsmiljøområdet går DA også hårdt til flere direktiver, og en af de helt grundlæggende beskyttelser, som DA søger at fjerne, er i præamblen til rammedirektivet for arbejdsmiljø. Her fremgår, ”dette direktiv kan ikke berettige til en eventuel nedsættelse af de beskyttelsesniveauer, der allerede er opnået i hver enkelt medlemsstat”, hvilket DA specifikt ønsker fjernet.
Opgør med rettigheder
DA ønsker altså, at den stærke arbejdsmiljøbeskyttelse i lande, så som Danmark, skal fjernes og nedsættes til den minimumsbeskyttelse, der fremgår af EU-reguleringen.
Minimumsbeskyttelsen skal altså også være maksimumsbeskyttelsen – og hvis EU er langsomme til at lovgive om lønmodtagerbeskyttelse, så er det bare ærgerligt. Det kunne fx udsætte lønmodtagere for farlige stoffer så som asbest i langt længere tid.
Men det at skulle indhente autorisation for fjernelse af farlige stoffer anses vel også af arbejdsgiverne som værende en byrde.
Alt i alt kan DA’s udspil ses mere som et opgør mod lønmodtagerrettigheder, end som et opgør mod ”bøvl og byrder”. Det er ikke regelforenkling eller fjernelse af unødig lovgivning eller administrative byrder, men et anslag mod lønmodtagernes sikkerhed, sundhed og gode, ordentlige vilkår.
