I dagens aftale er der blevet fordelt omtrent 325 millioner kroner i 2025 stigende til 600 millioner kroner i 2030 til erhvervsskolerne.
Med den nye aftale har regeringen og Danmarksdemokraterne, SF, LA, Det Konservative Folkeparti, EL, DF, Radikale Venstre og Alternativet udmøntet de resterende midler, der i 2023 blev afsat til et historisk løft af erhvervsuddannelserne.
I mange år har FH opfordret skiftende regeringer til at opprioritere erhvervsuddannelserne i forhold til alt fra tidssvarende udstyr til de rette lærerkompetencer.
Tidligere er der lavet to aftaler, der henholdsvis har løftet sosu-uddannelserne økonomisk samt har øget investeringerne i det rette udstyr på erhvervsskolerne til den grønne omstilling.
Dagens aftale har fokus på at øge kvaliteten og styrke fastholdelsen af elever bredt på alle landets erhvervsuddannelser.
Taxametre hæves
Godt halvdelen af pengene bruges til at hæve de såkaldte taxametre, som erhvervsskolerne modtager i tilskud pr. elev.
Erhvervsskolerne får dermed løftet deres økonomi og får samtidig frihed til selv at prioritere anvendelsen af de ekstra midler til der, hvor de bedst kan styrke kvaliteten og skabe de bedste rammer på uddannelsen, så flere elever og lærlinge får et svendebrev eller et uddannelsesbevis.
Fra næstformand i FH, Nanna Højlund, er der stor ros til regeringen og aftalepartierne for aftalen:
”Aftalen er et historisk løft af erhvervsuddannelserne. Det er så klogt, at vi nu investerer mere i fremtidens faglærte. Jeg vil gerne rose regeringen og aftalekredsen for tilliden til at erhvervsskolerne og deres bestyrelser selv skal beslutte, hvordan man bedst løfter kvaliteten lokalt.”
Ud over økonomi indeholder aftalen en lang række af forbedringer og initiativer.
Blandt andet skal der ses på, hvor i landet de enkelte erhvervsuddannelser udbydes, en ny model for hvor mange, der kan optages på visse af erhvervsuddannelserne, og hvordan der sikres bedre overgange i de unges uddannelsesforløb – tiltag som skal realiseres i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter.
Desuden er der afsat midler til pædagogisk efteruddannelse til undervisere, til at øge optaget på den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) og til at tage en erhvervsuddannelse på ekstra tid for elever med særlige behov – en såkaldt ”eudfleks”, som fagbevægelsen selv har foreslået.
Mangel på lærepladser
Nanna Højlund er godt tilfreds med stort set alle aftalens initiativer.
Dog minder hun om, at for at få kvaliteten i erhvervsuddannelserne helt i top, er der også nødt til at være flere lærepladser, end der er i øjeblikket.
”Aftalen rummer så mange gode initiativer, deriblandt muligheden for erhvervsuddannelse på ekstra tid, som fagbevægelsen selv har foreslået.
Det, vi mangler nu, er, at regeringen og parterne sætter sig sammen og aftaler, hvordan der oprettes et tilstrækkeligt antal lærepladser, for kvalitet i top kræver også lærepladser nok,” siger Nanna Højlund.
Læs om aftalen her.
