Som så ofte før har regnearkene i Finansministeriet fået for stor betydning. Man har simpelthen glemt virkeligheden, da man lavede de nuværende planer for en stigende pensionsalder.
Et barn født i dag skal være 77 år, før det kan gå på pension.
Hvorfor?
Fordi regnearkene siger, at med forventede stigninger i levetiden, så vil det være den rette alder af hensyn til økonomien.
De fleste ufaglærte, faglærte og professionsuddannede vil være nødt til at tage smertestillende for at gå på arbejde i deres 70’ere, mens deres jævnaldrende med lange uddannelser måske sejler kloden rundt eller hygger sig med børnebørnene!
Det skal nok passe.
Men der er også andre hensyn end økonomien. For det ændrer ikke på, at man er gammel, når man er 77. For gammel til at arbejde fuld tid – især i et hårdt job.
Ulighed løber løbsk
Hvis pensionsalderen bliver ved med at løbe løbsk på denne måde, vil langt flere gå på pension for egne penge. Problemet er bare, at det vil øge uligheden – for det vil kun være de velstillede i samfundet, der har råd til det.
For langt de fleste ufaglærte, faglærte og professionsuddannede vil pensionsalderen være en hård realitet.
De vil være nødt til at tage smertestillende for at gå på arbejde i deres 70’ere, mens deres jævnaldrende med lange uddannelser måske sejler kloden rundt eller hygger sig med børnebørnene.
LÆS OGSÅ: Genfind rimelighed – der er råd til et bedre pensionssystem
Det er ikke retfærdigt, at dem med de længste og hårdeste arbejdsliv bliver straffet hårdest af den stigende pensionsalder.
Det er på høje tid at få bremset stigningen. Og på høje tid at få styrket de tidlige tilbagetrækningsordninger, så der er trods alt et lys i mørket for almindelige lønmodtagere.
Det har jeg skrevet om i Børsen i dag, hvor jeg fremhæver fire nøgletal, som i høj grad understreger problemet.
