720 nye medlemmer til Europa-Parlamentet er valgt – men hvad nu?

Søndag aften kl. 23 begyndte valgresultaterne så småt at tikke ind til Europa-Parlamentsvalget – ikke kun i Danmark, men i hele EU.

De europæiske meningsmålinger havde spået en markant højredrejning i Parlamentet, men de holdt ikke helt stik, da stemmerne endeligt blev opgjort.

Stemmeprocenten i EU endte på 50,01 pct., der er det højeste siden 1994. I Danmark endte vi op på 51,08 pct., dog overgået af Cypern, Ungarn, Tyskland, Malta, Luxembourg og Belgien.

Især de nordiske lande manede den ventede højredrejning til jorden. Her fik venstrefløjene et rigtig godt valg i både Danmark, Sverige og Finland.

Ekstreme højrefløjspartier

Det betyder dog ikke, at der slet ingen højredrejning kom. Særligt i lande som Belgien, Frankrig, Holland, Italien, Tyskland og Østrig vandt de ekstreme højrefløjspartier frem.

Tyskland, Frankrig og Italien er de tre største medlemslande og deres valgresultater kunne derfor potentielt ændre markant på sammensætningen i Parlamentet. De tre lande har samlet 253 pladser.

Et flertal i Parlamentet kræver 361 mandater. Traditionelt set er flertallet blevet dannet af de tre politiske midtergrupper for de konservative (EPP), de liberale (Renew) og socialdemokraterne (S&D).

De formår efter valget fortsat at kunne holde skansen med 403 mandater. Meget kan dog nå at ske endnu.

Der er 97 nye medlemmer, som endnu ikke har placeret sig i en politisk gruppe. Hvor de præcist vælger at placere sig er uvist, men det er ikke usandsynligt at nogen af dem vælger at placere sig hos højrefløjsgrupperne i Parlamentet. Det gælder f.eks. det tyske parti Alternative für Deutschland.

Du kan følge udviklingen i sammensætningen af Parlamentet og se valgresultaterne for alle 27 medlemslande her: Home | 2024 European election results | European Union | European Parliament (europa.eu)

Næste skridt: Hvem bliver formand for Europa-Kommissionen?

Valget til Europa-Parlamentet er også startskuddet til udpegelsen af en række topposter i EU, bl.a. udpegelsen af en ny formand for Europa-Kommissionen.

Den nuværende formand, Ursula von der Leyen, håber at få fem år mere på posten. Meget tegner også til at det kunne blive tilfældet. Det er dog ikke nok at regerings- og statslederne i Det Europæiske Råd udpeger hende.

Hun skal også kunne samle minimum 361 stemmer i Parlamentet, da det i sidste ende er medlemmerne af Parlamentet der skal godkende en ny Kommissionsformand.

Von der Leyen tilhører selv Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (EPP), der med 189 medlemmer er den største gruppe i Parlamentet. Men der skal flere stemmer til.

Begynder nogle af medlemmerne af vakle, bliver det derfor interessant at se, om hun viger til højrefløjen eller venstrefløjen for yderligere opbakning. De vil nemlig kræve en række politiske indrømmelser fra von der Leyen, hvis de skal stemme for hende.

Når der er valgt en Kommissionsformand – måske allerede i juli – skal vedkommende i gang med at udarbejde de politiske retningslinjer og et arbejdsprogram for de kommende fem år. Det vil sige hvilke prioriteter og store politiske sager, EU skal arbejde med i den næste femårige periode.

I FH har vi en masse bud på, hvad EU bør arbejde med. Dem kan du læse mere om her: