Svigt af lønmodtagerne: EU må ikke tabe vigtigt direktiv på gulvet

Der var håb om, at EU’s medlemslande i dag kunne blive enige om det såkaldte platformsdirektiv, der blandt andet vil give ansatte i platformsvirksomheder status som lønmodtagere.

Men det er nu et meget lille håb, efter Tyskland, Frankrig, Grækenland og Estland blokerede forslaget i Ministerrådet.

“Det er en skændsel for Europa og et svigt af de mange millioner personer, som arbejder som falske selvstændige for digitale arbejdsplatforme, at man fratager disse mennesker en basal ret til at blive korrekt klassificeret som lønmodtagere – eller selvstændige, hvis det er tilfældet,” siger Flemming Grønsund, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).

Det er som regel personer i sårbare situationer, der ville være blevet omfattet af direktivet. Enten fordi de ikke har opnået en fast tilknytning på arbejdsmarkedet eller ikke har indsigt i konsekvenserne af at blive frataget arbejdstagerrettigheder, herunder et sikkert og sundt arbejdsmiljø samt betaling under sygdom.

Flere år undervejs

Direktivforslaget om platformsarbejde blev fremsat i 2021 og havde to hovedmål. For det første at sikre en korrekt beskæftigelsesstatus for personer, der arbejder for digitale platforme gennem indførelse af en formodningsregel om lønmodtagerstatus. Altså, at man er lønmodtager indtil andet er bevist.

Det andet mål var at skabe gennemsigtighed omkring platformenes anvendelse af algoritmesystemer på arbejdspladsen. Netop algoritmedelen af direktivet var nyskabende, da det var første gang EU ville regulere på dette område. Nu ser det altså ud til, at det hele kan risikere at falde på gulvet.

FH har arbejdet sammen med en enig europæisk fagbevægelse for et stærkt direktiv for netop at tage et opgør med, at nogle platforme ikke lever op til deres arbejdsgiverforpligtelser.

Det er imidlertid ikke blot i platformssektoren, at der er problemer med falske selvstændige. Der er forretningsmodeller i alle brancher, hvor virksomheder får arbejdet udført af falske selvstændige i stedet for at ansætte arbejdstagere.

“Det er en meget bekymrende udvikling, og det er også unfair konkurrence overfor de virksomheder, som rent faktisk er ordentlige arbejdsgivere. Hvis EU alligevel ikke kan nå til enighed og derved  hjælpe med at sikre en korrekt beskæftigelsesstatus for denne voksende gruppe af sårbare – bl.a. unge arbejdstagere på vej ind på arbejdsmarkedet – så må vi i arbejdstøjet nationalt og sikre, at personer med et reelt beskyttelsesbehov kommer ind under den danske arbejdsmarkedsmodel,” siger Flemming Grønsund, næstformand FH.