Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) har modtaget høring over EU-kommissionens forslag
til: Directive of the European Parliament and of the Council harmonising certain aspects of insolvency law.

Der er pt. kun modtaget en engelsksproget version af forslaget, og FH skal anbefale, at bl.a. arbejdsmarkedets parter inddrages i det videre arbejde med direktivforslaget herunder vedrørende nedenstående punkter, når der foreligger en dansk oversættelse.

Vedr. undtagelser fra reglerne om lønmodtagernes retsstilling ved virksomhedsoverdragelse:

Pre-packproceedings

FH noterer sig, at direktivforslaget pålægger medlemsstaterne til at indføre såkaldte “pre-pack proceedings” (forslagets side 15). Reglen skal tilsyneladende muliggøre salg af nødlidende virksomheder forud for egentlig insolvensbehandling.

FH bemærker, at direktivet lægger op til, at sådanne ordninger skal undtages fra direktivet/loven om medarbejderes stilling ved virksomhedsoverdragelse i medfør reglen om, at overdragelse fra konkursboer ikke omfattes af direktivet om virksomhedsoverdragelse.

Det vil sige, at der sker en udvidelse af de tilfælde, hvor der kan ske virksomhedsoverdragelse, uden at de overdragne medarbejderes hidtidige lønvilkår mv. sikres.

Uanset at der foreligger en dom fra EU-domsto(en, hvor hollandsk ordning med “pre-pack proceedings” anerkendes som værende omfattet af den nævnte undtagelse, er en direktivbestemt pligt til at indføre sådanne regler i de øvrige medlemsstater en klar forringelse af lønmodtagernes retsstilling i forbindelse med virksomhedsoverdragelse.

FH støtter ikke regler der forringer medarbejdernes situation

Der ses ingen overbevisende argumentation for nødvendigheden af sådanne regler, og FH kan ikke støtte regler, der forringer medarbejderne stilling i de nævnte tilfælde.

I en dansk sammenhæng rejser forslaget endvidere spørgsmål om, hvorvidt de danske regler om rekonstruktion og “forebyggende rekonstruktion”, der er gennemført inden for de senere år, har karakter af sådanne “pre-pack proceedings” eller om Danmark med direktivforslaget forpligtes til at gennemføre yderligere former for insolvens-behandling?

Endelig rejser de foreslåede regler spørgsmål om en “pre-pack proceding” spørgsmål om, hvorvidt medarbejdere, der måtte blive afskediget i forbindelse med en sådan “pre-pack proceding” omfattes af dækning fra Lønmodtagernes Garantifond, hvilket naturligvis må belyses under det videre arbejde med direktivforslaget.

Advarer mod øget mulighed for unddragelse af kreditorerne

Vedr. en forenklet procedure for afvikling afsmå-virksomheder: Det er centralt for FH, at der ved en evt. harmonisering af medlemsstaternes insolvensregler ikke skabes en øget mulighed for unddragelse af kreditorerne, herunder særligt arbejdstagernes krav, ved at en arbejdsgiver tømmer en virksomhed og opretter en ny.

I den forbindelse er direktivforslagets afsnit 6 om afvikling af såkaldte “mikrovirksomheder” problematisk. Ved mikrovirksomheder forstås virksomheder med under 10 ansatte og en omsætning under 2 mio. Euro om året, hvilket omfatter mange tusinde danske virksomheder med titusindvis af medarbejdere.

Derfor bør der også udvises stor forsigtighed med at indføre nye forenklede afviklingsprocedurer for små virksomheder. I direktivforslagets art. 39 foreslås det bl.a., at der kun skal udpeges en kurator/likvidator i visse tilfælde, og af art. 43 fremgår det bl.a., at skyldneren som udgangspunkt skal bevare rådigheden over sit bo under afviklingsproceduren.

Problematisk at skyldner kan bevare rådigheden over sin virksomhed

Dette virker umiddelbart til at være fremgangsmåde, der afviger betydeligt fra gældende danske regler, herunder fremgangsmåden ved afvikling af konkursboer efter konkurslovens § 143. Det virker endvidere som en meget problematisk fremgangsmåde, at skyldneren kan bevare rådigheden over sin virksomhed under denne procedure.

Såfremt der ikke udpeges en kurator, og skyldneren bevarer rådigheden over virksomheden, synes det oplagt, at det i høj grad bliver muligt at undgå at betale kreditorer, herunder lønkrav og andre arbejdsretlige krav (fx bod), mens virksomheden afvikles på en uigennemsigtig måde. Der ses allerede mange tilfælde, hvor virksomheder undlader at betale lønkrav med efterfølgende konkurs.

Såfremt det bliver endnu lettere at lade sin virksomhed gå konkurs uden nærmere kontrol med dispositionerne fra fx en kurator, åbnes der en betænkelig mulighed for at undgå betaling af løn- og bodskrav.

Bevar kontrol

Endvidere giver erfaringerne med de såkaldte “iværksætterselskaber” (IVS’ere), hvor der blev konstateret udbredt svindel og fejl i forbindelse med afvikling af sådanne selskaber, bestemt ikke anledning til at indføre øgede muligheder for at afvikle småvirksomheder uden sædvanlig kontrol.

Vedr. eventuelle ændringeri konkursordenen:

Arbejdstagernes krav i forbindelse med en arbejdsgivers konkurs skal sikres bedst muligt både i insolvensretten og socialretten. Derfor er det også centralt for FH, at et evt. harmoniseringsdirektiv ikke kan medføre en forringelse af placeringen af arbejdstagernes krav i den danske konkursorden.

Vedr. lønmodtaaerdeltaaelse i “creditors committees”:

I forslaget til direktivteksten indgår regler om “creditors committees”, som har til formål at involvere kreditorerne bedre. Der er ikke indsat noget specifikt om, at arbejdstagerne kan deltage i disse udvalg.

FH mener, at arbejdstagerne også skal have mulighed for at blive involveret i et kreditorudvalg, og det bør tilføjes i direktivteksten. Det centrale er, at det i hvert fald ikke må kunne opfattes som, at arbejdstagere med krav i konkursboet er undtaget for at kunne sidde i et kreditorudvalg.

Næstformand:
Morten Skov