Strandture, solbriller, museer og en tur i Tivoli eller en anden forlystelsespark. Ud at spise god mad.
Den 41-årige pædagog Jannie Gamrath fortæller ivrigt om sommerens ferieplaner med sin mand samt sønnen på 14 år og datteren på 13 år.
”Vi har spinket og sparet i flere år for at få råd til at rejse på ferie i år. Hele familien glæder sig til en masse fælles oplevelser,” siger Jannie Gamrath.
Familien bor i villa med høns i haven i Asnæs i Odsherred kommune. To fuldtidsjob, skolebørn, fritidsaktiviteter. Travl dansk hverdag med højt tempo, produktivitet, effektivitet, madpakker og rengøring.
Sådan et moderne familieliv ville slet ikke hænge sammen uden ferierne til at puste ud, mener Jannie Gamrath, der blev uddannet pædagog for sytten år siden. De førte år som pædagog arbejdede hun i en børnehave. Dernæst i en skolefritidsordning. Og nu på en specialskole for børn med autisme, ADHD og andre udfordringer.
”Jeg elsker mit arbejde som pædagog og føler, at jeg er med til at understøtte børn i deres udvikling. Så de bliver livsduelige. Pædagogik er et fag, hvor vi virkelig kan udrette noget for andre mennesker. Men det er også et krævende fag, hvor du har brug for at trække stikket ind imellem. Hvis du ikke får mulighed for at lade op, brænder du ud, fordi jobbet er benhårdt,” siger hun.
Jannie Gamrath beskriver en travl hverdag på specialskolen, hvor hun både fysisk og psykisk er på hele tiden. Efter fyraften har hun ofte svært ved at slippe arbejdet. Der kan være en løsning for et barn med vanskeligheder, som ikke sidder lige i skabet, fordi ressourcerne er for få.
Eller bekymringer omkring forældresamarbejdet. Eller noget helt tredje. Spekulationer, der følger med i et omsorgsarbejde, og engang i mellem må lægges på hylden for at være helt til stede med familien, pointerer hun.
”Som pædagoger bruger vi os selv meget både fysisk og psykisk på arbejdet, og der er simpelt hen brug for ferie for at få ladet kroppen op og renset hovedet. Jeg tror, at det gælder mange job i dag, at de er så hårde, at man skal have muligheden for at give slip og være væk nogle dage eller uger på ferie for at kunne holde til det,” fastslår Jannie Gamrath.
Derfor glæder Jannie Gamrath sig altid til det åndehul, som ferie er.
”I hverdagene med fuldtidsjob, personalemøder, forældremøder og anden trummerum er der ikke altid overskud til andet end arbejde. Derfor synes jeg, at det er lækkert at have ferie og masser af tid med familien,” siger hun.
Ferieloven giver danske lønmodtagere ret til fem ugers ferie, og så har fagforeningerne sikret den sjette ferieuge i overenskomsterne. Den sjette ferieuge drysser Janne Gamrath ud over året med et par feriedage i hist og pist efter eget behov.
”Seks ugers ferie med løn er en gave, jeg bare ikke vil undvære. Og netop den sjette ferieuge viser jo også, at det betaler sig at være med en fagforening, der kæmper for nogle rettigheder til medlemmerne,” mener Jannie Gamrath, der har været medlem af BUPL siden studieårene. Af og til møder hun kolleger, der ikke er medlemmer af en fagforening, og det provokerer hende.
”Det er jo usolidarisk, når folk ikke melder sig ind i en fagforening, der tegner overenskomst. Det lyder så socialistisk og klinger ikke rigtigt at kalde nogle usolidariske, men det er jo sådan det er er. For alle dem, der ikke tager ansvar og betaler til fællesskabet, får også gavn af en ekstra uges ferie med løn,” siger hun og fortsætter:
”Tænk sig hvor mange ugers ferie med løn over et arbejdsliv, man får. Det vil jeg da gerne betale for via mit fagforeningskontingent.”
Når familien er på ferie udenfor Danmarks grænser, slipper børnene da heller ikke for en lille moralprædiken fra deres mor om værdien af fagforeninger, griner Jannie Gamrath.
”I mange andre lande har folk kun et par ugers ferie med løn om året. De har slet ikke samme rettigheder til løn under sygdom og ferie, som danske lønmodtagere har. Og det handler om svage fagforeninger, mens danske fagforeninger er stærke, fordi vi er mange, der bakker op,” siger hun.