Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har netop offentliggjort en evaluering af aftalen om et tryggere dagpengesystem fra 2017.

Aftalen bestod af en række justeringer, som samlet set skulle bidrage til et tryggere, mere fleksibelt og moderne dagpengesystem.

Hensigten var, at færre skulle opbruge retten til dagpenge, og at det bedre kunne betale sig for en dagpengemodtager at tage alle former for beskæftigelse.

I dag er reglerne om supplerende dagpenge så komplicerede, at medlemmerne har svært ved at forstå dem. Det betyder, at medlemmer risikerer at sige nej til deltidsbeskæftigelse, og det er jo helt skørt

LIZETTE RISGAARD

Mere tryghed men store konsekvenser for enkelte medlemmer

Evalueringen finder overordnet tegn på, at reformen har givet et tryggere dagpengesystem, hvor mange dagpengemodtagere anvender muligheden for fleksibelt at forlænge dagpengeperioden, hvilket er positivt.

”Der er stadig mere end 4.000 ledige, der hvert år opbruger retten til dagpenge, men det er trods alt markant færre, end de 14.000 dagpengemodtagere, der faldt ud af systemet i 2015. Og det er positivt, selvom den positive udvikling på arbejdsmarkedet selvfølgelig også spiller ind”, siger Lizette Risgaard.

Dobbelt så mange får lavere sats

Det er omvendt bekymrende, at næsten dobbelt så mange som antaget i reformarbejdet får beregnet en lavere sats, når de vender tilbage til dagpengesystemet igen.

Det betyder, at der er medlemmer i dag, som får beregnet en lavere sats ved genindplaceringen, end de ville have fået under de tidligere regler – og som samtidig er under den tidligere mindstesats – fordi de har påtaget sig lavtlønsarbejde eller småjobs.

”Det bliver vi nødt til at have gjort noget ved, for det er stik imod intentionerne bag ændringen af reglerne” siger Lizette Risgaard.

Det er konkret et problem, at alle måneder med indkomst kan indgå i en satsberegning – uanset hvor lille indkomsten er, og uanset om medlemmet f.eks. kun har arbejdet én dag i måneden og har fået udbetalt supplerende dagpenge for resten.

Mere tryghed til lønmodtagerne

“Hele Danmark tjener på, at lønmodtagerne er omstillingsparate og tør skifte job, og det forudsætter en vis tryghed på arbejdsmarkedet. Derfor foreslår vi nu, at udhulingen stopper, og at forsikrede ledige får forhøjede dagpenge i de første tre måneder, de er ledige”, siger Lizette Risgaard.

”Derfor vil jeg kraftigt opfordre til, at forligspartierne bag reformen sikrer, at færre medlemmer får beregnet meget lave satser, da det for den enkelte kan have store økonomiske konsekvenser”, siger Lizette Risgaard. 

Konkret foreslår FH to mulige løsningsmodeller: Enten skal beregningsperioden følge optjeningsperioden, eller også skal dagpengesatsen beregnes på baggrund af de 6 måneder med den højeste lønindkomst ud af de seneste 24 måneder.

Vi skal dog lige huske på, at ændringerne er sket i en periode, hvor arbejdsmarkedet har udviklet sig meget positivt. Derfor er det også vores vurdering, at der stadig er brug for justeringer af reglerne

Lizette RISGAARD

Lille stigning i beskæftigelse under dagpengeperiode

Evalueringen viser også, at dagpengemodtagere arbejder en smule mere i gennemsnit end før reformen – og der er færre dagpengemodtagere, der slet ikke har haft beskæftigelse i løbet af dagpengeperioden.

”Vi skal dog lige huske på, at ændringerne er sket i en periode, hvor arbejdsmarkedet har udviklet sig meget positivt. Derfor er det også vores vurdering, at der stadig er brug for justeringer af reglerne”, siger Lizette Risgaard.

Se på de supplerende dagpenge

Udover, at FH foreslår at ændre på beregningerne af satserne, anbefaler FH også, at forligspartierne ser på muligheden for at lempe reglerne om supplerende dagpenge. 

”I dag er reglerne om supplerende dagpenge så komplicerede, at medlemmerne har svært ved at forstå dem. Det betyder, at medlemmer risikerer at sige nej til deltidsbeskæftigelse, og det er jo helt skørt”, siger Lizette Risgaard.

Derfor foreslår FH, at reglerne om supplerende dagpenge lempes, så medlemmer af en a-kasse kan få supplerende dagpenge ved siden af deltidsarbejde i 12 måneder, og at tidsbegrænsningen ændres til måneder frem for uger.

Herudover bør de måneder, hvor et medlem bliver ledigt eller påbegynder et fast arbejde, undtages fra tidsbegrænsningen. Hermed bibeholdes fleksibiliteten for ledige, der påbegynder eller afslutter et job på andre tidspunkter end ved månedsstart.

Læs evaluering her