Tak, statsminister, for den modige melding, om at befri alle kommuner for unødige centrale bindinger, kontrol og bureaukrati.
Det er godt nyt for både borgere og kommunernes medarbejdere. Men det bliver på ingen måde en let øvelse, da opgøret med den forhadte New Public Managementstyring af den offentlige sektor er brolagt med dilemmaer.
Fx skal de mange nyvalgte politikere i kommuner nu til at finde svar på, hvilke regler og eventuelle rettigheder, der skal frisættes. For ja, kommunerne skal til at rydde op i egne, bureaukratiske regler og ikke kun dem, der er vedtaget på Christiansborg. Ellers indfries ambitionerne ikke.
Politikerne skal på den ene side bevare borgernes borgerne retssikkerhed og fx populære regler som minimumsnormeringer i daginstitutionerne og på den anden side gøre op med unødig kontrol, hastelovgivning eller fx centrale regler, hvor det bare giver bedre mening at lade borger og medarbejder finde den rette vej frem.
I FH har vi udarbejdet et udspil, hvor vi hjælper på vej med de fleste af disse udfordringer. Fra os i fagbevægelsen er budskabet klart. De faglige organisationer er en del af løsningen og skal sidde med ved bordet ude lokalt. Tillidsfolk og MED repræsentanter står parat til det lange seje træk, om at skabe en mere vedkommende og stærk offentlig sektor.
Beslutninger tæt på borgerne
Vi har i FH 11 klare anbefalinger, som man kan starte med. Hvis vi fx skal sikre færre mål og mere tillid til fagligheden, er det helt afgørende, at beslutningskraften ligger så tæt på borgerne som muligt. Så de gode løsninger eksempelvis findes i et samspil mellem borgeren, SOSU’en og dennes faglige, lokale leder eller skolelederen, medarbejderstaben, elever og forældre.
Det betyder et opgør med, at centrale og fjerne stabsfunktioner og forvaltningsledelser, træffer beslutninger om borgernes liv, uden nogensinde at lave mødt dem.
Måske tiden er løbet fra store stabsfunktioner med mange konsulenter? Brug i stedet de dygtige frontmedarbejderes viden fx via samarbejdsudvalg til innovation og viden om, hvad der sker.
Væk med unødvendigt bureaukrati
Det er velkendt, at mange offentligt ansatte oplever, at deres tid går til unødvendigt bureaukrati. Der er mange veje til at gøre op med det. Men noget bureaukrati, er af det gode.
Retssikkerhed eller almindelige administrative opgaver. Men for ofte er fx de administrative opgaver lagt ud til sygeplejersken eller socialrådgiveren og så har man sparet på administrationen.
Det giver ingen mening. Derfor lægger vi også op til, at dem med de rette fagligheder og kvalifikationer løser opgaven. Brug dygtige HK’ere til fx det administrative arbejde. De kan gøre det på den halve tid og bedre. Stop med opgaveglidninger, der ikke giver mening, således at andre medarbejdere kan prioritere de opgaver, de er dygtige til.
Vi vil gerne have ledelse
En nærhedsreform er for os ikke et spørgsmål om, at al magten skal være hos medarbejderne, tværtimod. Vi vil gerne have tæt faglig ledelse. En ledelse, der véd, hvad opgaven går ud på, og som ikke altid skal ”lede op ad” og for ofte spørge om lov længere oppe. Kort sagt bliver opgaven fremover at gå fra central styring til tæt faglig ledelse.
Hvis alt dette – og de mange andre bud vi har på ny styring af den offentlige sektor skal lykkedes, så kræver det politisk mod, handlekraft, tålmodighed og vilje til at lytte og tænke nyt.
For hvis velfærd skal være lige og relevant, vil den se forskellig ud. Både mellem og indenfor kommunerne.
Det kræver et opgør med en fejlfinderkultur, hvor man forsøger at dække sit ansvar af ved at indføre nye regler om dokumentation. Der vil blive begået fejl. Det bliver der altid. Kunsten er, hvordan vi reagerer på dem. Skal det være med ny hastelovgivning eller ved at undersøge og blive klogere.
Det kræver også et opgør med den evige og ofte unuancerede benchmarking af kommunerne. Skab i stedet et lærende tilsyn eller mål på tilfredshed og feedback fra borgerne i stedet for fokus på antal minutter til den enkelte. Jeg tror, det er et meget bedre grundlag at innovere, lære nyt og skabe motivation på.
Og sidst men ikke mindst, få nu justeret den unødvendigt stramme budgetlov, som gør, at kommunerne hvert år underforbruger skattekroner og ikke kan planlægge langsigtet med økonomien.
Jeg kender ingen privat virksomhed, der begrænses økonomisk til at balancere alle konti hvert år og dermed ikke kan foretage investeringer. Det er en skadelige styring af den offentlige sektors økonomi, der hindrer langsigtede investeringer i børn og unge eller sundhed.
Jeg ser frem til den proces, der nu skal i gang, og jeg håber, at FH’s udspil vil være til inspiration for alle, der brænder for at styrke den offentlige sektor. Heldigvis er det offentlige begunstiget med rigtig mange dygtige medarbejdere, der brænder for deres job. Så forudsætningerne for en ny retning er på plads, hvis vi tør tænke nyt sammen.
Bragt i Altinget 21.01.22