Blød landing i sigte

Der er hurtigt kommet gang i aktiviteten igen i takt med genåbningen af samfundet. Beskæftigelsen overstiger nu niveauet fra før pandemien. Og ledigheden er den laveste i næsten 13 år.

Læs hele FH’s økonomiske prognose: Alle skal med i opsvinget (PDF-fil)

”Der er udsigt til, at fremgangen fortsætter. Tempoet bliver lidt lavere nu. Men det er helt naturligt, når vi kommer fra en periode med ekstra gang i den. Der er ingen grund til at frygte en hård opbremsning”, siger Jonas Schytz Juul.

FH forventer en BNP-vækst på godt 4 pct. i år, aftagende til 3 pct. næste år og lidt over 2 pct. i 2023.

Beskæftigelsen skønnes i 2023 at være tæt på 125.000 personer højere end i kriseåret 2020. En stor del af stigningen er allerede sket. Men der er alligevel udsigt til, at beskæftigelsen stiger med omkring 75.000 personer fra nu og frem mod udgangen af 2023.

Stadig stor usikkerhed

Der er dog stor usikkerhed om udviklingen i dansk økonomi. Ikke mindst som følge af usikkerheden i international økonomi.

”Corona er jo stadig i blandt os, og det skaber altså fortsat usikkerhed. Også selv om vaccineudrulningen selvfølgelig er med til at reducere den usikkerhed”, siger Jonas Schytz Juul.

Økonomien og arbejdsmarkedet står desuden midt i en tilpasningsfase. Fra at have ligget stille i en lang periode, til på kort tid at opleve en kraftig efterspørgsel. Det har bl.a. bidraget til globale forsyningsudfordringer, som sammen med stigende råvarepriser har ført til højere inflation i mange lande. På arbejdsmarkedet har det givet sig udslag i nogle rekrutterings­ud­for­drin­ger, idet mange virksomheder efterspørger meget arbejdskraft på samme tid.

”Trods den store usikkerhed er vores vurdering, at tilpasningsfasen er forholdsvis kort, og at vi kan se ind i mere normale tilstande allerede i løbet af næste år”, siger Jonas Schytz Juul.

Plads til stigende beskæftigelse

FH vurderer desuden, at der er plads til stigende beskæftigelse i Danmark. Arbejdsstyrken forventes nemlig også at stige de kommende år bl.a. som følge af flere beskæftigede ældre i takt med højere pensionsalder, og fordi bedringen i økonomien forventes at sende flere studerende og udlændinge på arbejdsmarkedet.

”Der kommer mange ind i arbejdsstyrken i disse år. Den store udfordring vil derfor i høj grad være at sikre et godt match mellem den arbejdskraft, som virksomhederne efterspørger, og de kvalifikationer, som arbejdsstyrken besidder”, siger Jonas Schytz Juul og fortsætter,

”Der har i en årrække – også før corona – været udfordringer med at skaffe tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft, herunder ikke mindst faglærte. Den udfordring bliver kun større i årene frem, så lad os tage livtag med det nu” siger Jonas Schytz Juul.

Alle skal med i opsvinget

Selv om der er blevet givet fuld gas på finanspolitisk stimulans under coronaen, så har Danmark stadig sunde offentlige finanser. Der er således ikke behov for finanspolitiske stramninger af hensyn til de offentlige finanser. Der er dog ikke længere behov for samme økonomiske håndsrækning, idet opsvinget fremover forventes at være mere selvbærende. Men der er fortsat brug for målrettede investeringer.

”Vi skal bruge de gode tider til at gøre det endnu bedre. Vi skal sørge for, at alle får gavn af opsvinget, og at flere personer på kanten af arbejdsmarkedet finder fodfæste. Det styrker også økonomien og arbejdsmarkedet på den lange bane”, siger Jonas Schytz Juul.

I FH’s Ny reformkurs: Flere og bedre job er der konkrete forslag til, hvordan dansk økonomi og beskæftigelsen varigt kan styrkes, samtidig med at indkomstuligheden i samfundet reduceres.

Ny reformkurs: Flere og bedre job

Over de seneste årtier har økonomiske reformer været synonym med højere tilbagetrækningsalder, ydelsesreduktioner og skattelettelser. Nogle reformer har bidraget til at styrke de offentlige finanser, mens langt de fleste har øget uligheden. I denne rapport anviser Fagbevægelsens Hovedorganisation en ny reformretning for Danmark med konkrete forslag og et gennemregnet bud på de realistiske potentialer.

LÆS MERE