Knap er EM i fodbold ovre før en ny, vigtig kamp kan begynde i Europa. I onsdags fremlagde EU-kommissionen et omfattende klimaudspil, og der er grund til at være opmærksom.
Den fælleseuropæiske klimapolitik har nemlig enorm betydning for danske virksomheder, borgere og fællesskabet. Især bør vi rette øjnene mod udspillets ambitionsniveau og forslagene om kvotemarked, klimatold og sociale tiltag.
Højere ambitionsniveau
Et højere ambitionsniveau er – alt andet lige – godt for mange danske virksomheders konkurrenceevne og salg.
Hvis vi skal kæmpe med fælles styrke i klimakampen, må dem med lav indkomst og andre udsatte grupper ikke glemmes
Jonas Schytz Juul
For det første fordi danske virksomheder under alle omstændigheder vil blive underlagt mere ambitiøs regulering som følge af Danmarks egne klimamål for 2030 og 2050.
For det andet fordi større ambitioner i udlandet øger efterspørgslen på danske klimaløsninger inden for fx vedvarede energi, energieffektivisering, CO2-lagring, brint og cirkulær økonomi.
For at udnytte eksportmulighederne fuldt ud skal Danmark være på forkant, og derfor er det godt, at regeringen fremlægger strategier på flere af disse områder og også har styrket indsatsen for global rådgivning og eksport.
Reform af kvotemarkedet
En reform af kvotemarkedet er en væsentlig del af det samlede ambitionsniveau.
En mere omfattende og højere pris på CO2 i EU kan betyde bedre konkurrenceevne og flere eksportmuligheder for mange danske virksomheder. Og med en EU-klimatold vil virksomheder også være bedre beskyttet mod konkurrenter uden for EU, der ellers kunne afsætte deres ikke-afgiftsbelagte varer billigere på det europæiske marked.
Det er dog afgørende, at en klimatold ikke fører til handelspolitiske konflikter med fx USA og Kina og lægger en dæmper på international samhandel.
Social dimension i omstillingen
Når danske virksomheder klarer sig godt, gavner det også de danske lønmodtagere.
Men nogle lønmodtagerne vil uundgåeligt blive ramt, når den grønne omstilling tager fart: Nogle job vil forsvinde, nogle job vil kræve nye kompetencer, og nogle varer bliver dyrere. Den grønne omstilling har således også en vigtig social dimension.
Derfor er det positivt, at EU-udspillet peger på behovet for uddannelse og opkvalificering, og at det lægger op til at bruge indtægter fra kvotesystemet til at hjælpe udsatte grupper og erhverv i den grønne omstilling.
Udsatte grupper må ikke glemmes
Et lignende hensyn – hvor indtægter fra klimaafgifter fordeles ud fra et lighedshensyn – bliver også vigtig i Danmarks grønne skattereform.
En analyse fra FH viser nemlig, at lavindkomstgrupper kan blive ramt uforholdsmæssigt hårdt af klimaafgifter, fordi de bruger en større del af deres disponible indkomst på klimabelastende varer.
Samtidig viser endnu ikke offentliggjorte surveydata, at lønmodtagere med kort eller ingen uddannelse og lønmodtagere uden for byerne er mere skeptiske over for klimaafgifter.
Hvis vi skal kæmpe med fælles styrke i klimakampen, må disse og andre udsatte grupper ikke glemmes.