Den 15. marts var der frist for at søge ind på en videregående uddannelse via kvote 2, og igen i år var der rekordmange ansøgere.
Det er rigtig godt, at så mange unge søger ind på en videregående uddannelse, og jeg glæder mig især over, at flere søger ind på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne.
Et uddannelsesvalg må aldrig føles som endestationen.
Nanna Højlund
Desværre så vi igen i år, at antallet af faglærte, der søger ind via kvote 2, er faldende, og i forhold til 2017 er der tale om et fald på 31 pct. Det er utrolig ærgerligt, især hvis det skyldes barrierer i uddannelsessystemet.
Blik for de kompetencer der efterspørges
Optaget på de videregående uddannelser er steget markant over de seneste årtier og i takt med dette, bruger vi mange flere penge på videregående uddannelse. Derfor er det også utrolig vigtigt, at vi uddanner med blik for, hvilke kompetencer arbejdsmarkedets efterspørger.
Ikke mindst i forhold til de store udfordringer, vi står over for som samfund. Grøn omstilling, klog anvendelse af nye teknologier og udvikling af velfærdssamfundet forudsætter viden og uddannelse.
En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser, at vi i 2030 kommer til at mangle knap 100.000 faglærte, 24.000 med en kort videregående uddannelse og 12.500 med en mellemlang videregående uddannelse. Mens der omvendt vil være et overskud af akademikere på ca. 26.000 personer.
Voldsom skævhed
Det signalerer en voldsom skævhed i vores uddannelsessystem, hvor valget af en gymnasial uddannelse, som senere fører til en kandidatuddannelse, er blevet den gængse vej for mange unge.
Det kan der være mange grunde til. En af årsagerne kan være, at stien er trådt på forhånd. Det er nemt at få adgang til det videregående uddannelsessystem med en gymnasial uddannelse. Og vælger man en akademisk bacheloruddannelse, så følger der et retskrav til en naturlig kandidatoverbygning på bacheloruddannelsen med i pakken. Det giver en forudsigelig og tryg vej videre i uddannelsessystemet.
Men for dem, der har valgt en erhvervsuddannelse frem for en gymnasial uddannelse, er vejen noget mere snørklet og uforudsigelig.
Sæt større pris på de faglærte
For eksempel skal en faglært, som har valgt at arbejde mere end et par år, og som mangler konkrete adgangsgivende fag for at kunne blive optaget på en videregående uddannelse, selv betale for de påkrævede fag. Det giver ikke mening i min optik.
Vi skal sætte langt større pris på de unge, der vælger en erhvervsuddannelse og kommer hurtigt ud på arbejdsmarkedet. Vi får brug for dem. Men der skal også være gode muligheder for efterfølgende at bygge oven på med en videregående uddannelse for dem, der ønsker det. Det kan også gøre valget af en erhvervsuddannelse mere attraktivt.
Et uddannelsesvalg må aldrig føles som endestationen. Derfor skal faglærte selvfølgelig også kunne tilmelde sig adgangsgivende fag uden deltagerbetaling.
Barrierer for mangfoldigt optag
De faglærte, der tager en erhvervsakademiuddannelse eller en professionsbacheloruddannelse, klarer sig ovenikøbet typisk godt, og vi får brug for flere dygtige sygeplejersker, pædagoger, installatører, produktionsteknologer med flere. Herudover er det ærgerligt med for mange barrierer, hvis vi gerne vil have et mere mangfoldigt optag. Det er til gavn for både uddannelserne og arbejdsmarkedet.
Der er en række lavt hængende frugter, som vil kunne styrke erhvervsuddannedes adgang til de videregående uddannelser. For det første ser vi fra FH’s side gerne, at alle faglærte kan tilmelde sig adgangsgivende fag uden deltagerbetaling – det er en unødvendig barriere.
Øget gennemsigtighed og ensartede kriterier
For det andet bør faglærte, som har gennemført adgangsgivende almene fag, have direkte adgang til videregående uddannelse på linje med ansøgere med en gymnasial uddannelse, som i dag kan søge via kvote 1, frem for at de skal kæmpe om færre pladser via kvote 2.
For det tredje skal der være gode og synlige muligheder for vinteroptag. Og endelig er der behov for øget gennemsigtighed og mere ensartede kriterier for optag via kvote 2 på tværs af uddannelsesinstitutioner.
Videregående uddannelse er ikke et mål i sig selv, men vi skal sikre de rigtige rammer i uddannelsessystemet for dem, der kan og vil bygge ovenpå. Derfor bør vi sætte ind nu og fjerne de bump, der er på vejen.
