Det er formentlig gået hen over hovedet på de fleste ”almindelige” mennesker, at der overhovedet er noget, der hedder ”den sociale søjle”. Men lige nu raser debatten i EU om søjlen, og det er ærgerligt. For betydningen af søjlen afhænger i høj grad af, hvad vi i EU’s medlemsstater beslutter os for, at den skal være.

Den sociale søjle består af 20 politiske pejlemærker hen mod et mere socialt retfærdigt Europa. Pejlemærker, som vi bakker op om i FH.

Uden retning, uden kompas – så farer man vild. Og det er først og fremmest det, søjlen skal sikre, at vi ikke gør. Søjlen er flotte ord – men den skal ikke kun være flotte ord.

Bente Sorgenfrey

Stridende fløje

Dog står vi – endnu en gang – i midten mellem to stridende fløje, når det kommer til EU. Dem, der trækker i retning af, at søjlens principper skal omsættes i hård lovgivning.

De mener, at det er den eneste måde, man kan sikre, at de fine ord bliver omsat til handling. Og så dem, der udtrykker sig, så man skulle tro, at de førnævnte hård lovgivnings-entusiaster havde fået deres vilje.

Når vi står i midten, skyldes det, at vi er bekymrede for, at søjlen bruges til at fremsætte forslag om lovgivning på områder, som vi klarer så udmærket selv i medlemslandene. Fx når det kommer til arbejdsmarkedsforhold.

Kommissionens ansvar

Her må man sige, at Kommissionen ved at henvise til søjlen i forbindelse med fremsættelsen af lovforslaget om EU-mindsteløn har et ansvar for, at vi ikke bare har armene oppe over hovedet i jubel – men i høj grad også holder en advarende pegefinger op foran os.

Vores – og den danske regerings – opbakning til søjlen på topmødet i Göteborg i 2017 var under den klare forudsætning, at den sociale søjle ikke skulle være juridisk bindende.

Det står vi fast på – og det er det, vi gerne vil markere med førnævnte løftede pegefinger. Søjlen er retningsudstikkende – ikke grundlag for lovgivning.

Vigtigt kompas

Men det er også vigtigt for mig at slå fast, at søjlens status som retningsgivende – som et kompas – ikke må misbruges til at insistere på, at den reelt skal være indholdsløs. Et kompas er alt andet end ligegyldigt.

Uden retning, uden kompas – så farer man vild. Og det er først og fremmest det, søjlen skal sikre, at vi ikke gør. Søjlen er flotte ord – men den skal ikke kun være flotte ord.

Søjlen skal bruges til at måle og vurdere, om vi er på rette vej for at nå de mål, der blev givet tilsagn om at arbejde henimod i 2017. Men søjlen skal også give konkrete bud på, hvordan ordene kan blive til handling og målene til realiteter.

Socialt retfærdig genopretning

Når samfundsøkonomien skal genoprettes efter covid -19 krisen er det afgørende, at også de sociale hensyn og forhold inddrages. Der er andet på spil end bare tal, hvis genopretningen skal være socialt retfærdig. Og vi vil have et socialt retfærdigt EU.

Det er her, vi skal bruge søjlen til at vise, hvor vi skal hen og til at pege på, hvordan vi kan nå frem. Det er en temmelig vigtig debat, der venter – og jeg har et stort ønske om, at mange vil tage del i den.

Indlæg bragt i Altinget 25.03.21

Workers involvement is crucial in the green transition

A new web site, with a proposal for a climate plan for 2030. The climate plan contains 113 proposals and thus meets the Danish 2030-target to cut Denmark’s emissions by 70 pct.

Greentransitiontogether.com