En offentligt ansat blikkenslager har måttet sande, at man kan miste jobbet med øjeblikkelig varsel, hvis man fejlvurderer de regler om at modtage gaver, som gælder i det offentlige. Også selv om chefen og kollegerne overtræder reglerne. Det viser en afgørelse i en voldgiftssag denne sommer.  

Blikkenslageren, der var ansat i en statslig styrelse, blev sidste sommer bortvist, fordi han overtrådte arbejdspladsens gaveregler. Det var der imidlertid også andre der gjorde! I flere år havde det nemlig været almindelig praksis, at teamlederen og kollegerne deltog i frokoster med samarbejdspartnere. I enkelte år fik de også et par flasker vin til jul fra en privat samarbejdspartner.   

Men da den øverste ledelse blev bekendt med denne praksis, blev medarbejderen bortvist. Det samme gjaldt medarbejderens chef.

Forbudt at modtage gaver

Blikkenslageren syntes dog selv, han var i god tro. Sådan gjorde man jo åbenbart i den afdeling, hvor han havde været ansat i mange år.

Derfor gik han til sin fagforening Blik & Rør i håb om at få bortvisningen omstødt. Sagen blev afgjort i sommer ved en faglig voldgift: Blikkenslageren fik ikke medhold.

Dommeren mente, at det var grov misligholdelse af ansættelsesforholdet både at deltage i frokoster med samarbejdspartnere og at modtage vingaver. Det samme gjaldt, at medarbejderen i et tilfælde havde købt en vaskemaskine gennem en samarbejdspartner. Arbejdsgiveren mente, at medarbejderen herved opnåede en rabat – en mistanke, der dog ikke kunne fastslås.

Overraskende hård sanktion


Advokat i FH, Dennis Schnell-Lauritzen, der førte sagen ved voldgiftsretten, er forundret over sagens udfald.

”Det er klart, at offentligt ansatte skal være varsomme med at bringe sig i et taknemmelighedsforhold til samarbejdspartnere. Men i denne sag deltog blikkenslagerens nærmeste leder og en leder i en søsterstyrelse selv i de omhandlede frokoster og arrangementer. Lederne var fuldt bekendt med alle de forhold, som man senere bebrejdede blikkenslageren. Derfor er det en overraskende hård sanktion, ” siger han.

Meget er overladt til skøn

Det mest problematiske er ifølge Dennis Schnell-Lauritzen, at der er et betydeligt element af skøn i vejledningerne om offentligt ansattes modtagelse af gaver og lignende. Han henviser til Moderniseringsstyrelsens vejledning om ”God adfærd i det offentlige”. Den lægger fx op til, at der skal ske en konkret vurdering af, hvorvidt bespisning i forbindelse med et arrangement med samarbejdspartnere har et ”upassende omfang.”

God adfærd i det offentlige

Fra vejledningen:
Det er vigtigt, at alle offentligt ansatte er bevidste om deres ansvar. Vejledningen skal herved hjælpe til at undgå, at der opstår sager, hvor der kan rejses tvivl om offentligt ansattes adfærd.”

”En virksomhed, der i løbet af året har arbejdet sammen med nogle ansatte i en styrelse, sender ved juletid en æske chokolade til de pågældende medarbejdere… Gaven kan modtages.”

”Der er en vid adgang for offentligt ansatte til at tage imod et måltid eller deltage i et kulturelt indslag, når det indgår som et integreret element i et fagligt arrangement. En offentligt ansat bør dog ikke tage imod frokoster, middage mv., der har et upassende omfang.”

Læs hele vejledningen “God adfærd i det offentlige”

Den styrelse, hvor blikkenslageren var ansat, havde også egne gaveregler. Dem blev medarbejderne informeret om bl.a. ved et powerpoint oplæg. Her fremgik det, at medarbejderne godt kunne modtage visse julegaver.

Men hverken de skønsmæssige elementer i gavepolitikkerne eller nærmeste ledelses accept af forholdene betød noget for dommerens vurdering.

Wakeup call

Advokat, Dennis Schnell-Lauritzen kalder afgørelsen for et seriøst wakeup call for offentligt ansatte.

Han konkluderer, at man som offentligt ansat ikke skal være flink og sige ja til at tage en frokost med en samarbejdspartner for dennes regning. Også selv om den slags arrangementer oftest har et fagligt eller samarbejdsmæssigt sigte.

Som menig medarbejder i det offentlige løber man en meget stor risiko ved at deltage i arrangementer med samarbejdspartenere eller modtage en mindre gave, fastslår han.

”For at være på den sikre side er man nødt til at sige nej til den slags. Det kan man måske også blive upopulær på hos sin chef eller samarbejdspartnere, men det er trods alt bedre end at blive bortvist,” siger Dennis Schnell-Lauritzen.

Han peger på, at det kan være en god idé, at de lokale samarbejds- og MED-udvalg hjælper medarbejderne ved at tage emnet op og præcisere retningslinjerne.