Da jeg lyttede til Kommissionsformand Ursula von der Leyens State of the Union tale, blev jeg glad for de fine ord om grøn omstilling, digitalisering og demokratiske værdier.

Det er ikke EU eller medlemsstaternes regeringer, der skal sikre overenskomstdækningen. Det gør stærke faglige organisationer, der rejser krav om overenskomst.

Bente Sorgenfrey

Men jeg blev desværre også dybt bekymret over hendes udmelding om, at Kommissionen vil præsentere et forslag til lovgivning om mindsteløn i EU.

Virker ikke

”Mindsteløn virker”, sagde Ursula von der Leyen – det er jeg ikke enig i. De lande, hvor flest arbejdstagere ikke kan leve af deres løn, har allerede en lovbestemt mindsteløn.

Det der virker er, at man håndhæver respekten for grundlæggende rettigheder, herunder retten til at organisere sig og forhandle løn. Og at man skaber nogle vilkår, så de, der ikke vil indgå kollektive aftaler om ordentlig løn og arbejdsvilkår, ikke har mulighed for at agere på konkurrenceforvridende vilkår.

I sin tale sagde Ursula von der Leyen dog også, at der vil være respekt for de nationale modeller. Og hun fremhævede sin forkærlighed for kollektive forhandlingsmodeller, som vi har i Danmark. Men der kom ikke ét ord om, hvordan det vil kunne lade sig gøre i praksis.

Usikker garanti

I FH har vi flere gange hørt, at Kommissionen arbejder med en model, hvor lande, der har en overenskomstdækning på mere end 70 pct. – som Danmark – kan siges at leve op til direktivets formål.

Risikoen er, at en EU-lovgivning om løn vil gøre meget stor skade på den model, som vi har været mere end 100 år om at bygge op.

Bente Sorgenfrey

Dog har vi ikke mødt én eneste juridisk ekspert, der mener, at en sådan garanti vil holde ved en sag ved EU-domstolen. Og risikoen er derfor, at en EU-lovgivning om løn vil gøre meget stor skade på den model, som vi har været mere end 100 år om at bygge op.

Derfor vil vi heller ikke stille os tilfreds med en usikker garanti. Men, vi vil gerne være med til at se på, hvordan man inden for rammerne af eksisterende lovgivning kan gøre noget for at skabe bedre arbejdsvilkår for EU’s arbejdstagere.

Det vil vi gerne, fordi vi deler Kommissionsformandens modvilje mod løndumping og kærligheden til de kollektive forhandlinger.

Og vi har gentagne gange sagt, at vi ønsker en revision af direktivet om offentlige udbud, så der kan stilles krav om respekt for løn- og arbejdsvilkår. Det kan gøres uden at vedtage nye direktiver og uden at blande sig i parternes autonomi og den nationale kompetence.

Husk grænserne

For selvom jeg deler Ursula von der Leyens positive holdning til de kollektive forhandlinger, så er det vigtigt – også her – at huske, hvor grænserne for ikke bare EU, men også de nationale regeringers magt går.

Det er ikke EU eller medlemsstaternes regeringer, der skal sikre overenskomstdækningen. Det gør stærke faglige organisationer, der rejser krav om overenskomst. Derfor har vi også peget på nødvendigheden af at opbygge kapaciteten hos arbejdsmarkedets parter i de EU-lande, hvor der er behov for det.

Under alle omstændigheder vil vi i FH kæmpe med næb og klør mod EU-lovgivning på lønområdet sammen med vores allierede på det nordiske arbejdsmarked og i regeringerne.

Og vi håber, at Kommissionen vil genbesøge deres egne data, der klart viser, hvad der virker – og det er ikke lovgivning om løn. Men i stedet vil lytte til de gode forslag, der reelt kan gøre en positiv forskel for arbejdstagerne i EU.

Indlæg bragt i Altinget 18.09.20