Cepos påstår, at det med aftalen ikke længere kan betale sig at tage et lavtlønsjob. Det er for det første en forkert påstand.
Og for det andet er hele pointen jo, at der skal være en større gevinst ved at søge mod opkvalificering. Den form for incitament-logik burde Cepos da om nogen kunne sætte sig ind i.
Når man i Cepos tilsyneladende er bekymret for lavtlønnedes vilkår, vil jeg opfordre til at læse overenskomsten. For en butiksansat er lønnen nemlig ikke bare 130 kr. Ud over minimallønsatsen kommer der tillæg, feriefridage og pension.
En stor gevinst, hvis man spørger en fagforeningsmand som mig.
Det er ikke bare en detalje. Det er hele grundlaget for Berlingskes artikel, at en person i et lavtlønsjob har 500 kr. mindre til rådighed end en person i opkvalificering på 110 pct. af dagpengesatsen.
Det er noget af en påstand og åbenbart nok til en forside om det, der betegnes som ”et rivegilde i blå blok”. Alene fordi nogle blå partier har vovet sig ud i at øge tilskyndelsen til opkvalificering.
Problemet er bare, at der er kommet grus i Cepos’ regnemaskine. En nærlæsning af overenskomsten gældende fra marts 2020 viser, at timelønnen er over 150 kr., når man tager højde for genetillæg, fritvalgsordning, ferietillæg, feriefridage og pension.
Cepos påstår, at en lavtlønnet har 500 kr. mindre til rådighed om måneden end en person under opkvalificering.
Men med tallene fra den virkelige verden har den lavtlønnede ca. 500 kr. MERE til rådighed.
Dertil kommer muligheden for at stige i løn, hvilket er helt normalt på virkelighedens arbejdsmarked. Tal fra Beskæftigelsesministeriet har fx vist, at langtidsledige hurtigt stiger i løn, når de kommer i job.
For det kan altid betale sig at arbejde. Det giver gode lønkroner på kontoen hver måned, pension og frem for alt arbejdsglæde og fællesskab på arbejdspladsen.
Det er fint, at Cepos interesserer sig for lavtlønnede, men jeg vil opfordre til at gøre det på et mere oplyst grundlag. Når man tilsyneladende har fri adgang til spalterne i den borgerlige presse, så stiller det krav til, at man har styr på fakta.
Så meget for denne nødvendige berigtigelse. Det handler egentlig ikke så meget om det. Den gode nyhed er nemlig, at vi giver en gulerod til de personer, der tager ansvar og opkvalificerer sig.
Det handler ikke om karikerede regneeksempler men om – som Cepos siger – et nybrud i beskæftigelsespolitikken. Og, vil jeg tilføje, et rigtigt godt nybrud.
Det er ikke en hån mod lavtlønnede, som Cepos antyder. Tværtimod er opkvalificering vejen til højere løn, mere jobsikkerhed og i sidste ende en gevinst for alle parter.