De årlige økonomiforhandlinger mellem regeringen og KL og Danske Regioner er netop gået i gang. 

Her sættes rammerne for den velfærd, danskerne møder. I år foregår forhandlingerne midt i en hårdt coronaramt økonomi.

Men krisen har også vist betydningen af en offentlig sektor, der har været i stand til at holde hånden under både virksomheder og borgere i svære tider. 

I løbet af krisen har jeg mange gange tænkt, hvor heldig jeg er at leve i Danmark, hvor kompetente ansatte i både i den offentlige og den private sektor er med til at bringe os sikkert igennem sundhedskrisen. 

Både nedlukningen og den gradvise genåbning af den offentlige sektor har krævet en kæmpe fleksibilitet.

Lizette Risgaard

Imponerende som de offentligt ansatte har knoklet

Zoomer vi ind på de offentlige ansatte er det imponerende, som de har knoklet og brugt deres faglig viden og indsigt til omstille hele den offentlige sektor efter helt nye krav og behov på ingen tid.

Både nedlukningen og den gradvise genåbning af den offentlige sektor har krævet en kæmpe fleksibilitet.

Det sker helt naturligt på den enkelte arbejdsplads i samarbejde mellem den lokale leder og de ansatte – uden central styring eller dyre konsulentoplæg.

Den indsigt er værd at bringe med sig til den kommende nærhedsreform. 

Økonomien skal hænge sammen i kommuner og regioner

Krisen har understreget nødvendigheden af, at økonomien hænger sammen i kommuner og regioner. Det er koderordet til årets økonomiforhandlinger. 

For det første er det vigtigt at sikre, at alle kommuner og regioner får dækket deres ekstra udgifter til coronaopgaverne. Det gælder både sygehuse, plejehjem, børnehaver, folkeskoler og administrationen. Det har regeringen heldigvis lovet.

Mange af coronaudgifterne vil sandsynligvis række ind i 2021. Det gælder fx de mange udskudte sundhedsopgaver og indsatserne over for udsatte børn og voksne, der skal bygges op på ny.

Lizette Risgaard

Mange af coronaudgifterne vil sandsynligvis række ind i 2021. Det gælder fx de mange udskudte sundhedsopgaver og indsatserne over for udsatte børn og voksne, der skal bygges op på ny.

Den problemstilling skal der også findes en løsning på ved økonomiforhandlingerne, så regeringen holder ord og ikke lader udgifterne til coronaindsatsen presse de andre velfærdsopgaver.

Der kommer flere børn og ældre til næste år

Det vil samtidig være oplagt at undtage coronaudgifterne fra serviceloftet også i 2021.

Et andet helt afgørende element i forhandlingerne, er det faktum, at der kommer flere børn og ældre til næste år – coronakrise eller ej.

Økonomien i kommuner og regioner må som minimum reguleres i takt med, at vi bliver flere borgere. Også selv om regeringens udspil til en velfærdslov er udskudt til næste folketingsår pga. coronakrisen. 

Finansministeren har for nylig meldt ud, at regeringen, kommuner og regioner må dele ansvaret om at finde penge til velfærd.

Økonomi skal reguleres fuldt ud, ellers vil velfærden udhules

Her er det vigtigt, at der i det regnestykke ikke på forhånd indregnes gevinster fra effektiviseringstiltag i kommuner og regioner, som man ikke kender effekten af. Hvis næste års økonomi ikke fuldt ud reguleres ift. demografien, vil velfærden blive udhulet. 

Selvom samfundet langsomt er ved at åbne igen, er der desværre udsigt til høj ledighed i en rum tid endnu.  Derfor er der brug for, at kommuner og regioner har mulighed for at holde hånden under beskæftigelsen i den private sektor.

Det er rettidig omhu, at regeringen har suspenderet anlægsloftet i 2020 og fremrykket en række anlægsinvesteringer i kommuner og regioner. 

Krisen skal tackles anderledes end finanskrisen

Med de usikre økonomiske udsigter er der også brug for at kigge på anlægsrammen i det nye år. Som minimum må det sikres, at de fremrykkede anlægsinvesteringer i 2020 ikke kommer til at gå ud over anlægsloftet for 2021. 

I det hele taget er det vigtigt at sikre, at håndteringen af denne krise tackles anderledes end under finanskrisen.

Her blev den offentlige sektor sat på en voldsom sparekur, der endte med over 35.000 færre offentligt ansatte i løbet af ganske få år. Det var med til at forlænge krisen.

De snævre økonomiske rammer i den offentlige sektor har sat sig varige spor i den offentlige sektor. 

FH ser frem til, at kommuner og regioner sikres økonomiske rammer i 2021, som sikre velfærd af høj kvalitet –  også i en krisetid. 

Indlægget er bragt i Avisen Danmark 27.05.20