COVID-19 og den delvise nedlukning af samfundet har store negative konsekvenser for dansk økonomi og arbejdsmarkedet. Det er der ikke meget uenighed om. Spørgsmålet er, hvor store de økonomiske skader bliver. Og hvor længe de varer.
Dansk økonomi gik ind i krisen i topform. Og vi har gode muligheder for at komme forholdsvis hurtigt tilbage. Men det kræver mere hjælp.
Allan Lyngsø Madsen
Regeringen har netop offentliggjort Økonomisk Redegørelse med et bud på den økonomiske udvikling i år og næste år. Prognosen er landet i den tunge ende mellem Finansministeriets midterste og værste scenarie fra en analyse i april. Vurderingen er dermed kommet tæt på FH’s hovedscenarie.
Markant tilbageslag
Der er tale om et markant tilbageslag i år og med en gradvis genopretning, som betyder, at vi næste år endnu ikke vil have hentet den produktion, vi aktuelt taber.
Dertil forventer regeringen i stil med FH, at arbejdsmarkedet bliver hårdt ramt i år, og at vi ikke får det hele hentet på den korte bane. Dermed vil vi stadig i 2021 have tabt ca. 50.000 job, og der vil fortsat være mange tusinde flere ledige, end før coronakrisen.
Gode muligheder
Dansk økonomi gik ind i krisen i topform. Og vi har gode muligheder for at komme forholdsvis hurtigt tilbage. Som finansministeren sagde på pressemødet, da redegørelsen blev fremlagt, så kan vi komme både stærkere og grønnere ud af krisen.
Perioden efter finanskrisen skræmmer. Her oplevede vi flere år med en økonomi i slæbegear. Denne gang skal vi hurtigt have indhentet det tabte. Og det har vi heldigvis musklerne til.
Allan Lyngsø Madsen
FH er enig. Men det kræver mere hjælp. Mere finanspolitisk stimulans. Altså ud over de hjælpepakker, der allerede er iværksat, og som aktuelt er sat til at stoppe midt i juli.
Vi er i en enorm usikker tid. Det skaber utryghed og tilbageholdenhed hos forbrugere og virksomheder. Højst sandsynligt også på den anden side af sundhedskrisen.
Skub i aktiviteten med genopretningsplan
Så vi skal have sat gang i en genopretningsplan. For at genskabe trygheden og tilliden. For at sætte skub i aktiviteten og jobskabelsen. Derfor har FH også lanceret 41 initiativer med hurtig virkning og langsigtet fokus på klima, teknologi og tryghed.
Perioden efter finanskrisen skræmmer. Her oplevede vi flere år med en økonomi i slæbegear. Der gik fem år, før vi var tilbage på aktivitetsniveauet fra før krisen. Det må ikke ske igen. Denne gang skal vi hurtigt have indhentet det tabte. Og det har vi heldigvis musklerne til.
Indlæg bragt på finans.dk 26.05.20
Fakta om FH Genopretningsplan
FH’s genopretningsplan tager afsæt i følgende fem hovedområder
- De arbejdsløse skal hjælpes med styrkede dagpenge. Det giver både mere tryghed for den enkelte, og styrker økonomien ved at øge den hjemlige efterspørgsel.
- Mange brancher er afhængige af, at husholdningerne går ud og bruger penge. De skal understøttes, ved at man frigiver de indefrosne feriemidler med staten som ”mellemmand”. Det vil give mange lønmodtagere ekstra ”lommepenge” oven på en lang periode uden restaurantbesøg osv.
- En række konkrete klimatiltag skal sætte skub i den grønne omstilling. Det bidrager med beskæftigelse og løser samtidig nogle af fremtidens udfordringer.
- Der skal tænkes langsigtet ved at fremrykke investeringer i vores fælles bygninger og infrastruktur. FH foreslår at sætte skub på forbedringen af indeklimaet i offentlige institutioner. Det vil komme både børn, unge, elever mv. til gavn. Og alle de ansatte på institutionerne. Derudover skal den sætte gang i infrastrukturprojekter, der allerede ligger klar i skuffen.
- Der er er desuden behov for en økonomisk håndsrækning til virksomhederne, så de tilskyndes til at sætte gang i investeringer. FH’s forslag gør det mere attraktivt at sætte gang i investeringer her og nu. På kort sigt understøtter det beskæftigelsen, og på lang sigt vil det gøre virksomhederne bedre til at skabe værdi.
Download: “FH’s genopretningsplan: Invester i klima, teknologi og tryghed – 41 konkret forslag”