Hvis politikerne vil sikre velfærden fremover, hvor vi bliver flere ældre og børn; ja så har de mulighed for at gøre det. I en ny rapport slår formandskabet for Det Økonomiske Råd, de såkaldte vismænd, således fast, at der i regeringens egen 2025-plan fra 2023 -2025 er råderum til at øge det offentlige forbrug.
Konkret konkluderer vismændene, at der efter 2022 er råderum til, at det offentlige forbrug kan vokse, så det imødekommer det såkaldte demografiske træk samt det velstandskorrigerende træk; givet at hele råderummet anvendes til offentlig service og ikke skattelettelser.
I dag er det offentlige forbrug meget lavt sat fra politisk side, men beslutter politikerne med regeringen i spidsen at prioritere velfærd over skattelettelser, betyder det, at vi fremover er gearet til at klare presset fra bl.a. det stigende antal ældre og børn. Det er et meget positivt signal fra ekspertener, siger FTF’s formand Bente Sorgenfrey:
”Vækstraterne i det offentlige forbrug har i mange år været for lave og hverken dækket den demografiske udvikling eller velstandsudviklingen. Det betyder, at den offentlige service ikke har kunne leve op til behovet og forventningerne, som borgerne har til velfærden”, siger hun og uddyber:
”Det er jo en ærgerlig prioritering, fordi vi ved, at en velfungerende offentlige sektor er en forudsætning for et velfungerende samfund, og for at den private sektor kan levere varen, trygt med et tæt sikkerhedsnet i ryggen og en offentlig sektor, der leverer arbejdskraft i verdensklasse til virksomhederne.”
Der er råd til velfærd
Det offentlige forbrug udgør ifølge vismændene en faldende andel af økonomien, og i dag ligger forbruget på et lavere niveau end før krisen. Men der er mulighed for at rette op på udviklingen, idet det såkaldte råderum udgør 5 mia. kroner i årene 2023-2025.
De penge kan politikerne med fordel vælge at bruge på velfærd frem for på skattelettelser, peger Bente Sorgenfrey på:
”Der er råd til at sikre en tilstrækkelig velstand i de kommende år inden for regeringens egen økonomiske plan, hvis politikerne vel at mærke prioriterer det frem for at satse på skattelettelser. I sidste ende handler det om, hvorvidt politikerne vil sikre, at vi bliver behandlet med ny medicin og moderne teknologi, samt oplever at der er nok hænder til at varetage opgaverne med at passe de mange flere børn og ældre.”
Politikkerne skal passe på med regnemetoderne
Vismændene retter i rapporten også fokus mod politikernes økonomiske beslutningsgrundlag. FTF kvitterer for, at formandskabet har analyseret, hvordan ændringer i beskatning af arbejdsindkomst påvirker arbejdsudbuddet, da den undersøgelse, der anvendes af ministerier til at beregne dynamiske effekter af skatteændringer, er baseret på meget gamle tal.
En konklusion fra vismændenes analyse er, at der er en betydelig usikkerhed vedrørende størrelsen af effekterne på arbejdsudbuddet ved en skatteændring.
”Jeg er enig med formandskabet i, at de store usikkerheder, der er, på arbejdsudbuddet og de offentlige finanser af skatteændringer, bør fremgå tydeligt. Eksempelvis når ministerier fremover fremlægger beregninger af politiske forslag og aftaler,” siger Bente Sorgenfrey.
Den store usikkerhed af effekterne af skatteændringer understreger, at prioriteringer mellem velfærd og skat er et politisk valg frem for økonomiske nødvendigheder, slutter hun.