Formanden for Kommissionen Jean Claude Juncker skal til september holde sin tredje State-of-the-Union tale. Hvis du var ham, hvad ville du så sige om situationen i EU og Europa? Hvilke politiske prioriteter ville du sætte for den kommende sæson i EU?

Junckers hovedbudskab bør være, at EU skal give borgerne tryghed, sikkerhed og økonomisk fremgang i en verden, der synes af lave og er præget af stor turbulens på grund af krige, store flygtningestrømme, nye geopolitiske trusler fra autoritære regeringer og klimaforandringer. Europa skal være et kontinent, der sikrer borgerne og giver dem trygge og velordnede forhold. EU skal skabe højere velstand gennem et stadig mere frit indre marked og nye globale handelsaftaler. Når USA under Donald Trump trækker sig tilbage fra den globale arena, skal EU udfylde tomrummet som en civiliseret stormagt, der baner vej for stærke partnerskaber på tværs af grænserne. EU skal have styr på sine ydre grænser, så medlemslandene igen kan fjerne grænsekontrollen ved de indre grænser. Helt fundamentalt må hovedbudskabet i talen være, at vi skal gøre Europa stærkere i stedet for at splitte og ødelægge det fællesskab, som generationer af europæere har arbejdet for at opbygge. Som europæere må vi gøre op med os selv, om vi vil tage vare på vores egen skæbne eller følge briterne ud i det kaos og den økonomiske usikkerhed, som venter bag exit-døren.

Arbejdsmarkedsområdet fylder mere og mere i EU-samarbejdet, blandt andet når det gælder spørgsmålet om den fri bevægelighed. Hvad ser du som det vigtigste spørgsmål eller udfordring på den bane i denne tid?

Vi er nødt til at skabe en ny social pagt i Europa. Den frie bevægelighed og øget konkurrence på det indre marked er godt for velstandsudviklingen i samfundet, men gevinsterne må også fordeles bedre. Det er en fælles interesse. Det kan ikke nytte, hvis der i nogle EU-lande opstår store sociale uligheder og høj arbejdsløshed. Det kan føre til større globaliseringsfrygt og give nationalistiske partier ekstra medvind, der på sigt vil destabilisere det europæiske fællesskab. Derfor er det vigtigt, at EU´s landenes regeringer i samarbejde med Kommissionen får adresseret de konkrete udfordringer, der har været med social dumping på dele af arbejdsmarkedet og får ændret både EU-reglerne og de nationale regelsæt, hvis de åbner op for velfærdsturisme. Den frie bevægelighed skal forsvares med hud og hår, og det er vigtigt at få fjernet grænsekontrollen ved de indre grænser, men der skal også være mere fair bevægelighed. Det er konkurrenceforvridende, hvis udstationerede medarbejdere fra andre EU-lande får under det halve af, hvad andre danske lønmodtagere får. EU-landene bør bakke op om Kommissionens forslag om, at at sikre lige løn for lige arbejde samme sted.

Både Kommissionen og stats- og regeringslederne drøfter for tiden retningen for EU oven på Brexit. Hvis du skulle sætte ord på de vigtigste principper for fremtidens EU27 og Danmarks deltagelse i dette samarbejde, hvilke skulle det så være?

Brexit er et lærestykke i, hvor svært og kostbart det er selv for store lande som Storbritannien at forlade det europæiske fællesskab. De enkelte europæiske lande kan ikke klare sig selv i forhold til globaliseringen og den voksende globale konkurrence. Det er en klar økonomisk fordel, at der er et stort hjemmemarked som det indre marked at støtte sig til. For EU er Brexit også et wake-up call. EU har brug for et stærkere lederskab, og man kan ikke længere sejle rundt på må og få. Der er en række store fælles udfordringer, som skal løses. Jeg er grundlæggende set optimistisk på EU´s vegne. Den folkelige opbakning til EU-projektet er på vej frem, fordi folk har set, hvor meget kaos Brexit og Trump skaber. EU kan blive en sikker havn i et uroligt verdenshav, og med Emmanuel Macron og Angela Merkel har vi fået et stærkt fransk-tysk lederskab, der har både viljen og styrken til at gennemføre reformer i hjertet af EU. Det kan betyde, at EU’s indre kerne sætter fart på integrationsprocessen i forhold til euroen, den fælles flygtningepolitik, EU’s ydre grænsekontrol, EU’s forsvarsunion og de globale handelsaftaler. Hvis ikke Danmark kender sin besøgelsestid, risikerer vi at blive marginaliseret som et lille irriterende forbeholdsland, ingen gider at lege med. Efter det britiske exit vil Danmark stå som det yderste EU-land i fællesskabet og det kan ikke være i dansk interesse. Det er på høje tid, at vi i Danmark tager en åbenhjertig debat om, hvilken rolle vores land bør spille i Europa. Mit budskab er, at vi ikke skal lade os nøje med et B-medlemskab. Danmark og danskerne bør have lige så gode rettigheder og muligheder som andre EU-borgere. Det er også i dansk interesse, at der skabes et stærkere, mere samlet og mere handlekraftigt EU, så vi kan sikre både trygge og gode vilkår for de danske virksomheder og borgere i Europa.