EU-Kommissionen har nu udsendt en meddelelse om ”Bedre arbejdsmiljø for alle – Modernisering af EU’s arbejdsmiljølovgivning” med baggrund i den grundige evaluering af samtlige arbejdsmiljødirektiver og deres praktiske implementering i medlemslandene, der blev gennemført i 2015.
Meddelelsen COM (2017) 12, der i øjeblikket kun findes på engelsk, kan ses her:
Kommissionen skriver på baggrund af evalueringen, at arbejdsmiljødirektiverne stadig er relevante for medlemsstaterne og EU’s virksomheder, og at den samlede arbejdsmiljølovgivning er effektiv og passende for sit formål. Der er imidlertid direktiver, hvor indholdet ikke er tidssvarende, og at der er brug for effektive måder at håndtere nye risici på. Evalueringen viser også, at det er sværere for små og mellemstore virksomheder (SMV) at overholde lovgivningen samtidig med antallet af dødsulykker og alvorlige ulykker er højere på denne størrelse virksomheder. Der er derfor brug for en særlig indsats over SMV.
Kommissionen finder på baggrund af evalueringen, at det fortsat er nødvendigt at investere i arbejdsmiljøet for at sikre en effektiv beskyttelse af de ansatte især på baggrund af, at arbejdets løbende ændrer karakter, og nye risici opstår.
Kommissionen refererer til Europa-Parlamentets udtalelse om arbejdsmiljøstrategien fra 2015, og fremhæver dets budskab om efterlevelse og kontrol af lovgivningen samt de nye og voksende arbejdsmiljørisici og behovet for at sikre beskyttelse af alle lønmodtagere uanset job, jobindhold eller virksomhedsstørrelse.
På denne baggrund udvider Kommissionen sin arbejdsmiljøstrategi med initiativer på tre områder:
1. Arbejdsbetinget kræft
2. Støtte til mikro og SMV til at overholde arbejdsmiljølovgivningen
3. Samarbejde med medlemslande og arbejdsmarkedets parter om justering af arbejdsmiljølovgivningen og sikring af bedre beskyttelse samt efterlevelse og kontrol af reglerne
1. Arbejdsbetinget kræft
Det er estimeret, at i 2012 i EU-128 blev 122.600 lønmodtagere diagnosticeret med arbejdsbetinget kræft, og at 79.700 samme år døde af det, hvilket gør kræften til den alvorligste arbejdsbetingede dødsårsag. De samlede direkte og indirekte omkostninger for dette ligger årligt på omkring 334 milliarder Euro i Europa, svarende til 2.205.000.000.000 kr.
Kommissionen har allerede fremsat forslag om udvidelse af det antal stoffer, der indgår i kræftdirektivet med 13 nye, og har samtidig med denne meddelelse vedtaget et forslag om en yderligere udvidelse med 5 stoffer. Kommissionen planlægger et forslag om en yderligere udvidelse i 2018.
Derudover planlægger Kommissionen at forbedre direktivet om kemiske agenser (98/24) med nye og forbedrede grænseværdier, og samtidig vil Kommissionen etablere en database om arbejdsbetinget udsættelse for visse skadelige kemikalier.
Endelig planlægger Kommissionen at sikre en bedre koordinering af arbejdsmiljøkrav og tekniske krav til brugen af kemikalier som følge af REACH-forordningen.
Den planlagte europæiske arbejdsmiljøuge vil i 2018 og 2019 omhandle kemikalier.
2. Støtte til mikro og SMV til at overholde arbejdsmiljølovgivningen
2. 1. Forbedret APV mv.
Mikrovirksomheder (op til 10 ansatte) udgør 93 % af alle europæiske virksomheder, og kun 69 % af disse laver regelmæssigt en arbejdspladsvurdering, i modsætning til 96 % af alle store virksomheder viser en analyse fra arbejdsmiljøagenturet i Bilbao. Årsagen er primært manglende forståelse for fordelene ved en APV kombineret med manglende overblik og ekspertise.
Kommissionen præciserer i den forbindelse, at alle er helt enige om, at man ikke kan undtage de små virksomheder fra arbejdsmiljølovgivningens krav, da dette kan medføre en risiko for en lavere beskyttelse af ansatte på sådanne arbejdspladser.
Kommissionen finder, at der i første omgang er brug for at udveksle ’best practices’ imellem medlemslandene om, hvordan mikrovirksomheder nemmere og billigere kan efterleve kravene i lovgivningen. Men derudover er der brug for at sikre virksomhederne en bedre viden, mere støtte og enkle og effektive procedurer for at opnå en bedre efterlevelse af reglerne.
Kommissionen har i forbindelse med udsendelsen af denne meddelelse udgivet et ’practical guidance document” som hjælp til arbejdsgiverne. Den vil efterfølgende udsende flere guides til arbejdsgiverne i særligt belastede brancher som eksempelvis fiskeri.
Endelig opfordrer Kommissionen meget kraftigt medlemslandene til at indføre eller anvende web-baserede APV-værktøjer som en hjælp til især mindre virksomheder.
2.2 Hjælp til virksomhederne til at håndtere hurtigt stigende arbejdsmiljørisici
Kommissionen anerkender, at virksomhederne har brug for hjælp til at håndtere problemer med psykisk arbejdsmiljø, muskel-/skeletbesvær og mangfoldigheden blandt de ansatte, herunder især problemerne med en aldrende arbejdsstyrke.
Psykisk arbejdsmiljø
Kommissionen fremhæver, at psykisk arbejdsmiljø er et særligt, alvorligt og udfordrende problem for arbejdspladserne samtidig med, at problemet er voksende. Halvdelen af alle ansatte oplever, at stress er almindeligt forekommende på deres arbejdsplads, og 4 ud af 10 oplever ikke, at stress bliver håndteret ordentligt.
Herudover er arbejdsbetinget stress en alvorlig udfordring for produktiviteten:
· Stress er skyld i næsten halvdelen af mistede arbejdsdage, især pga. langvarigt fravær
· Stress medfører nedsat produktivitet og er skyld i, at antallet af arbejdsulykker stiger med op til 5 gange
· Stress er skyld i omkring 1/5 af al personaleomsætning
Kommissionen understreger, at rammedirektiver forpligter arbejdsgiverne til at beskytte de ansatte mod alle risici – også selv om nogle medlemslande ikke eksplicit nævner det i lovgivningen – og dermed også dårligt psykisk arbejdsmiljø.
Efter Kommissionens opfattelse er der brug for at forbedre arbejdsgivernes opmærksomhed på problemet samt udstyre dem med værktøjer og guidelines. Problemet beskrives også i det dokument til arbejdsgiverne, Kommissionen har udsendt (nævnt ovenfor).
Kommissionen vil derudover sammen med Det Rådgivende Udvalg om Arbejdsmiljø (DRU) og arbejdsmiljøagenturet samle og dissimilere eksempler på god praksis, og derudover vil komiteen af arbejdstilsynschefer (SLIC) udvikle en guide til APV på området.
Muskel-/skeletbesvær
Udsættelsen for ergonomiske risici er en af de væsentligste arbejdsmiljøproblemer i EU, og er skyld i meget omfattende udgifter for den enkelte, virksomhederne og samfundet som helhed.
· Dårlig ergonomi er den væsentligste årsag til sygefravær
· Dårlig ergonomi er skyld i 60 % af alle arbejdsrelaterede sygdomme
· Dårlig ergonomi er den væsentligste årsag til udstødning fra arbejdsmarkedet
For at afhjælpe problemerne vil Kommissionen tydeliggøre arbejdsgivernes forpligtigelse til at beskytte lønmodtagerne mod disse belastninger. Kommissionen vil også her i samarbejde med DRU, Bilbao og SLIC samle gode eksempler og udvikle APV-guider.
Mangfoldigheds arbejdspladsvurdering
Rammedirektivet sikrer alle ansatte beskyttelse mod arbejdsmiljørisici og forudsætter, at særligt følsomme grupper i særlig grad beskyttes mod de risici, der specielt berører dem. Det drejer sig for Kommissionen om kvinder og mænd, unge og ældre, migranter og handicappede. Evalueringen har vist, at der er et særligt behov for at inddrage disse forhold i arbejdspladsvurderingen.
Kommissionen fremhæver derfor, at arbejdspladsvurderingen skal vurdere arbejdsbelastningen i forhold til det enkelte individs forudsætninger og sundhed. Eksempelvis er arbejdsmiljørisici for kvinder blevet undervurderet ved brug af en kønsneutral tilgang til arbejdspladsvurderingen, hvorved der ikke bliver opmærksomhed på disse risici.
3. Samarbejde med medlemslande og arbejdsmarkedets parter om opdatering af arbejdsmiljølovgivningen, eftersyn af den nationale lovgivning, udvidelse af den lovmæssige dækning samt efterlevelse og kontrol af reglerne
3.1 Opdatering af EU-lovgivningen og fjernelse af forældede bestemmelser
Evalueringen af arbejdsmiljødirektiverne peger efter Kommissionens opfattelse på, at der er en række direktiver, der skal opdateres eller renoveres.
Kommissionen vil derfor indenfor en toårig periode lancere et program, der skal løse denne opgave. Kommissionen ønsker dermed at sikre klarere og mere relevante regler samt reduktion af de administrative byrder under forudsætning af, at dette fastholder eller øger beskyttelsen af lønmodtagerne.
Programmet vil omfatte følgende direktiver
· Faste arbejdssteders indretning (89/654)
· Skærmterminaldirektivet (90/270)
· Signalgivning (93/58)
· Biologiske agenser (00/54)
· Lægelig bistand ombord på skibe (92/29)
· Personlige værnemidler (89/656
Kommissionen vil have være særlig opmærksom omkring de tekniske bilag til direktiverne
3.2 Eftersyn af de nationale lovgivninger
Kommissionen omtaler i afsnittet den kendsgerning, at de enkelte medlemsstater kan gå længere med lovgivningen end den europæiske lovgivning forudsætter og nævner i den forbindelse nogle krav, der findes i enkeltlande uden baggrund i EU’s arbejdsmiljødirektiver.
Kommissionen vil tage initiativ til at gennemføre en per review af de nationale arbejdsmiljølovgivninger med henblik på, at søge at reducere de administrative byrder nationalt.
3.3 Udvidelse af medlemsstaternes lovgivning
Kommissionen peger i dette afsnit på medlemsstaternes mulighed for at gå længere end den fælles europæiske lovgivning ved at udvide den nationale lovgivning til også at dække selvstændige og arbejde i private husholdninger. Det har baggrund i en afgørelse fra EU-domstolen, der siger, at selv om en person er klassificeret som selvstændig, så er der ikke noget i vejen for også at definere denne som lønmodtager og dermed lade denne omfatte af arbejdsmiljølovgivningen. Desuden har ILO nu vedtaget en konvention om arbejde i private husholdninger, som en række EU-lande – DK undtaget – har ratificeret.
3.4 Styrkelse af kontrollen og forebyggelseskulturen
Kommissionen peger indledningsvis på vigtigheden af, at medlemslandene sikrer de nødvendige ressourcer til at overvåge og kontrollere efterlevelsen af EU’s arbejdsmiljøregler. I den forbindelse anerkender Kommissionen sin rolle som ’Guardian of the Treaties’ og dermed opgaven med at sikre, at EU-lovgivningen bliver korrekt håndhævet.
Evalueringen viser, at håndhævelse af reglerne er helt afgørende for, at virksomhederne laver arbejdsmiljøaktiviteter og udvikler arbejdsmiljøpolitikker. En række studier peger på en klar sammenhæng mellem inspektion og et fald i både antallet af arbejdsulykker og i antallet af alvorlige arbejdsulykker.
Kommissionen nævner, at der er meget stor forskel på antallet af tilsynsbesøg i de enkelte medlemslande, og også på den måde tilsynene udføres på.
Kommissionen vil i samarbejde med SLIC udveksle ’best pratices’ for tilsyn, kompetenceopbygning af de tilsynsførende samt udvikle guidelines.
3.5 Udvikling af overvågning
Det er nødvendigt med solide data, når man arbejder med evidensbaserede politikker. Derfor vil Kommissionen i samarbejde med arbejdsmiljøagenturet i Bilbao (EU-OSHA) og EUROFOUND i Dublin udvikle indsamlingen af data på europæisk niveau.
Bilag
Meddelelsen indeholder et bilag med angivelse af de i alt 29 initiativer, Kommissionen vil iværksætte i 2017 og 2018 med angivelse af tidspunktet for initiativet.
FTF’s vurdering
Kommissionen skal indledningsvis roses for at have modstået et massivt pres fra enkelte medlemslande for at reducere arbejdsmiljølovgivningen og dermed reducere de krav, virksomhederne skal leve op til, under dække af, at der er tale om unødvendige, administrative byrder. Den skal også roses for, at have forladt tidligere tanker om at fritage mindre virksomheder for kommende lovgivning og at fritage mikrovirksomheder for visse gældende krav i lovgivningen.
Det er positivt, at kommissionen vil justere enkelte direktiver, så de bliver tidssvarende; men FTF er stadig bekymret for, at man vil fjerne de tekniske bilag, der ganske vist indeholder forældede beskrivelser, men samtidig indeholder værns regler om ret til pauser under dække af at modernisere.
Men så er det meste af det positive også sagt. Det er positivt, at Kommissionen efter mange, mange års pres fra både fagforeninger og en lang række medlemslande, omsider tager fat på at forbedre kemikalielovgivningen og især forbedre kræftdirektivet; men så er det igen skuffende, at Kommissionen heri anden omgang kun vil tilføje 5 nye stoffer i stedet for de 12, der blev stillet i udsigt.
Helt overordnet set er Kommissionens udspil meget uambitiøst og på nogen områder nærmest latterligt og uansvarligt.
Kommissionen fremhæver på den ene hånd de voldsomme konsekvenser stress og muskel-/skeletbesvær har for produktiviteten, for sygefraværet og for udstødningen fra arbejdsmarkedet, og dermed reelt konkurrenceevnen og muligheden for vækst i EU. Det bliver så helt grotest, når Kommissionens løsning på dette er at udsende en guide med gode eksempler på håndtering.
På tilsvarende vis skubber Kommissionen på for, at selvstændige og arbejde i husholdninger omfattes af arbejdsmiljølovgivningen i de enkelte medlemslande, når dette kan sikres for alle i EU med en mindre justering af rammedirektivet om arbejdsmiljø.
Det er også skuffende, at Kommissionen ikke skruer bissen på og sikrer, at der gennemføres et reelt og adækvat tilsyn med arbejdspladserne i alle EU’s medlemslande, der sikrer, at der ikke konkurreres på dårligt arbejdsmiljø. Reelt er den danske konkurrenceevne belastet af, at der kun i yderst begrænset omgang føres tilsyn med efterlevelsen af EU’s arbejdsmiljøregler i en lang række medlemslande.
Det er også problematisk, at Kommissionen fortsætter med at lægge pres på de medlemslande, der har arbejdsmiljøkrav, de ligger over EU’s lovgivning. EU refererer til dette som ’gold-plating’ og ignorerer dermed, at arbejdsmiljødirektiverne netop er minimumsdirektiver, der uden forbehold tillader de enkelte nationer, at have et højere beskyttelsesniveau.
Det er derfor nødvendigt både på nationalt og europæisk plan at lægge øget pres på Kommissionen med henblik på at skabe en mere ambitiøs tilgang.