De 53 forskellige fagforeninger for medarbejdere på det kommunale og regionale områder er i dag blevet enige om, hvilke hovedkrav de fælles vil stille til overenskomstforhandlinger, der begynder først i det nye år.
Det ene hovedkrav handler om løn: Reallønnen skal sikres, dvs. at lønnen skal følge med priserne. Desuden skal den 30 år gamle såkaldte reguleringsordning videreføres. Ordningens formål er at sikre en parallel lønudvikling mellem den offentlige og den private sektor.
Det andet hovedkrav, som fagforeningerne stiller, er at det psykiske arbejdsmiljø skal forbedres på landets offentlige arbejdspladser. De enkelte arbejdspladser skal forpligtes til at gøre en aktiv indsats for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Der skal etableres et rejsehold, der kan skubbe på den lokale indsats. Det er vigtigt, at psykisk arbejdsmiljø gøres til et fælles indsatsområde, hedder det.
Herudover rejses en stribe andre ok-krav, fx bedre vilkår for ansatte, der pålægges at gå ned i tid eller afskediges, forældreorlov til mænd, flere seniordage, projekter om TR og MED, der skaber mere fokus på værdien af TR og på MED-systemet som et ligeværdigt forum for ledelse og medarbejdere.
Reallønnen skal fastholdes
Anders Bondo Christensen, formand for Forhandlingsfællesskabet, der repræsenterer de 53 fagforeninger, understreger, at han går til forhandlingerne med en målsætning om at styrke den danske model.
"Den danske model med kollektive aftaler, stærke tillidsrepræsentanter og et velfungerende medindflydelsessystem er afgørende for at udvikle kerneopgaverne og den offentlige sektor. Når modellen praktiseres, skaber den ro og ejerskab og hermed merværdi for begge parter", siger han.
Anders Bondo Christensen peger på en sikring af reallønnen som et hovedkrav ved udtagelsen af overenskomstkravene. 
"Men i forhandlingerne vil vi også sætte skarpt fokus på forbedringer af det psykiske arbejdsmiljø. Tæt på hver femte ansatte har været sygemeldt det seneste år pga. stress på arbejdspladser, hvor der ikke følges op på det psykiske arbejdsmiljø. Det er ikke godt nok. Vi ved, at medarbejdernes motivation i høj grad er drevet af mulighederne for at yde et fagligt kvalificeret og meningsfuldt arbejde, og at de muligheder er blevet indskrænket de senere år. Det har arbejdsgiverne også en interesse i at ændre på", siger formanden for Forhandlingsfællesskabet. 
Bedre psykisk arbejdsmiljø
Grete Christensen, formand for Sundhedskartellet, peger ud over en sikring af reallønnen også på det psykiske arbejdsmiljø som et helt centralt område ved de overenskomstforhandlingerne.
"Der har været et massivt pres på det psykiske arbejdsmiljø i de senere år på arbejdspladserne på sundhedsområdet. Derfor er det centralt for os at få større fokus på psykisk arbejdsmiljø – især for at sikre en højere kvalitet i det arbejde, vi udfører. Vi har set, at jo mere indflydelse og medinddragelse, desto bedre er de ansatte i stand til at levere kvalitet", siger Grete Christensen.
Sundhedskartellet et forhandlingsfællesskab for lidt over 100.000 ansatte fordelt på 11 organisationer på sundhedsområdet og er en del af Forhandlingsfællesskabet.
Hovedkravene på det kommunale og regionale område er i dag sendt til KL og Danske Regioner.
Statslige krav udveksles på torsdag
De ansatte i staten, som først udveksler hovedkrav med arbejdsgiveren på torsdag, den 17. december, peger på reallønnen som et centralt krav.
"Prisudviklingen i perioden sidste overenskomstforhandling viser, at det er et vigtigt, at vi får fastholdt reallønnen", siger formand for Centralforeningen for Stampersonel, Jesper K. Hansen. Han er også formand for CO10, den ene af de to centralorganisationer i det statslige forhandlingsfællesskab, SKAF.