De landespecifikke anbefalinger omhandler en række forskellige områder – såsom offentlige finanser og strukturreformer inden for beskatning, pensioner, offentlig administration, tjenesteydelser og arbejdsmarkedsforhold. 
EU-Kommissionen offentliggjorde den 2. juni 2014 som led i det såkaldte europæiske semester et udkast til landespecifikke anbefalinger til Danmark og de øvrige EU-lande. Nedenfor redegøres for hovedindholdet i EU-Kommissionens anbefalinger til Danmark samt FTF´s bemærkninger hertil.
Generelle forhold
Danmark har rettet op på situationen med store offentligt budgetunderskud og Kommissionen foreslår derfor, at den tidligere beslutning om at holde Danmark under observation foreslås ophævet. FTF har tidligere udtrykt utilfredshed med, at Kommissionen med udkastene til anbefalinger i 2012 blandede sig i løndannelsen i nationalstaterne og blandt andet påpegede, at Danmarks konkurrenceevne var udfordret af for høje lønninger. Den type anbefalinger er der ikke noget af denne gang. Men det skal bemærkes, at Danmark og Finland er de eneste lande, der ikke får henstillinger vedr. løn.
EU-Kommissionen ser ingen makroøkonomiske ubalancer i forhold til privat gæld og konkurrenceevne i Danmark. Den kritik, der tidligere har været af det danske boligmarked, er forstummet. Det hedder nu, at der lader til
"at være kontrol over tilpasningen på boligmarkedet og den private gælds følger for realøkonomien og stabiliteten i den finansielle sektor."
Der er dog enkelte anmærkninger til Danmark, idet det anføres, at der stadig skal holdes øje med konkurrenceevnen. Kommissionen roser den danske produktivitetskommissions 25 anbefalinger, der ellers har udløst en del debat i Danmark. Anbefalingerne og de over 100 konkrete forslag inden for konkurrence, offentlige indkøb, uddannelse, internationalisering, innovation, beskatning og infrastruktur er i tråd med EU-Kommissionens politiske ønsker. Kommissionen finder, at problemer med en lav vækst i produktiviteten i Danmark netop vil kunne tackles ved at gennemføre Produktivitetskommissionens anbefalinger.
Kommissionen roser også en række reformer, regeringen har gennemført på arbejdsmarkedet. Reformerne af kontanthjælpen og førtids- og fleksjobordningerne begynder at vise resultater, hedder det bl.a. Kommissionen hilser det velkomment, at der stadig er reformer på vej som led i en aktiv arbejdsmarkedspolitik.
Rapporten indeholder også en ros til den danske model. Således står der på side 11:
"Det danske arbejdsmarked er fleksibelt, også med hensyn til løndannelsen. Lønningerne, som i Danmark bliver forhandlet mellem arbejdsmarkedets partnere, reagerede hurtigt på udbruddet af den økonomiske krise. Reduktionen i lønvæksten bidrog til en forholdsvis begrænset stigning i arbejdsløshed og har støttet konkurrenceevnen.
Det danske arbejdsmarked har været dynamisk, selv da ​​krisen toppede. Jobskift er meget høj, hvor tæt på 20% af de beskæftigede skifter job hvert år. Der er tilsvarende høj afgang fra arbejdsløshed og således et relativt lavt niveau af langtidsledige (1,7% af den erhvervsaktive befolkning i i tredje kvartal af 2013), hvilket begrænser de sociale konsekvenser af krisen".
Og på side 29:
"Da lønnen er fastsat af arbejdsmarkedets parter med lidt politisk indblanding, danske myndigheder har med rette fokuseret deres indsats på styrkelse af forretningsmæssige forhold, forbedre sektorregulering og identificere måder at øge produktivitetsvæksten."
Arbejdsmarked
Kommissionen anbefalede i 2013, at der blev taget ekstra fat om de i antal voksende sårbare grupper på arbejdsmarkedet, der stod uden arbejde, uddannelse og træning. I 2014-anbefalingerne anerkender Kommissionen de skridt, Folketinget har taget med førtidspensionsreform, fleksjobreform, kontanthjælpsreform, sygedagpengereform og erhvervsuddannelsesreform og noterer at visse fremskridt kan skimtes. Dog peges der på, at det er bekymrende, at der gennemføres meget få ressourceforløb for borgere, der ikke længere godkendes til førtidspension.
Der peges desuden på, at der skal gennemføres en ihærdig indsats for at bremse frafaldet af unge på erhvervsuddannelserne. I øvrigt gør Kommissionen opmærksom på, at kontanthjælpsreformens succes helt afhænger af, om kommunerne i praksis anvender reformens muligheder og redskaber. Denne eksplicitte understregning er også et signal til regeringen om at følge tæt op på reformen og kommunernes implementering. Kommissionen gør opmærksom på, at gabet mellem arbejdsløse med og uden et handicap er større i Danmark (7,7 %) end gennemsnittet i EU (7,3 %) og at beskæftigelsesfrekvensen blandt personer med handicap er faldet under krisen.
Kommissionen anbefaler regeringen at følge udviklingen med lediges udfald af dagpengeperioden tæt, fordi de vil være afhængige af adgangen til kontanthjælp. For så vidt angår udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet, konstaterer Kommissionen, at der er store problemer med især udenlandske kvinders deltagelse i arbejdslivet. Kommissionen gør opmærksom på, at evnen til at integrere disse store grupper på arbejdsmarkedet vil være afgørende for arbejdsudbuddet på længere sigt, og kommissionen anbefaler, at der gennemføres en langt mere individualiseret og jobrettet indsats overfor disse grupper.
Kommissionen noterer med tilfredshed at Regeringen efter Koch-rapporten har leveret udspil til en reform af beskæftigelsesindsatsen og ser frem til, at indsatsen vil give mere kvalitet for pengene. Kommissionen konstaterer kritisk, at den stigende tilbagetræknings- og pensionsalder ikke fører til en tilsvarende højere beskæftigelsesfrekvens for de samme grupper (endda under EU-standard), og Kommissionen peger på, at der er brug for foranstaltninger, der i praksis kan bidrage til at arbejdsmarkedet vil fastholde ældre lønmodtagere i et længere arbejdsliv.
FTF mener
Det kan undre, at EU-Kommissionen ikke noterer, at Folketinget indtil 2016 har givet personer, der har mistet dagpengeretten, ret til op til to års arbejdsmarkedsydelse svarende til kontanthjælpsniveau.
FTF vil igen pege på, at Regeringen i 2012 nedlagde en national specialgruppe vedr. etnisk beskæftigelsesindsats (SEBI), der var igangsættende for en mere jobrettet indsats overfor indvandrere – især fra lande uden for EU. FTF foreslår at en sådan enhed genetableres med betydelige ressourcer.
Uddannelse
Kommissionen påpeger, at resultaterne indenfor uddannelsesområdet ikke står mål med de penge, der afsættes hertil.
Danmark har et forholdsvist stort frafald indenfor ungdomsuddannelserne – især erhvervsuddannelserne. Det tilskrives blandt andet utilstrækkelige grundlæggende kvalifikationer i fx dansk og matematik. Kommissionen fremhæver derfor Folkeskolereformen, der vil give flere undervisningstimer i grundlæggende færdigheder, hvilket man mener også vil kunne bringe frafaldet indenfor ungdomsuddannelserne ned.
Kommissionen udtrykker bekymring over manglende praktikpladser og ser frem til implementeringen af erhvervsuddannelsesreformen, der skal give mere fleksibilitet for især små virksomheder.
I relation til de videregående uddannelser omtales Regeringens kvalitetsudvalg og anbefalingerne fra udvalgets første rapport. Kommissionen fremhæver initiativet som væsentligt for at opnå et bedre match mellem udbuddet af videregående uddannelser og behovet for kompetencer på arbejdsmarkedet. Der peges yderligere på behovet for et løft af kvaliteten af uddannelserne samt sikre bedre sammenhæng.
FTF mener
Kommissionen fremhæver korrekt udfordringerne på erhvervsuddannelserne, bl.a. frafaldet og de manglende praktikpladser. FTF er enig i, at den politiske aftale om en erhvervsuddannelsesreform indeholder flere positive elementer, men samtidig desværre også problematiske ændringer.
FTF tillægger ikke karaktererne fra afgangsprøven stor vægt som adgangskrav til EUD (og gymnasiet). FTF ser hellere, at vægten lægges på bl.a. motiverende samtaler, brug af betinget optag og en styrket vejledning.
Flere undervisningstimer og dygtige lærere er et helt nødvendigt fundament for at styrke EUD. Hvis reformen skal blive en succes, er det afgørende, at der ansættes flere lærere til at varetage flere undervisningstimer. Det vil svække kvaliteten af undervisningen, hvis man blot skærer i lærernes forberedelsestid og derefter lader de samme lærere undervise flere timer.
For at sikre et bedre match mellem de videregående uddannelser og behovet for kompetencer på arbejdsmarkedet, anerkender FTF, at der er brug for en øget anvendelse af dimensionering, men det er en regulering der skal bruges med stor omtanke. Det er først og fremmest et redskab, der er vanskeligt at anvende, fordi mange faktorer kan spille ind på behovet for uddannede set over tid.
Et bredt match opnås også ved at sikre et tæt samspil mellem uddannelse og arbejdsmarked under selve uddannelsesforløbet. Det kan f.eks. ske ved praktik og kliniske uddannelseselementer, ved at sikre inddragelse af praksis i undervisningen og ved at skabe gode muligheder for, at underviserne løbende kan erhverve sig viden om udviklingen i uddannelsernes beskæftigelsesområder.
Konkurrenceevne
Kommissionen udtrykker bekymring for, at konkurrenceevnen og produktiviteten kun langsomt forbedres i Danmark. Der er i Kommissionens forslag til anbefalinger til Danmark opbakning til anbefalingerne i Produktivitetskommissionens rapport.
FTF mener
FTF hilste også Produktivitetskommissionens anbefalinger om at begrænse brugen af konkurrencebegrænsende klausuler væsentligt velkomne, eftersom klausulerne bremser arbejdskraftens bevægelighed og dermed hæmmer væksten og produktiviteten Det er et problem, som FTF længe har påpeget, og i maj 2013 fik FTF sammen med LO, Akademikerne og TL udarbejdet en rapport fra Aalborg Universitet om den økonomiske effekt af klausulerne. Rapporten, som blev tilsendt produktivitetskommissionen, viser, at virksomheder blokerer for vækst i samfundet, når de binder deres medarbejdere med sådanne konkurrencebegrænsende klausuler. Klausulerne er en barriere for mobilitet og videnspredning – og hæmmer dermed innovation, iværksætteri og produktivitet.
FTF er derfor også meget tilfreds med, at regeringen i sit vækstudspil fra maj 2014 lægger op til en stramning på området ved at foreslå en række initiativer med henblik på at begrænse brugen af konkurrencebegrænsende klausuler.