Godt 60 mennesker sidder i en sal og ser på et billede af en papkasse. Billedet er blæst stort op på lærredet, hvor det får lov at stå længe. Uden nogen forklarende tekst – her er kun en åben, brun papkasse.
”Det er den boks, vi altid taler om at tænke UD af. Men hvis vi vil forandre verden, er det helt afgørende, at vi i stedet for begynder at kigge IND i boksen. Derinde ligger vores kerneopgave – og den skal vi have styr på”, fastslår Anders Seneca, foredragsholder, konsulent og forfatter med en bagage af forskellige lederjobs i den offentlige sektor.

I dag deler Anders Seneca ud af sine erfaringer og overbevisning til en forsamling af godt 60 tillidsfolk plus en gruppe ledere fra 17 forskellige kommuner og regioner. De er samlet i Middelfart til en camp – en arbejdende konference – for at få redskaber til at omsætte det luftige begreb ‘indflydelse’ til konkret virkelighed hjemme på arbejdspladsen.
Målet med campen, som er arrangeret af FTF og OAO, er at skabe tillidsbaseret samarbejde mellem medarbejdere og ledelse gennem MED-systemet.
Kend din kerneopgave
Mange af deltagerne nikker til hovedbudskabet fra Anders Seneca, som i al sin svære enkelhed lyder: Kend din kerneopgave.
"Det handler om at få en fælles forståelse for, hvorfor vores arbejde er vigtigt. Hvis vi bliver spurgt om, hvad vi er stolte af, er svaret typisk: Vores faglighed. Men vi skulle gerne være stolte af vores kerneopgave – af den virkning, vores faglighed har", siger han.

Når vi har fået en fælles forståelse for, hvorfor vores arbejde er vigtigt, er vi ifølge Seneca klar til sammen at søge indflydelse, være innovative og forandre verden – i det her tilfælde den offentlige sektor, hvor alle deltagerne arbejder.
 
Hvad vil vi bruge indflydelsen til?
Hvis man ønsker mere indflydelse, er det afgørende, at man har gennemtænkt, hvad det helt konkret er, man vil have indflydelse på. Hvilken konkret forskel skal indflydelsen føre til? Glemmer man det, er der stor risiko for, at indflydelse forbliver et luftigt begreb, og at bestræbelserne ender i snak og tomgang, pointerer Anders Seneca.
Men på mange arbejdspladser har man faktisk ikke gjort sig klart, hvad kerneopgaven er. Medarbejdere og ledere er ofte slet ikke enige om, hvad man egentlig snakker om, er Anders Senecas erfaring. Man har ikke kigget IND i boksen.
I sit oplæg kommer han med det ene eksempel efter det andet på offentligt ansatte, der mangler en fælles forståelse for, hvem og hvad de arbejder for – hvad deres kerneopgave er. Eksemplerne er både lige til at grine af – og samtidig helt genkendelige: Der både grines og nikkes på stolene i det store konferencelokale.
Det fælles billede mangler
”At kende sin kerneopgave lyder måske indlysende. Det er det ikke! Mange steder er det en mangelvare at vide, hvad det egentlig er, vi skal lykkes med. Det fælles billede mangler. På en arbejdsplads hersker der i stedet ofte mange bud på, hvad det er, vi skal lykkes med. Her kan det være en sund refleksion at se på, hvad det er, vi skal skabe for borgeren. Prøv at spørge jer selv: Hvad ville borgeren mangle, hvis vi forsvandt i morgen?” spørger Anders Seneca.
At være klar på sin kerneopgave, er også et element i Tillidsreformen, som parterne på det offentlige arbejdsmarked indgik en aftale om sommeren 2013. Et af de syv principper, som parterne er blevet enige om, handler nemlig om at, styring i den offentlige sektor skal fokusere på mål og resultater – og det kræver, som det hedder i aftaleteksten: ”gennemsigtighed i opgaveløsningen”.

Bryd med klientrollen
Seminarets anden oplægsholder, Klaus Majgaard, kommer på banen med et andet bud, der også vækker genklang hos deltagerne: ”Bryd med klientrollen – skab en ligeværdig kommunikation med ledelsen”.
Opfordringen kommer med store armbevægelser og godt humør fra Klaus Majgaard, tidligere kommunaldirektør i Furesø Kommune og adjungeret professor i offentlig ledelse og styring på CBS. Energisk gestikulerende og med en evne til at få folk til at grine, formidler han begejstring og kampånd ud i lokalet.
Klaus Majgaards budskab lyder i lidt forenklet form: Hvis I som medarbejdere vil have indflydelse og skabe en kommunikation med ledelsen, der forpligter – så er der ingen vej udenom: I skal gøre op med klientrollen.
Medarbejderne skal bryde det, han kalder den patriarkalske struktur i organisation. Her indtager chefen patriarkens rolle, og medarbejderne indtager klientrollen – en rollefordeling, der ikke sjældent ses på danske arbejdspladser.
Bryd med klientrollen
”I klientrollen agerer man som offer. Man har en grundopfattelse, der handler om, at ’fordi du som chef udnytter mig, så skal du også tage vare på mig’. Man kræver at blive inddraget. Man siger: ‘Jeg vil beskyttes, jeg har ret til…’. Grundholdningen er:  ’Jeg er utryg ved min chef – han skal gøre mig tryg. Ellers trækker jeg mit engagement og begejstring’. Men på den måde bekræfter man patriarkens rolle”, siger Klaus Majgaard.
Hvis medarbejderne ønsker et mere ligeværdigt og tillidsfuldt samarbejde med ledelsen, må de indtage en anden rolle: de må smøge ærmerne op og gøre sig attraktive for ledelsen, mener Klaus Majgaard. Medarbejderne skal lægge vægt på, hvilken værdi netop de kan tilføje de opgaver, der skal løses. De skal fokusere på, hvordan de kan forbedre en serviceydelse eller et produkt. Deres indflydelse skal bruges til noget konkret – indflydelse skal ikke bare ske for indflydelsens egen skyld.
En vej ud af klientrollen er ifølge Klaus Majgaard også, at medarbejderne tager ansvar og inviterer ledelsen til samarbejde – i stedet for at kræve det.

Også for Majgaard er kerneopgaven afgørende: "Hvis man vil skabe en ligeværdig og tillidsfuld kommunikation mellem medarbejdere og ledere, skal man have opgaven i centrum. Almindelig, ligeværdig og voksen kommunikation betyder på en arbejdsplads, at man har opgaven i centrum – og ikke ‘se, hvad du har gjort ved mig’", siger han.
Ord der virker
Deltagerne tager budskaberne i brug med det samme. De bruger nemlig en stor del af campen på at arbejde i grupper med deres kommunekolleger – og for nogles vedkommende også en ledelsesrepræsentant – om en konkret opgave, som de har stillet sig selv og forberedt hjemmefra. På den måde bliver budskaberne på campen straks afprøvet på lokal virkelighed. For eksempel sidder en gruppe fra Svendborg Kommune med problematikken omkring frivillig arbejdskraft, og fra Struer Kommune har de samarbejde mellem lærere og skoleledere på programmet.
Budskaberne fra de to oplægsholdere giver mening rundt omkring i grupperne. Der tænkes forfra og diskuteres i timevis, og der ændres på målsætninger og problemformuleringer. Ord som at ’invitere’, ’skabe værdi’ og ’kerneopgaven’ lyder igen og igen hen over bordene.
De fem deltagere fra Svendborg Kommune har taget budskabet til sig om at skabe værdi. Her er emnet frivillig arbejdskraft, og udgangspunktet er i bund og grund de ansattes frygt for at blive trængt ud af de frivillige. Medarbejderne ønskede en udmelding fra ledelsen om, hvordan man kan sikre, at de ansattes stillinger ikke bliver overflødiggjort af de frivillige.
Men tryghedsforsikringer er der ikke umiddelbart så meget værdiskabelse i. Så nu vil medarbejderne i stedet først og fremmest tage hjem og indsamle gode erfaringer fra områder i kommunen, der allerede bruger frivillig arbejdskraft. På den måde lægger medarbejderne op til en dialog med ledelsen, der også handler om at få opgaven løst bedst muligt for borgerne, og ikke kun om at bevare stillinger.

En snak man ikke har haft før
Hos de fire deltagere fra Struer Kommune – to lærere og to skoleledere – giver det også god mening at sætte kerneopgaven i centrum. Her har man givet sig selv den opgave at skabe nye rammer for samarbejde mellem lærere og skoleledere oven på de rygende ruiner fra forårets konflikt om lærernes arbejdstid. Her er både lærere og skoleledere mødt op.
”Før diskuterede vi mest rammerne, dvs. hvordan vi organiserede arbejdstiden. Nu flytter vi fokus over til kerneopgaven, som er at gøre børnene så dygtige som muligt. Den snak om, hvad kerneopgaven egentlig indeholder, er en snak, man ikke har haft sammen før. Med den kan vi få fjernet fokus fra personerne, og hvilke kasketter de har på, og i stedet få fokus på, hvad vi kan byde ind med ”, forudser Hanne Døj, lærer på en af de otte skoler i Struer Kommune.
Der er nok at gå i gang med derhjemme. 60 medarbejdere og en gruppe ledere er vendt tilbage til deres arbejdspladser i kommuner og regioner med nye redskaber, der måske kan være med til at bane vej for en tillidsreform i den offentlige sektor.