Produktivitetskommissionen kritiserer i sin nye rapport om de videregående uddannelser, at for mange studerende vælger universitetsuddannelser uden gode jobmuligheder, og at det faglige niveau er for lavt. Kommissionen konkluderer, at studerende, der har modtaget mere undervisning, har en betydeligt højere indkomst efter endt uddannelse.
FTF, der repræsenter 450.000 privat og offentligt ansatte, er meget enig med kommissionens anbefalinger om flere timer til de studerende.
”Der er i dag for få timer på en række uddannelser. Der er brug for flere timer, der styrker kvaliteten af uddannelserne, og der er brug for mere vejledning, så vi undgår frafald”, siger Bente Sorgenfrey, formand for FTF.
Succes på professionsuddannelserne
Kommissionen levner i sin nye rapport ikke meget plads til en succeshistorie, som ellers gavner dansk økonomi, vækst, innovation og beskæftigelse: Erhvervsakademier og professionshøjskoler har succes med at uddanne dygtige ansatte, der kommer i job, gennemfører på normeret tid og skaber innovation og vækst i både den private og offentlige sektor. På det private område kan det være uddannelser til datamatiker, jordbrugstekniker og finansakademiuddannelser, der har succes.
Et eksempel på innovation i det offentlige, som kan skabe job i det private, er en iltsut, som giver små børn ilt, når de er indlagt på hospitalet. Traditionelle iltslanger generer små børn voldsomt og bliver hurtigt revet ud. Men en iltsut giver både ilt og tryghed til barnet. Det er en konkret opfindelse, som narkosesygeplejerske Signe Bjørn sammen med Aalborg Sygehus har taget patent på. Den slags opfindelser i det offentlige kan skabe private job og vækst i Danmark.  Iltsutten er samtidig et glimrende eksempel på medarbejderdreven innovation, som Kommissionen desværre også overser i rapporten.
Brug for mere forskning på professionsuddannelserne
FTF mener, at der skal skal mere innovation og forskning ind på de professionsrettede  videregående uddannelser. Det er uddannelser, der leder de unge ud i jobs, der har stor betydning for både den offentlige og private sektor. Innovation og forskning på uddannelsen skaber kreative og opfindsomme sygeplejersker, pædagoger, lærere, fysio- og ergoterapeuter, bygningskonstruktører, finansøkonomer, jordbrugsteknikere og datamatikere.
”Professionshøjskoler og erhvervsakademier er på mange områder velfungerende og tiltrækker unge, der har sat sig mål at ville bidrage til vigtige velfærdsfunktioner og centrale væksterhverv – fx indenfor it, byggeri, finans og teknik. Det er unge, der både tænker med hjerte og hjerne. Det er der brug for i fremtiden, så regeringen bør investere mere i de uddannelser, der har succes”, siger formand for FTF, Bente Sorgenfrey.

Gode jobmuligheder
Professionsuddannelser til pædagog, lærer, sygeplejerske, bygningskonstruktør samt uddannelser indenfor det merkantile område, fx finansområdet, har oplevet stigende søgning og succes med at få de færdiguddannede i job. Unge, der vælger uddannelser, der leder dem ud til konkrete professioner og job, er efterspurgt arbejdskraft på såvel det private som offentlige arbejdsmarked. De fleste får job efter endt professionsuddannelse. Den ledighed, der fortsat er, skyldes nedskæringer i den offentlige sektor.
”Vi har brug for et uddannelsessystem, der giver de unge de kompetencer, som arbejdsmarkedet efterspørger. Professionshøjskoler og erhvervsakademier er i dag dygtige til at uddanne de unge i et tæt samspil med de erhverv, som de færdiguddannede skal beskæftiges i både privat og offentligt. I fremtiden skal der forskes mere på både professionshøjskoler og erhvervsakademier”, siger Bente Sorgenfrey.