Europa-Parlamentet er parat til at forhandle med de nationale regeringer i Rådet, efter Parlamentets udvalg for beskæftigelse og sociale forhold i går vedtog en betænkning om fremme af arbejdstagernes udøvelse af deres ret til fri bevægelighed. Socialdemokraternes Ole Christensen fik vedtaget en række ændringsforslag til EU-Kommissionens udspil til et direktiv.
Det var vigtigt at få understreget, at parterne og her først og fremmest fagbevægelsen har særlige roller at spille på det område. Udenlandske lønmodtagere skal vide, at de kan søge hjælp hos fagbevægelsen. Og fagbevægelsen skal have mulighed for at føre sager mod arbejdsgivere, der ikke overholder overenskomster, siger Ole Christensen.
EU-Kommissionens forslag var ikke klart på de punkter. Ole Christensen ville derfor have slået fast, at fagbevægelsen også kan føre sager mod en arbejdsgiver for ikke at overholde overenskomsten, selv om en lønmodtager ikke klager. Det er således parterne, der er ejere af overenskomster og kan forsvare dem, hvad der ikke er forståelse for i alle lande.
Fri bevægelighed en afgørende grundlæggende ret
EU-Kommissionen finder, at den fri bevægelse er en af de afgørende friheder i EU. Borgerne benytter imidlertid ikke muligheden i tilstrækkeligt omfang, mener Kommissionen. Det hedder, at ”blot” 3,1 procent af de europæiske borgere i den erhvervsaktive alder er bosat i et andet EU-land. 15 procent af borgerne er ikke interesserede i at arbejde i en anden medlemsstat, fordi de føler, at der er for mange hindringer. EU-Kommissionen sætter dog ikke mål for, hvor mange den ønsker, der benytter retten til den fri bevægelighed.
Ole Christensen understeger, at der er mange eksempler på, at udenlandske lønmodtagere ikke behandles på lige fod med et lands egne borgere. Parlamentets udvalg lægger vægt på, at det etableres kontaktpunkter i de enkelte lande, der kan hjælpe udlændingene med at oplyse om deres rettigheder. Ole Christensen understreger på det punkt den rolle, parterne kan have.
Ikke nye rettigheder
Han fik også understreget i betænkningen, at arbejdstilsynene har en rolle at spille, så der er opmærksomhed på, at udenlandske lønmodtagere ofte ikke behandles på samme måde et lands egne og ikke har samme sikkerhed og sundhed på arbejdspladser.
Kommissionen peger også på, at der hindringer for udenlandsk arbejdskraft i blandt andet sportens verden, hvor der er begrænsninger for, hvor mange udlændinge der må være på hold inden for visse sportsgrene. Også på det sociale område peger Kommissionen på problemer, hvor lande har krav om bolig for at opnå visse sociale ydelser.
Forslaget omfatter både EU-borgere, der søger fast arbejde i et andet land, sæsonarbejdere, grænsearbejdere og selvstændige, men ikke udstationerede, der behandles i et særligt forslag.
EU-Kommissionens forslag lægger ikke op til nye rettigheder, men en bedre håndhævelse af de eksisterende.
Kilde: fagligt.eu