Udenrigsministeriet revurderer i disse dage, hvor Danmarks repræsentationer i udlandet fremover skal placeres. Ambassader skal lukkes, nye åbnes, og ifølge handelsminister Nick Hækkerup skal Danmark prioritere lande med store muligheder for samhandel.
Udenrigsministeriet bør stille skarpt på Colombia. Efter 50 år i skyggen af den længstvarende, væbnede konflikt på det sydamerikanske kontinent er Colombia i dag tættere end nogensinde på en fredsaftale mellem regeringen og oprørsbevægelsen FARC. Samtidig oplever Colombia så stor økonomisk vækst, at landet i dag er den tredje hurtigst voksende økonomi i Latinamerika.
Mange europæiske lande har allerede set mulighederne for handel og eksport og åbnet repræsentationer i landet. For nylig indgik EU og Colombia en aftale, der skal lette handlen mellem de to parter. Samtidig støtter lande som Norge, Sverige og Tyskland det colombianske civilsamfunds arbejde for menneskerettigheder, demokrati og fred.
Men hvor er de danske erhvervsdelegationer og handelsaftaler? For ikke at tale om den danske støtte til udvikling af et fredeligt demokrati?
Stor fattigdom og ulighed
50 års væbnet konflikt har sat dybe spor i det colombianske samfund, og selv om Colombia oplever økonomisk vækst, har landet også store problemer med fattigdom og ekstrem ulighed, viser en ny rapport fra Ulandssekretariatet. Hver tredje colombianer lever i fattigdom, og landet ligger på en tredjeplads på FN’s liste over mest fattige og en andenplads på listen over mest økonomisk ulige land i Latinamerika.
Colombia har andre triste rekorder. Siden konflikten blussede op i 1960’erne, anslås 220.000 colombianere at være dræbt, og fem millioner er internt fordrevne. Forfølgelsen af fagbevægelsen er massiv. 6 ud af 10 registrerede mord det seneste årti er sket på fagforeningsfolk. 1.300 faglige ledere lever i dag under det colombianske indenrigsministeriums beskyttelsesprogram.
Behov for støtte til fredsprocessen
Norge, Sverige og Tyskland har som sagt – ligesom Holland, Canada og USA – i flere år støttet det colombianske civilsamfund. Men ikke Danmark. Det er landets gennemsnitlige bruttonationalindkomst for høj til. Grænsen for dansk udviklingsbistand afhænger nemlig alene af BNI – uden skelen til, om den dækker over udbredt fattigdom og stor økonomisk ulighed. Som tilfældet er i Colombia.
Skal freden lykkes, kræver det stærke, civilorganisationer, der kan sikre freden og demokratiet. Fagbevægelsen vurderes af mange iagttagere som en afgørende aktør i fredsprocessen, og flere internationale organisationer – blandt andre FN – konkluderer, at fagbevægelsen har brug for international støtte.
Colombias fagbevægelse står over for store udfordringer med at forbedre arbejdsvilkårene for millioner af colombianere. Et velfungerende arbejdsmarked kræver investeringer, der skaber vækst, der igen kan skabe beskæftigelse på anstændige vilkår til colombianske arbejdere. Ikke mindst de 60 procent, der arbejder i landets voksende, uformelle økonomi i usikre job til lav løn og uden sociale sikringsordninger.
Der er med andre ord al mulig grund til, at Danmark engagerer sig i Colombia.
Indlægget er bragt i Jyllands-Posten den 17. oktober 2013.