Hvis du bliver sparket, får nikket en skalle eller bliver slået ned bagfra på åben gade, kan du oftest regne med at få tilkendt erstatning. Men hvis det samme sker, mens du er på arbejde, kan du i langt de fleste tilfælde skyde en hvid pil efter kompensation for tabt arbejdsfortjeneste og godtgørelse for svie og smerte.  Det fortæller Søren Kjær, partner i advokatfirmaet Elmer og Partnere, der har udarbejdet en rapport om vold mod ansatte.

Rapporten bliver fremlagt på en høring om erstatning til ofre for vold på arbejdspladsen, som FTF, FOA og Socialpædagogernes Landforening afholder den 10. oktober. Høringens formål er at skitsere løsninger til, hvordan man fremover kan sikre erstatning til ansatte, der har været udsat for vold på jobbet.

”Som udgangspunkt vil man altid få udbetalt erstatning, hvis man bliver udsat for vold. Men det gælder ikke, hvis du bliver udsat for vold på din arbejdsplads. Her vil den ansatte ofte kun få erstatning, hvis gerningsmanden har en ansvarsforsikring, der dækker –  eller hvis Erstatningsnævnet vurderer, at volden udgør en overtrædelse af straffeloven”, siger Søren Kjær.

Den ansatte kan i princippet lægge sag an mod voldsudøveren. Men det har de ansatte sjældent lyst til, da voldsudøverne ofte er demente i pleje, psykisk syge eller utilpassede børn – personer, der sjældent bevidst ønsker at skade den ansatte, og som den ansatte ikke har lyst til at ruinere, og som i øvrigt næppe heller har penge til at betale med, pointerer Søren Kjær.

Helt uacceptabelt
Den ansatte, der udsættes for vold på jobbet, stilles på den måde væsentligt ringere, end hvis vedkommende havde været udsat for en trafikulykke eller en skade, hvor eksempelvis arbejdsgiveren var ansvarlig. Det er helt urimeligt, mener Grete Christensen, Formand for FTF’s Arbejdslivsudvalg:

”Vi ser flere og flere sager, hvor de ansatte ikke får den erstatning, de skal have, når de har været udsat for vold på deres arbejde. Det er helt uacceptabelt. Det kan ikke være sådan, at de mennesker, vi har ansat til at passe på de svageste i vores samfund, ikke er omfattet af en ordentlig forsikringsordning, der kan beskytte dem mod økonomiske tab efter en arbejdsskade som følge af vold. Det skal der findes en politisk løsning på”, siger Grete Christensen.

Seks procent udsættes for vold på jobbet
Der findes ingen officielle tal på hvor mange, der bliver udsat for vold på arbejdet, men undersøgelser fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø peger på, at ca. seks procent af alle ansatte bliver udsat for vold mindst en gang om året. Der er meget stor forskel mellem faggrupper: Mens tandlæger, elektrikere og jurister næsten aldrig bliver udsat for vold på arbejdet, oplever ca. 38 procent af alle socialpædagoger, ca. 26 procent af politi- og fængselsbetjente og ca. 20 procent af pædagogerne vold på jobbet en til flere gange om året.

Tallene vidner om, at især personer, som arbejder med demente, psykisk syge, utilpassede børn og kriminelle, bliver udsat for vold. Og netop fordi arbejdet med disse grupper indebærer en risiko for vold, er det ekstraordinært svært for de ansatte at få tilkendt erstatning fra Erstatningsnævnet, forklarer Søren Kjær.

Erstatningsnævnet vurderer ofte, at ansatte på institutioner bør forvente voldelig adfærd fra brugerne, og at der derfor sjældent er tale om en overtrædelse af straffeloven, selvom samme hændelse havde ført til erstatning uden for arbejdspladsen.

Slået ned bagfra af patient
Hvis der er sket en overtrædelse af straffeloven, kan Erstatningsnævnet tilkende erstatning. Men i praksis vurderer nævnet ofte, at der ikke er sket en overtrædelse af straffeloven, da demente eller udviklingshæmmede sjældent udøver vold forsætligt. Nævnet vælger i stedet at kalde episoden ‘en optrappet pædagogisk konflikt’ og vurderer derfor, at offeret ikke skal have erstatning, forklarer Søren Kjær.

Et eksempel fra hans rapport handler om en ergoterapeut, der på jobbet bliver slået ned bagfra af en bruger med autisme. På trods af, at ergoterapeuten længe efter overfaldet både har fysiske og psykiske mén, kan hun ikke få tilkendt erstatning. Erstatningsnævnet skriver i begrundelsen, at de afviser kravet om erstatning, da nævnet ikke finder, ”at hændelsen er gået udover, hvad Deres medlem efter det oplyste om beboerens adfærdsmønster kunne forvente.”

Obligatorisk ansvarsforsikring som løsning
I dag må kommunerne ikke tegne ansvarsforsikringer for anbragte personer på fx plejehjem eller bosteder. Den slags ansvarsforsikringer ville ifølge Søren Kjær ellers sørge for, at den ansatte kunne få udbetalt erstatning for vold, uden at den demente eller udviklingshæmmede skulle betale erstatningen.

Men Søren Kjær pointerer dog, at obligatoriske ansvarsforsikringer for denne gruppe ikke vil løse hele problemet. Hvis man skal problemet helt til livs, skal ansvarsforsikringer også være lovpligtige for skoler, hospitaler og lignende arbejdspladser, sådan at vold udøvet af elever, patienter mv. også dækkes.

”Obligatoriske ansvarsforsikringer for anbragte personer vil ikke løse problemet for sygeplejersken, der eksempelvis bliver slået på operationsgangen af en diffus patient. Derfor er der brug for en lov, der dækker alle borgere, der frekventerer hospitaler, skoler osv. Hvis man på den måde sikrer, at alle har en ansvarsforsikring, vil det løse en stor del af problemet”, siger Søren Kjær.