Ifølge Avisen.dk (18/9 2013) håber uddannelsesminister Morten Østergaard (R), at "man som en del af den almindelige efteruddannelsesindsats, også i regioner, og andre steder vil kunne få det til at fungere, selvom man ikke bliver kompenseret via SVU."
Det, som skal fungere, er efter- og videreuddannelsesindsatsen for de store grupper af fagprofessionelle, som har en mellemlang eller lang videregående uddannelse. I FTF har vi svært ved at se lige så lysegrønt på mulighederne for efteruddannelse med kvalitet, hvis SVU falder væk som en del af måden at finansiere et uddannelsesforløb på.
Flere kendsgerninger peger nemlig i retning af mindre kompetenceudvikling, når arbejdsgivere ikke længere kan hente SVU for medarbejdere på uddannelse. I FTF synes vi, at spørgsmålet om opkvalificering er alt for vigtigt til at blive baseret på håb.
I stedet for kikker vi på det, vi ved: Vi ved, at stramme budgetter bremser for opkvalificering af medarbejderne. Hele 54 pct. af FTF’erne oplever det som en barriere for efter- og videreuddannelse, at der ikke er penge nok på arbejdspladsen.
Det viser en FTF-undersøgelse fra 2012. Tendensen bekræftes af en undersøgelse, som EVA (Danmarks Evalueringsinstitut) i 2013 har lavet af pædagogers og læreres kompetenceudvikling. Her svarer ca 45 pct. af skolelederne og daginstitutionslederne, at det i mindre grad eller slet ikke er økonomisk muligt at give lærere og pædagoger den nødvendige efteruddannelse.
Vi ved, at en arbejdsplads, som sender fx 10-11 medarbejdere på diplomuddannelse om indsatsen for udsatte børn og unge, i dag får en samlet SVU-refusion på over 1 mio. kr. Eksemplet er ikke tænkt. Det er faktisk den SVU-refusion, som fx Thisted og Mors kommuner hver især kan hente hjem, fordi de har valgt at satse på en samlet opkvalificering af deres medarbejdere i forhold til indsatsen for udsatte børn.
En opkvalificering der er helt nødvendig for at kunne realisere Anbringelsesreformen og Barnets Reform. Den million kr, er penge, som kommer til at mangle på arbejdsgiverens efteruddannelsesbudget, hvis SVU falder væk.
Og selv om vi ikke ved det med sikkerhed, så er vi meget sikre på, at færre medarbejdere ender med at få den nødvendige opkvalificering for at kunne indfri målet om en bedre indsats for udsatte børn og unge,
Vi ved, at kompetenceudvikling er nødvendig for at skabe øget effektivitet og innovation i den offentlige sektor. Det fastslår Produktivitetskommissionen i sin seneste rapport om styring, ledelse og innovation. Kommissionen anbefaler bl.a. at opkvalificering af de offentligt ansatte fortsætter.
Samtidig dokumenterer EVA’s rapport, at knap halvdelen af lærerne og 30 pct. af pædagogerne ikke mener, at de får det nødvendige faglige løft, for at løse deres opgaver.
På det grundlag tillader jeg mig at konkludere, at når økonomien allerede i dag er en barriere for efter- og videreuddannelse, så bliver vilkårene bare endnu ringere, når SVU forsvinder som en mulighed for mennesker med videregående uddannelse.
Det betyder noget for både offentligt og privat ansatte fagprofessionelle. Det forringer efteruddannelsesmulighederne for socialrådgivere, lærere, pædagoger, sundhedspersonale, bankfolk, it-professionelle og mange andre.
Det er ikke noget, vi tror. Det er desværre noget, vi ved.