Baggrund
I forbindelse med drøftelserne om en bankunion og et intensiveret økonomisk samarbejde har det været kritiseret – ikke mindst fra ETUC’s side – at den sociale dimension er næsten helt fraværende.
EU’s anbefalinger til den økonomiske politik har igennem mange år lagt vægt på en stram finanspolitik, dels via det europæiske semester og de lande-specifikke anbefalinger generelt, dels via de økonomiske krav til de kriseramte sydeuropæiske lande specifikt. Det har medført markante besparelser på de offentlige budgetter i en række syd- og også central europæiske lande og til meget beherskede ekspansive finanspolitiske elementer i de resterende lande. Endvidere er der gennemført direkte forringelser i mange ansattes løn- og øvrige ansættelsesvilkår i syd og central Europa på anbefaling fra Trojkaen (EU, IMF og ECB).
Denne udvikling har skærpet konkurrencen mellem EU-landene og vil sandsynligvis yderligere skærpe konkurrencen for at mindske en række forskellige typer af omkostninger. Det kan være i form af pres for forringede offentlige ydelser, direkte forringelse af (løn)vilkårene for de ansatte eller en konkurrence mellem landene for at reducere erhvervsbeskatningen. ETUC taler om en ensidig politik, der devaluerer ansættelsesvilkår og ødelægger den sociale model i Europa til fordel for at styrke landenes konkurrenceevne ved hjælp af de frie markedskræfter.
På den baggrund har ETUC været fortaler for en styrkelse af den sociale dimension i EU’s fremtidige samarbejde. ETUC ønsker en styrkelse af det europæiske sociale charter og har fremsat forslag om en ”social progress protocol” samt en ”social compact”. Senest har ETUC skitseret et forslag til en social dimension i et udkast til positionspapir, der er udarbejdet som svar på Kommissionens forslag til en styrket union.
Hovedelementerne i ETUC’s forslag hviler på 4 grundpiller:
· fundamentale sociale rettigheder (strejkeretten og sociale rettigheder i forhold til økonomiske friheder),
· social beskyttelse (sociale sikringssystemer der er skattefinansieret),
· socialt demokrati (involvering af de sociale parter), og
· offentlige ydelser (sundhedsydelser, uddannelse mm).
Centrale problemstillinger
Generelt må det forventes, at borgernes interesse for traktatændringer er begrænset, mens de sandsynligvis er mere interesserede i, om EU-initiativer styrker bæredygtig vækst og beskæftigelse på anstændige vilkår. Derfor vil en konkretisering og realisering af en social dimension være helt afgørende for holdningen til det fremtidige EU-samarbejde.
Social dumping udgør et stigende problem ikke bare i Sydeuropa, men påvirker også direkte og indirekte arbejdsmarkederne i Nordeuropa, incl. Danmark. Ikke bare forringer den sociale dumping den sociale standard for det enkelte menneske. Den forringer også mulighederne for at forbedre/undgå dårligere ansættelsesvilkår for beskæftigede.
Den sociale union, som den indtil videre er lanceret af ETUC og som begreb, er imidlertid fortsat meget åben. Derfor skal den operationaliseres i den nærmeste fremtid.
En særlig udfordring omkring den sociale dimension bliver at finde en model, der på den ene side indfører minimumsstandarder for social beskyttelse, og som samtidig på den anden side fastholder de sociale sikringssystemer som en essentiel del af de enkelte nationers beslutningskompetence. En vigtig del – måske den vigtigste del – for realisering af en social dimension er at etablere konkrete initiativer, der styrker beskæftigelsen.
EU’s krav om besparelser på de offentlige budgetter overfor en række lande hviler bl.a. på den realistiske antagelse, at lande med store gældsposter kun vanskeligt kan forøge deres gældssætning yderligere. Derfor bliver finansieringen, dvs. skattepolitikken, et af de centrale elementer til realisering af en social union. Det vil udfordre den traditionelle opfattelse af, at skattepolitik er et entydigt nationalt anliggende.
FTF’s bud på en social dimension
Følgende elementer er FTF’s bud på en social dimension:
· En anstændig mindste standard i det sociale beskyttelsesniveau i de enkelte EU-lande med udgangspunkt i fælles standarder.
· En aktiv arbejdsmarkedspolitik, der systematisk bringer ledige hen imod kvalitative job- og uddannelsesmuligheder.
· Dagpengesystemer, der på den ene side understøtter deltagelse i og nødvendige forandringer på arbejdsmarkedet og på den anden side giver lønmodtagerne så stor kompensation for tabt arbejdsfortjeneste i tilfælde af uforskyldt arbejdsløshed, at købekraften ikke falder afgørende.
· Rummelige arbejdsmarkeder for borgere med funktionsnedsættelse udviklet på baggrund af FN’s handicapkonvention. Borgere med nedsat funktionsevne skal have lige muligheder på arbejdsmarkedet gennem kompenserende foranstaltninger.
· EU skal sikre immigranter integration på arbejdsmarkedet i Europa
· EU skal tilbyde et fælles arbejdsmarked, der åbner nye muligheder på tværs af grænserne. EURES (fælles arbejdsformidlingssystem) skal udvikles til et aktivt instrument for formidling af jobs på tværs af langegrænserne i EU og EØS. De sociale sikringsordninger skal kunne medbringes, så EU-borgerne kan flytte til andre EU-lande for at søge arbejde i mindst 6 måneder. Der skal endvidere være bedre mulighed for gensidig anerkendelse af nationalt opnåede uddannelser og kompetencer.
· Grunduddannelse og adgang til livslang læring, der skal bidrage til at sikre, at den enkelte borger erhverver de kompetencer og kvalifikationer, der er grundlaget for aktivt medborgerskab og beskæftigelse.
· FTF støtter indførelsen af skat på finansielle transaktioner som en global ordning. En indførelse af skat på finansielle transaktioner i EU kan være en begyndelse, – specielt hvis det lykkes at få den udformet, så konkurrencen i den finansielle sektor ikke skævvrides. En sikkerhed for, at provenuet anvendes til at skabe vækst i EU, vil kunne gøre skat på transaktionerne mere spiselige.
· Herudover leveres offentlige ydelser og service fra en offentlig sektor baseret på nationalt fastsatte standarder, hvor nationale skatteindtægter modsvarer nationale offentlige udgifter, fx via progressive indkomstskattesystemer, en europæisk fastsat minimumsstandard for national erhvervsbeskatning baseret på fælles skattebase, opgør med skattely og skattesvindel.
· Grundlæggende lønmodtagerettigheder, som de bl.a. fremgår af ILO-konventionerne, der ikke tilsidesættes af de økonomiske frihedsrettigheder. De kan indføres i form af en social protokol, der indgår i en fremtidig revideret traktat.
· Forpligtende social dialog på europæisk plan således at de sociale parter, herunder fagbevægelsen, inddrages i EU´s samlede krisehåndtering med henblik på at styrke vækst, beskæftigelse og social lighed. Samtidig forudsættes det, at der er en social dialog på nationalt plan.