De offentlige udbud kom et skridt mod nye regler, da EU-landenes erhvervs- og konkurrenceministre på et rådsmøde i Bruxelles tilsluttede sig tre forslag til, hvordan reglerne kunne moderniseres. Det cypriotiske EU-formandskab fik tilslutning til en kompromistekst, der på flere punkter kommer krav fra fagbevægelsen i møde. Det gælder først og fremmest mulighederne for at stille krav om, at arbejdsregler følges og herunder afgørende konventioner fra FN’s arbejdsorganisation, ILO.
I kompromisteksten er indføjet, at der i lighed med udstationeringsdirektivet kan stilles basale krav til arbejdsforholdene som en minimumsbetaling, der skal være på niveau med den nationale lovgivning eller kollektive aftaler. Videre hedder det, at der kan tages hensyn til beskyttelse af miljøet, dyrevelfærd og de grundlæggende konventioner fra FN’s arbejdsmarkedsorganisation ILO.
EU-formandskabet får også understreget, at direktivet ikke må berøre lovgivningen for den sociale sikkerhed i medlemslandene eller gribe ind i liberaliseringen af tjenester af almen økonomisk interesse, og om det er private eller offentlige tjenester. Direktivet må i det hele taget ikke blande sig i privatiseringer af offentlige tjenester. Det hedder, at det skal igen slås fast, at medlemslandene har frihed til selv at organisere sociale tjenester eller andre tjenester af ikke-økonomisk interesse. De hører ikke hjemme under direktivet.
Arbejdet med offentlige udbud i EU går tilbage til 1971, men reglerne er siden blevet ændret. De nye ændringer strammer op og skal forenkle reglerne og gøre dem lettere at arbejde med. Der er enighed om, at de hidtil har været for kringlede både for myndigheder og dem, der byder på opgaver. Små og mellemstore virksomheder undlader oftest at byde, fordi det er besværligt og dermed koster penge.
Skal bidrage til udviklingen i samfundet
Der er derfor enighed om, at det skal være lettere for de mindre virksomheder at deltage i udbud, der mere og mere ses som et middel til at styrke det indre marked i EU. De offentlige udbud er således et af de 12 nøgleinitiativer i den særlige Akt for Det Indre Marked.
Der er samtidig enighed om, at udbuddene kan bidrage til udviklingen i samfundet og styrke fælles samfundsmål såsom miljøbeskyttelse, energi- og klimapolitikken og fremme innovation, beskæftigelse og indslusning af svage grupper, hvis politikken for udbud indrettes rigtigt. Udbud ses således også en del af den generelle politik for strategien for EU frem til 2020.
At det er vanskeligt at vedtage politikken understreges af, at Europa-Parlamentet også behandler forslaget, og at der i udvalget er 1500-1800 ændringsforslag. Det ventes, at lovgivningen er på plads i løbet af foråret.
EU-formandskabets kompromistekst til direktivet om offentlige udbud (365 sider).
Kilde: fagligt.eu