Opgiv forslaget, sagde ministeren og pegede på, at det er snart fem år siden, EU-Kommissionen kom med forslaget, der kræver enstemmighed blandt ministrene og efter den tyske udmelding aldrig vil få det.
Den korte debat viste også, at der stadig efter 4 ½ års arbejde stadig er en række uafklarede spørgsmål i direktivet. Både den svenske, finske, italienske og franske minister mente dog, at det stadig var værd at arbejde med forslaget, men at man måtte styrke dialogen om det og få klarere definitioner.
EU-Kommissionen kom med forslaget allerede den 2. juli 2008 og ønskede med det at få regler for ligestilling ikke kun inden for arbejdsmarkedet, men også udenfor. Ligestillingen gjaldt både religion og tro, ligestilling for handicappede, så de generelt fik bedre forhold gennem lovgivning, der tog hensyn til dem både i trafik, bolig m.m. Men også aldersdiskriminering og diskriminering mod seksuelle minoriteter ville EU-Kommissionen til livs med forslaget.
Rådets debat tog udgangspunkt i en fremskridtsrapport, som understreger, at der er lang vej igen.
Ingen minister var på rådsmødet imod, at ligestillingen blev styrket i EU. Kritikken går på, at forslaget er så omfattende, at konsekvenserne er uoverskuelige for mange og herunder, hvad der ligger i begrebet ligestilling, når det skal formuleres i en klar tekst.
Selv om alle er imod aldersdiskriminering, er den alligevel tilladt i visse tilfælde, hvis den er ”begrundet i et legitimt forhold, og midlerne til at opfylde formålet er hensigtsmæssige og står i forhold til målet.”
Alle er også enige om, at der ikke må være diskriminering af handicappede. Men når begrebet konkretiseres, begynder problemerne, for skal der så være elevatorer i alle boliger? Skal busser ændres, hvad nogle allerede har gjort, men hvor nogle lande er langt fremme, mens andre er bagud.
Det bliver det kommende irske EU-formandskab, der arbejder videre med forslaget. Herefter følger Litauen og Grækenland.
Kilde: fagligt.eu