Finanslovsforslaget for 2013 (FFL 2013) er den første finanslov, der fuldt ud afspejler regeringsskiftet i 2011 og ressortændringerne på uddannelsesområdet. Finanslovsaftalen fra 11. november 2012 ændrer og tilføjer på enkelte uddannelsesområder, det drejer sig primært om ungdomsuddannelserne. For så vidt angår udgifter i forbindelse med aktivitetsudvikling er talmaterialet også opdateret.
Det generelle billede er, at det markante højere optag på såvel ungdoms-som de videregående uddannelser udløser et løft i den samlede bevilling til uddannelsestaxametertilskud og SU. Særligt på det gymnasiale område og på professionsbacheloruddannelserne er der tale om en kraftig stigning i optaget.
Statens samlede investeringer i uddannelse (drift) og SU stiger med 2,9 mia. kr. fra 2012 til 2013 på grund af den øgede uddannelsesaktivitet. Merudgifterne til aktivitetsudvidelse på ungdomsuddannelserne udgør 489 mio. kr. og på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne 466 mio. kr.
Allerede udmeldte effektiviseringskrav mv. på taxametertilskud og andre tilskud fortsættes i FFL 2013. Det betyder, at taxametrene reduceres med 1,9 pct. i 2013 og frem set i forhold til niveauet for 2010 (effektiviseringskrav fra genopretningsaftalen). Konkret betyder effektiviseringskravet besparelser på 0,7 pct. i 2013 i forhold til takstniveauet i 2012. Hertil kommer en række kendte og nye sparekrav som følge af IT, indkøbsordninger mv., der implementeres i 2013 og budgetoverslagsårene til og med 2016.
En væsentlig besparelse ligger i, at den tidligere beslutning om at oprette en
omstillingsreserve fra 2014, udvides til også at omfatte 2016. Det betyder, at taksterne.'( Notat – 16.11.2012 – Side 1*) reduceres med 2 pct. på hele uddannelsesområdet i både 2014, 2015 og 2016. Da besparelserne akkumuleres, svarer det til en samlet besparelse i 2016 på 6 pct. Besparelserne
placeres på omstillingsreserver. Der er ikke truffet beslutning om omstillingsreservernes anvendelse, af FFL 13 fremgår alene, at de er afsat til finansiering af nye initiativer.
Omstillingsreserven er på Børne- og Undervisningsministeriets område opgjort samlet til 451 mio. kr. i 2014, 896 mio. kr. i 2015 og 1,36 mia. kr. i 2016. På Uddannelsesministeriets område er omstillingsreserven for de korte og mellemlange videregående uddannelser opgjort til 94 mio. kr. i 2014, 203 mio. kr. i 2015 og 313 mio. kr. i 2016.
Optaget på ungdomsuddannelserne peger i retning af, at flere unge fremover vil gennemføre en ungdomsuddannelse. Antallet af unge i 9. og 10. klasse, der har tilmeldt sig en ungdomsuddannelse, er steget til mere end 68.000. Dette afspejler dels et fald i tilgangen til erhvervsuddannelserne og dels en stor stigning i tilgangen til de gymnasiale uddannelser.
Blandt ungdomsuddannelserne har den største udgifts- og aktivitetsvækst været på almen gymnasiale uddannelser, hvor udgifterne forventes at vokse med 5 % fra 2012 til 2013 og aktiviteten at vokse med 3 %. Udgiftsstigningen skyldes udmøntningen af aftalen om loft over klassestørrelsen. Udgifterne til de gymnasiale uddannelser stiger fra 10,488 mia. kr. til 10,828
Erhvervsuddannelserne (EUD) har en række udfordringer. Det gælder bl.a., at der er ca. 11.000 praktikpladssøgende, hvor de 3.600 hverken har en praktikplads eller var i skolepraktik. Praktikpladsmanglen betyder en dæmpet tilgang og et højt frafald på erhvervsuddannelserne, især på grundforløbene, hvor 28 % falder fra, mens 19 % falder fra på hovedforløbet.
For at håndtere disse udfordringer nedsatte regeringen i efteråret et Erhvervsuddannelsesudvalg. Udvalget kom i oktober med en række anbefalinger (fase 1) om uddannelsesgaranti og flere praktikpladser. Udvalgets anbefalinger er udgangspunkt for den delaftale om ”Bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti”, som regeringen indgik med et meget bredt flertal af Folketingets partier.
De samlede statslige udgifter til aftalen udgør i alt 3,089 mia. kr. i perioden 2013-2016. Under overskriften En styrket uddannelsesgaranti indgår 12 elementer, der skal sikre eleverne en styrket uddannelsesgaranti, og som skal bidrage til en bedre udnyttelse af praktikpladskapaciteten. De samlede statslige udgifter udgør ca. 132 mio. kr. i 2012 stigende til 205 mio. kr. i 2016. Ud af disse 12 dele kan særligt fremhæves: Etablering af praktikcentre, som skal øge kvaliteten i skolepraktik og som skal bidrage til en bedre udnyttelse af
Notat – 16.11.2012 – Side 2
Ændring af adgangsbegrænsningen til skolepraktik og en adgang til de øvrige trin i skolepraktik for elever, der har gennemført trin 1 med skolepraktik, samt en forpligtelse til at stat, kommuner og regioner tilvejebringer et højt antal praktikpladser. M.h.t. øget kvalitet i erhvervsuddannelserne er aftaleparterne enige om at videreføre de midlertidige takstforhøjelser på erhvervsuddannelserne og udmønte reserven til bedre kvalitet på erhvervsuddannelserne. Midlerne som kun omfatter 2013 udgør 433,4 mio.kr.
Af de enkelte initiativer kan her fremhæves: Der afsættes 90 mio. kr. til lærernes
kompetenceløft og et løft af den pædagogiske ledelseskompetence på erhvervsskolerne. Der indgår også nye initiativer, som f.eks. styrker lærerne i at tage udgangspunkt i elevernes faglige, sociale og personlige forudsætninger. Ud over det kan nævnes: En stærkere kobling mellem uddannelsernes skoledel og praktikdel og et bedre skolemiljø.
Endelig videreføres aftalen om flere unge i uddannelse og job – kaldet Ungepakke 2, som især omhandler vejledningsmæssige tiltag. De samlede udgifter udgør 210 mio. kr. i 2013, hvor 153 mio. kr. vedrører kommunernes aktivitet.
Der er i denne del af finanslovsaftalen afsat en bevilling på i alt 188 mio. kr. til fortsat finansiering af VEU-centrene i perioden 2013-2016. Det bidrager til en målrettet opfyldelse af voksnes behov for vejledning og brug af grundlæggende erhvervsrettet og almen voksen- og
Finansieringen af aftalen på de ca. 3,1 mia. kr. sker ved at der findes 500 mio. kr. årlig i perioden 2013-16 indenfor den samlede finanslov. Der findes 270 mio. kr. i perioden ved omprioriteringer af udisponerede midler på Børne- og Undervisningsministeriets område.
Endelig finansieres i alt 817,7 mio. kr. i perioden ved at omlægge AER-bidraget til et nyt bidrag: Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB). Det sker fx ved at arbejdsgiverene overtager statens finansieringsansvar for skolepraktikordningen, og at den nuværende præmieringsordning på op til 70.000 kr. pr uddannelsesaftale afvikles pr. 31.12.2012.
Ordningen erstattes af en midlertidig ordning i 2013. Med udgangen af 2012 udløber ”Aftale om udmøntning af den afsatte reserve til styrket voksen- og efteruddannelse i perioden 2010-2012 og VEU-puljen”. Der er i finanslovsaftalen afsat 11,5 mio. kr. til en forhøjelse af fællesudgiftstaksten til AMU.

Husholdnings- og håndarbejdsskolerne
Med finanslovsaftalen fjernes besparelser på husholdnings- og håndarbejdsskolernes driftstilskud svarende til i alt 19 mio. kr. i perioden 2013-2015 med henblik på en målrettet indsats for at få flere ikke fagligt stærke elever ind på de erhvervsrettede
Notat – 16.11.2012 – Side 3
Det drejer sig om ophævelse af en besparelse, som blev indført med genopretningspakken i Erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. Også de videregående efter- og videreuddannelser bespares via effektivisering og omstillingspulje. Det betyder at undervisningstakster og bygningstakster i peioden 2013 – 2016 bespares med 0,7 stigende til 6,5 pct. i forhold til taksterne i 2012. I opgørelsen af det offentlige forskningsbudget indgår som noget nyt en fast 3-årig bevilling på 320 mio. kr. til udviklings- og evidensbasering af uddannelserne på erhvervsakademier og professionshøjskoler og til forskning i professionsfagene. Bevillingen er opført på § 19.34.02, altså under de korte og mellemlange videregående uddannelser, og det fremgår, at ”midlerne skal bidrage til at sikre uddannelser på et højt fagligt niveau og til at give institutionerne mulighed for at opbygge stærke videncentre bl.a. i samarbejde med universiteterne og det omgivende samfund med henblik på udvikling af uddannelsernes kvalitet.”
Endvidere videreføres den hidtidige bevilling på knap 30 mio. kr. som gives til Aarhus Universitet til Ph.D.-stipendier på læringsprofessionernes praksisfelt.
Uddannelsesministeriet har meldt ud, hvordan bevillingen til udviklings- og evidensbasering forventes fordelt mellem erhvervsakademier og professionshøjskoler, nemlig med 52,3 mio. kr. til erhvervsakademierne og 266 mio. kr. til professionshøjskolerne. For professionshøjskolernes vedkommende er der yderligere lagt en betingelser ned over en del af puljen (45 mio. kr.) som fordeles efter aktivitet på lærer- og pædagoguddannelserne og som forventes anvendt på styrkelse af udviklings- og evidensbaseringen af disse to
uddannelser. Denne prioritering af lærer- og pædagoguddannelserne forventes afspejlet i udviklingskontrakterne, bl.a. ved særskilte målsætninger for sektorens opbygning af systematisk viden inden for de pædagogiske uddannelsesområder.
Finanslovsaftalen omfatter fordeling af en forskningsreserve på 770 mio. kr. i 2013. Dermed kommer det offentlige forskningsbudget op på 20,3 mia. kr., svarende til 1,08 pct. af BNP. I den statslige del af det offentlige forskningsbudget indgår bl.a. universiteternes basisforskningsmidler, som videreføres uændret i perioden 2013-2015 på niveauet fra 2012,
Forskningsreserven i 2013 på 770 mio. kr. udmøntes efter finanslovsaftalen til bl.a. prioritering af strategisk forskning i bl.a. miljøteknologi, sundhed og fødevarer, fri forskning og forskningsformidling, samt innovationsaktiviteter der sigter mod at øge produktiviteten i dansk erhvervsliv gennem tæt samspil med videninstitutioner. Endvidere indebærer aftalen
Notat – 16.11.2012 – Side 4
omdisponering af midler til energiforskning. Omprioriteringen fra strategiske forskningsmidler til basisforskningsmidler må følges med tydelige forventninger til universiteterne om forskning og forskningssamarbejde, der er målrettet professionernes og uddannelsernes behov.
Finanslovsaftalen indebærer, at den planlagte besparelse på danskuddannelserne for voksne udlændinge ikke gennemføres. Der var på FFL 2012 indregnet en besparelse på 200 mio. kr. i De videregående kunstneriske uddannelser
De kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet, bl.a. konservatorierne og Statens Teaterskole er omfattet af en 4-årig politisk aftale for 2011-2014, og nettodriftsbevillingerne i 2012 videreføres med visse besparelser i 2013. Der er endvidere afsat en 4-årig bevilling til Universiteterne får som erhvervsakademierne og professionshøjskolerne en 3-årig bevillingsramme. Universiteternes hidtidige bevillinger fra globaliseringspuljen videreføres i vidt omfang, herunder basisbevillinger til forskning, der opretholdes på 2012-niveau, og det
forhøjede taxameter til de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser. Sidstnævnte taxameterforhøjelse indgår i finanslovsaftalen.
Finanslovsaftalen omfatter en bevilling på 9 mio. kr. der dækker, at der ikke opkræves deltagerbetaling på suppleringskurser mellem bachelor- og kandidatuddannelser. Det fremgår af ministeriets udmelding til universiteterne om FFL 2013, at det bl.a. forudsættes, at universiteterne medvirker til at sikre stærke forskningsmiljøer og uddannelse af ph.d.er inden for de fagområder, herunder praksisnære fagområder, der er relevante for professionshøjskolerne.