Regeringen og Enhedslisten indgik i weekenden det endelig forlig om finansloven for 2013. Forud for det endelig forlig var en række delaftaler ligeledes indgået med forskellige af folketingets partier. I notatet vurderes og kommenteres de enkelte elementer i finanslovsaftalen. 
Fuldt finansieret finanslov 
Det har været regeringens mål at finansloven for 2013 fastholder en økonomisk politik, som kan leve op til EU’s henstilling om forbedring af de offentlige finanser og samtidigt understøtte fremgang og beskæftigelse. Regeringen skønner at finansloven vil stimulere økonomien svarende til en effekt på 0,3 pct. af BNP-væksten, og at der kommer balance på den strukturelle saldo. 
Alle nye initiativer i finanslovsaftalen er ifølge aftaleteksterne fuldt finansieret ved kompenserende besparelser eller træk på reserver. Der er i alt nye initiativer for 4,7 mia. kr. hvoraf afskaffelsen af fedt- og sukkerafgifter alene tegner sig for 2,4 mia. kr. Den primære finansiering hentes ved forhøjelse af bundskatten og nedsættelse af personfradraget, som samlet netop giver 2,4 mia. kr.
FTF vurdering 
Det er umiddelbart positivt at regeringen med finanslovsaftalen vil fastholde en sund økonomisk politik. Men en for ensidig fokusering på at overholde EU’s henstilling om besparelser på de offentlige budgetter risikere at forlænge den økonomiske krise i Danmark. FTF mener der er behov for at stimulere vækst og beskæftigelse yderligere for at genskabe befolkningens tillid til økonomien, så de igen tør øge det private forbrug. Det er det private forbrug, der skal trække økonomien i gang igen og med denne finanslov er der kun delvist skabt den fornødne tryghed fx i relation til de personer der står overfor at falde ud af dagpenge systemet.
Afskaffelsen af de for nyligt indførte fedt- og sukkerafgifter finansieres via forhøjelsen af bundskatten og sænkning af personfradraget. Forligsparterne peger på, at det vil (marginalt) forbedre ligheden i Danmark, som den måles ved Gini-koefficienten. FTF håber, at regeringen nøje følger om afskaffelsen af afgifterne faktisk også betyder, at priserne falder tilsvarende for ellers er der jo tale om, at befolkningen kommer til at betale dobbelt for at forbedre virksomhedernes vilkår.
Uddannelsesløft til ledige
Personer, der har opbrugt dagpengeretten i første halvår af 2013, får ret til at påbegynde en uddannelse eller opkvalificering ved dagpengerettens udløb. Retten gælder i 26 uger, og skal målrettet styrke den enkeltes mulighed for at komme i job. I de 26 uger har den enkelte ret til en forsørgelsesydelse, som for ikke forsørgere udgør 60 pct. af max dagpengesatsen og for forsørgere 80 pct. af max dagpengesatsen.
Det er en betingelse, at den enkelte står til rådighed i perioden, herunder for akutjob, idet initiativet ligger i forlængelse af aftalen om akutjob.
Der er afsat 480 mio. kr. til initiativet.
FTF vurdering
FTF hilser muligheden for en opkvalificeringsindsats til de ledige, der har opbrugt dagpengeretten, velkommen. Indsatsen er med til at styrke sikkerhedsnettet for de ledige, så færre bliver tvunget til at gå fra hus og hjem. Det er positivt, at opkvalificeringsinitiativerne skal have et meget jobrettet sigte, herunder gerne kædes sammen med akutjob. Det betyder, at jobcentrene, gerne i samarbejde med fagforeninger og a-kasser, skal være meget opmærksomme på, at opkvalificeringsindsatsen skal hænge sammen med ønskerne på efterspørgselssiden. Det betyder meget jobrettet opkvalificering af den enkelte.
FTF skal derfor opfordre jobcentrene til i højere grad at kæde indsatsen sammen med den virksomhedsvendte indsats, herunder også at sætte fokus på kvalifikationsbehovet hos små og mellemstore virksomheder.
FTF skal samtidig gøre opmærksom på, at der også efter juli 2013 vil være mange, der mister deres dagpengeret, herunder dimittender, som ikke har fået plads på arbejdsmarkedet. Der er fortsat behov for at justere genoptjeningskravet i dagpengesystemet og en opblødning af reglerne for supplerende dagpenge.
FTF synes samtidig, det er vigtigt, at parterne sammen ser på udviklingen, inden skæringsdatoen den 1. juli 2013, så eventuelle nye tiltag kan iværksættes.
En særlig ungeindsats 
Udgangspunktet er, at skabe bedre muligheder for uddannelse til de unge, der ikke har en uddannelse, og understøtte, at de nyuddannede får konkret erhvervserfaring. Der er afsat 46 mio. i 2012, 185 mio. i -13, 218 mio. i -14, 113 mio. i -15 og 83 mio. i -16.

  • Brobygning til uddannelse og praktikkonsulenter (87 mio. i 13 og 14 til ansættelse af praktikkonsulenter og etablering af brobygningsforløb)
  • Mere fleksibel voksenlærlingeordning for ledige (177 mio. 2013 – 2016 til tilskud til    virksomheder, der tager ledige voksenlærlinge)
  • Oprettelse af en fagpilotordning (videnpilotordning til faglærte: 21 mio. i 2013 – 2015)
  • Styrket jobrotationsordning (36 mio. i 2012, 24 mio. i 2013 og 2014 til AC gruppen. Samlet tilføres 272 mio. i perioden 2012 – 2016)
  • Styrkelse af videnpilot-ordningen (88 mio. i perioden 2012 – 2014 til den udvidede ordning, som nu også omfatter FTF grupper)

FTF vurdering
Det er meget positivt, at der med aftalen også sættes fokus på de unge, der har taget en uddannelse, men har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet og få den fornødne erhvervserfaring. Det er desuden en god ide, at belønne virksomhederne for at tage ledige ind som voksenlærlinge.
Det fremgår desværre af aftaleteksten, at den kunstige skillelinje mellem grupperne i forhold til at deltage i jobrotation, opretholdes. Der arbejdes således stadig med en såkaldt særlig gruppe, som ud over ledige med MVU og KVU frem over også kommer til at omfatte AC gruppen. FTF havde meget gerne set, at der fremover kun var én samlet ramme til jobrotationsydelse, idet den særlige pulje, som skal søges efter først til mølle princippet, beviseligt udløser hamstring – og dermed blokerer for, at de fornødne rotationsprojekter kan sættes i værk. Uhensigtsmæssighederne ved den eksisterende puljeordning koster desuden mange administrative ressourcer både hos myndigheder centralt, regionalt og lokalt og hos virksomheder og uddannelsesinstitutioner.
Mere jobrotation i den private sektor
Jobrotation anvendes i meget højere grad på det offentlige arbejdsmarked end på det private. Derfor forøges tilskuddet til den private arbejdsgiver i forbindelse med anvendelse af rotationsydelse, så arbejdsgivertilskuddet frem over øges til 180 pct. af max dagpengesatsen.
Der afsættes 35 mio. i 2013 og 12 mio. i 2014.
FTF vurdering
Det er en god ide at sætte mere fokus på rotation på det private arbejdsmarked.  Det bør følges op af at såvel jobcentre som uddannelsesinstitutioner sammen aftaler, hvordan de bedst muligt kan servicere de private arbejdsgivere undervejs i et rotationsprojekt, så blanketter mv. minimeres mest muligt.
Styrkelse af varslingsindsatsen
Der afsættes yderligere 15 mio. årligt fra og med 2013 og frem. Det finansieres ved at sikre en langt mere målrettet og kontrolleret anvendelse af mentorordninger.
FTF vurdering
Det fremgår ikke af teksten, om de ekstra midler til varslingsindsatsen også kan tilflyde offentlige virksomheder, der gennemgår kraftige nedskæringer. FTF skal pointere, at det er vigtigt, at også den offentlige sektor kan få andel i varslingsmidlerne, ikke mindst i en tid, hvor det offentlige arbejdsmarked er under kraftigt pres, og genererer mange ledige.
Udvidelse af seniorjob ordningen
Der etableres en overgangsordning, således at personer over 55 fortsat har ret til et seniorjob i forbindelse med udløb af dagpengeretten, selv om de har mere end 5 år tilbage, før efterlønsalderen indtræder. Målgruppen er således personer, der er født mellem 2. halvår 1955 og 2. halvår 1957. Der afsættes 55 mio. kr. i 2013 og 65 mio. årligt fra 2014 til udvidelse af seniorjob ordningen.
FTF vurdering
Det er et fint initiativ at sikre, at ældre ikke klemmes mellem en kortere dagpengeperiode, en forhøjet efterlønsalder og et presset arbejdsmarked, men kan sikres arbejde i form af et seniorjob frem til efterlønsalderen.
Social dumping
Regeringens finanslovsaftale om initiativer mod social dumping skærper ansvaret hos hvervegivere, og øger brugen af sociale klausuler i forbindelse med større statslige udbudsopgaver. Nu skal virksomheder selv fx sikre, at udenlandske rengøringsvirksomheder er tilmeldt RUT. Aftalen indebærer også øget skattekontrol og samarbejde på europæisk plan.
Den øgede Indsats vil koste 55 millioner kroner årligt.
FTF vurdering
Den nye aftale er et vigtigt skridt i kampen mod social dumping, bl.a. ved at statslige myndigheder fremover skal stille krav om at opgaven løses på danske løn- og ansættelsesvilkår.  Det er helt rigtigt at se på kædeansvar, når social dumping skal bekæmpes og princippet om kædeansvar og sociale klausuler bør foldes endnu mere ud i kampen mod social dumping. FTF er tilfreds med at SKAT tilføres ekstra ressourcer for øget momskontrol af udenlandske virksomheder.
Barselsfonde for selvstændige
Finanslovsaftalen indebærer, at der er etableret barselsfonde for selvstændigt erhvervsdrivende.
FTF vurdering
FTF bakker op om etableringen af barselsfonde for selvstændige. Adgangen til finansiering af barselsfravær vil lette omkostningerne for mange mindre virksomheder, og dermed gøre det lettere at etablere sig som selvstændig i Danmark, også selvom man samtidigt planlægger familie. Det er godt for familierne og det godt for væksten i Danmark.
Herudover er barselsfondene med til at udbrede tidssvarende muligheder for barselsorlov til hele arbejdsmarkedet og vil dermed være til at nedbryde det stærkt kønsopdelte arbejdsmarked, som vi har i Danmark.  
Flere fleksjob
For at styrke ansættelse i fleksjob har aftaleparterne afsat 465 mio. kr. frem til 2016 til en ekstraordinær indsats, der skal nedbringe ledigheden blandt fleksjobbere.
Virksomheder, der ansætter en fleksjobber i ti timer eller mindre om ugen, kan få en fleksjob-bonus på 25.000 kr. efter 6 måneders ansættelse. Initiativet er et tre årigt forsøg, der finansieres af Forebyggelsesfondens midler.
I alle landets kommuner igangsættes forsøg med ansættelse af mindst to fleksjobambassadører i hver kommune, der skal skabe direkte kontakt mellem virksomheder og ledige samt oplyse virksomheder om fleksjobordningen.
Der igangsættes herudover forsøg med en ny type kommunale fleksjob, og virksomheder, der ansætter personer med psykiske lidelser, får mulighed for rådgivning om konkrete problemstillinger og bistand.
Der etableres forsøg, hvor kommunen og større virksomheder indgår en samarbejdsaftale om at oprette fleksjobværksteder på virksomheden. Med henblik på at skabe flere fleksjob hos offentlige arbejdsgivere, bliver der nedsat en arbejdsgruppe, der skal belyse mulighederne for at oprette flere fleksjob i den offentlige sektor.
Initiativerne iværksættes med henblik på at etablere 13.500 ekstra fleksjob frem mod 2016. Desuden skal udbredelsen af socialøkonomiske virksomheder, hvis formål er almennyttige frem for profit, understøttes bedre.
FTF vurdering
Den nye reform af fleksjob og førtidspension træder i kraft 1. januar 2013. Den medfører en meget kraftig reduktion i antallet af personer, der fremover kan få tildelt førtidspension. Den nye fleksjobordning har ikke de samme økonomiske incitamenter for virksomhederne som den nuværende ordning. Den kraftige reduktion i tilkendelse af førtidspension betyder samtidig, at personer, der næsten ikke har nogen arbejdsevne tilbage nu kan ansættes i fleksjob helt ned til en time om ugen, og personer under 40 år kan i princippet ikke få tilkendt førtidspension. FTF har udtrykt stor bekymring for reformen på disse punkter, da konsekvenserne heraf blot vil være en kraftig stigning i ledigheden blandt fleksjobbere.
Med finanslovsaftalens nye initiativer ser det ud til, at regeringen og Enhedslisten deler FTF`s bekymring for, om der kan skaffes job til de mange personer, der fremover ikke kan få tilkendt førtidspension, på trods af væsentlig og varig nedsat arbejdsevne.
Ledigheden blandt fleksjobbere er i dag ca. 25 pct. Hvis der ikke sættes kraftigt ind med nye initiativer, vil ledigheden formentlig stige eksplosivt. 
FTF er positiv overfor initiativer, der nedbringer ledigheden blandt fleksjobbere. De enkelte initiativer er dog ikke præciseret i aftaleteksten, og det er derfor vanskeligt at vurdere konsekvenserne, herunder samspillet mellem de mange støtteordninger i initiativerne. Nogle vil medføre en kraftig stigning i antallet af fleksjobbere på de offentlige arbejdspladser. Derfor er det vigtigt, at følge initiativerne tæt med henblik på at vurdere konsekvenserne for bl.a. de ordinært ansattes arbejdsmiljø og sammensætningen af ordinært ansatte og fleksjobansatte på de enkelte institutioner.
FTF vil opfordre regeringen til, at arbejdsmarkedets parter bliver inviteret til at deltage i den omtalte arbejdsgruppe, der bl.a. skal følge udviklingen på området.
Styrket miljø og grønne arbejdspladser
Der afsættes i alt 1,5 mia. kr. til en række initiativer, der skal fremme den grønne omstilling og give grønne jobs. Det drejer sig bl.a. øget markedsføring af danske styrker på det globale marked for grønne løsninger, midler til grøn omstilling i bl.a. fødevaresektoren og grønne iværksættere og styrket forskning inden for miljø- og energiteknologier. Endvidere afsættes flere midler til energibesparelsesprojekter i den offentlige sektor og i almene boliger, analyse af ESCO-modellen, en særlig kautionsordning vedr. grønne investeringer samt investeringer i en grønnere infrastruktur (primært elektrificering af jernbanestrækningen mellem Køge og Næstved). Endelig afsættes en pulje på i alt 200 mio. kr., der skal understøtte grøn omstilling, og som aftaleparterne senere skal udmønte.
FTF vurdering
Grønne og bæredygtige løsninger er en vigtig dansk styrkeposition på det globale marked, og det er positivt med en øget indsats med henblik på at skabe flere grønne jobs og udbygge denne styrkeposition. I FTF’s vækstoplæg fra sidste år indgår cleantech også som en af de styrkepositioner, som Danmark bør satse på i den globale konkurrence – bl.a. med forslag om at styrke incitamenterne for energiforbedringer i bygninger og boliger. FTF ser også frem til analysen af ESCO-modellen. ESCO er et offentligt-privat samarbejde hvor et privat firma garanterer en energibesparelse efter en energirenovering er gennemført af firmaet. ESCO kan derfor være en fornuftig samarbejdsform til gavn for både miljøet, beskæftigelsen i den private sektor samt de fysiske rammer, indeklimaet og arbejdsmiljøet i offentlige institutioner.
Omsorg for udsatte grupper
Der indføres ret til ekstra tilskud til dækning af udgifter til alle former for forebyggende og behandlende tandpleje. Tilskuddet bliver afgrænset til modtagere af de laveste overførselsindkomster.
Der afsættes 7 mio. kr. årligt til hjælp, der kan forebygge udsættelse af lejere, der ikke kan betale deres husleje. Midlerne er målrettet kommunerne, der bl.a. får mulighed for at betale huslejen i en midlertidig periode.
Der indføres et nyt socialtilsyn til godkendelse og tilsynet med sociale døgntilbud. Der oprettes fem socialtilsyn, der forankres i fem kommuner – ét i hver af de geografiske regioner. De grundlæggende ændringer foretages med henblik på at opnå sociale tilbud med en højere kvalitet.
Rådet for socialt udsatte og Landsforeningen Hjælp Voldsofre får begge øget deres bevilling med 1 mio. kr. årligt. Desuden afsættes midler til forskning i uventede dødsfald i psykiatrien. 
FTF vurdering
Forebyggende og behandlende tandpleje er af afgørende vigtighed for alle, og det er positivt at der gives ekstra tilskud til svage grupper i samfundet.
Hvad angår det nye socialtilsyn, er der set alt for mange eksempler på, at anbragte og voldsramte børn ikke har fået den opmærksomhed, som de har krav. Derfor er det bydende nødvendigt med et mere professionelt og uafhængigt socialtilsyn.
Bedre modtagelse af udenlandske borgere
Der indføres en række initiativer, der skal forbedre modtagelsen af udenlandske borgere, herunder især de mest udsatte grupper af flygtningen og udlændinge.
Aftalen omfatter annullering af en forudsat besparelse på danskundervisning for voksne udlændinge. Kommunerne bliver forpligtet til at tilbyde en bredspektret og individuel integrationsplan til nyankommne med opholdstilladelse og med en sundhedsmæssig screening, herunder for tortur. Den kommunale opgavevaretagelse på integrationsområdet kvalificeres og styrkes ved efteruddannelse af sagsbehandlere, vidensformidling og erfaringsudveksling.
Desuden styrker aftalen Center Mod Menneskehandel og handlede personers reintegration i hjemlandet med yderligere økonomiske midler med henblik på, at sikre de bedst mulige vilkår for ofrene for menneskehandel. Der afsættes midler til Natcafeen på Nørrebro, der sikrer overnatningsmulighed for bl.a. udenlandske hjemløse.  Der gennemføres en kampagne mod menneskehandel i 2013 og 2014.
Optjeningsprincippet for ret til modtagelse af børne- og ungeydelsen og børnetilskud, der trådte i kraft 1. januar 2012, bliver annulleret for flygtninge, der får opholdstilladelse i Danmark.
Endelig er der øgede midler til Udlændingestyrelsen for at imødekomme et usædvanligt stort ansøgerpres.
FTF vurdering
FTF er positiv over for initiativer, der forbedrer opholds- og levevilkår for flygtninge og udenlandske borgere, hvor der er behov herfor. Det er også vigtigt, at regeringen sætter konkrete handlinger ind overfor menneskehandel med henblik på at opnå en værdig og god reintegration i deres hjemland.
Ny struktur for Statsforvaltningerne
Regeringen, Enhedslisten og Liberal Alliance har den 9. november indgået en politisk aftale om ny struktur for Statsforvaltningerne, herunder radikale ændringer af klagestrukturen på det sociale område og beskæftigelsesområdet.
Ifølge aftalen vil de foreslåede strukturændringer betyde større retssikkerhed med kortere sagsbehandlingstider og mere ensartet sagsbehandling for borgerne, uanset hvor i landet de bor. Samtidig skal den nye struktur løse statsforvaltningernes økonomiske udfordring, som vokser til godt 93 mio. kr. i 2016.
Organisering af statsforvaltningernes opgaver samles i en enhedsforvaltning med effektivisering af sagsgange, en radikal og omfattende reform af klagenævnsstrukturen og regelforenklinger samt opjustering af eksisterende gebyrer og enkelte nye gebyrer ved skilsmisse og ved ændringer i fastsættelse af børnebidrag. 
Aftalen om ny struktur for statsforvaltningerne betyder, at behandlingen af klager, der i dag varetages af Beskæftigelsesankenævnene og De Sociale Nævn, bliver overført til Ankestyrelsen, og de to ankeinstanser, der findes i dag, slås sammen til én. Som erstatning for de to ankeinstanser, underkastes alle sager indledningsvis en visitation af, om sagerne er principielle eller almindelige. Efter visitationen sendes de principielle sager videre til behandling som principielle sager med inddragelse af beskikkede medlemmer. De almindelige sager videresendes til almindelig, administrativ behandling.
FTF vurdering
Aftalen om struktur og organisering af statsforvaltningerne er mere drevet af besparelser på området end ønsket om at forbedre retssikkerhed og service for borgerne. Aftalen er en radikal og omfattende ændring, som FTF mener, vil få den modsatte effekt i form af ringere retssikkerhed. Når behandling af klager, der i dag varetages af Beskæftigelsesankenævnene og De Sociale Nævn, bliver fjernet og overført til Ankestyrelsen, så de to ankeinstanser, der findes i dag, slås sammen til én, er det svært at forestille sig, at det i sig selv vil give bedre retssikkerhed for borgerne.
Baggrunden for aftalen er bl.a. en evaluering af klagesystemet på beskæftigelsesområdet fra april 2012, hvor LO, FTF og AC i et fælles høringssvar stærkt kritiserede evalueringsrapportens anbefalinger, herunder især troværdigheden i at forbedre retssikkerheden for borgerne ved at nedlægge Beskæftigelsesankenævnene som første ankeinstans.
Arbejdsmarkedets parter har i dag repræsentanter i de fem regionale beskæftigelsesankenævn som lægmænd, der bedømmer sagerne med et andet blik end det rent juridiske. Derved understøttes retssikkerheden. Inddragelsen af repræsentanter fra både lønmodtager- og arbejdsgiversiden er vigtig, og FTF er af principielle og retssikkerhedsmæssige grunde imod at afskaffe muligheden for at kunne klage to gange.
FTF er derimod optaget af behovet for at få reduceret omfanget af sagsbehandlingsfejl i kommunerne, da det vil reducere antallet af klager til nævnene og dermed være den største kilde til både bedre ressourceudnyttelse og højere kvalitet for borgerne i de kommunale afgørelser.
Bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti
Regeringen indgik den 8.11.2012 en delaftale til finansloven om bedre erhvervsuddannelser og en styrket uddannelsesgaranti med et meget bredt flertal af folketingets partier. Der afsættes med aftalen 3,1 mia.kr i perioden 2013-16.
Aftalen indebærer, at der iværksættes 12 initiativer, der forbedrer indsatsen for at skaffe almindelige praktikpladser til fleste mulige. Aftalen indeholder også nye initiativer og en videreførelse af hidtidige initiativer, der sikrer kvalitet i erhvervsuddannelserne (f.eks. efteruddannelser af lærere og ledere).
Aftalen indeholder samtidig en et årig videreførelse af Ungepakke 2, som understøtter, at alle unge 15-17 årige er i enten uddannelse eller job. Endelig videreføres finansieringen af VEU-centrene i perioden 2013-2016, hvilket bidrager til en målrettet opfyldelse af voksnes behov for vejledning og brug af grundlæggende erhvervsrettet og almen voksen- og efteruddannelse.
FTF vurdering
Delaftalen rummer en række positive elementer, som er et skridt på vejen til at sikre en styrket uddannelsesgaranti og en forbedring af praktikpladssituationen. Det er ligeledes positivt, at der er afsat midler til lærernes kompetenceløft og til fortsat finansiering af de 13 VEU-centre i perioden 2013-16.
Øget brug af sociale klausuler om uddannelses- og praktikpladser
Regeringen og Enhedslisten har indgået aftale om at sikre brug af sociale klausuler om uddannelses- og praktikpladser i offentlige udbud, herunder et statslige ordregivere forpligtes til at overveje brugen af sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler, at kommuner og regioner fremover i overvejer brugen af sociale klausuler, og regeringen vil vejlede om, hvordan man som offentlig myndighed bruger sociale klausuler som en integreret del af udbudsovervejelser, men myndighederne forpligtes dog ikke.
FTF vurdering
FTF har længe støttet tanken om brug af sociale klausuler i forbindelse med offentligt udbud for at øge antallet af praktikpladser. De lidt forsigtige vendinger i aftalen viser, hvor vanskeligt juridisk og politisk det er at indføre sociale klausuler i offentligt udbud.
Øget taxametertilskud til AMU
Der har i de sidste par år været en stor aktivitetsnedgang i AMU, hvilket har betydet, at der i dag er underskud hos mange AMU-udbydere. Regeringen og Enhedslisten er derfor enige om at afsætte 11,5 mio. kr. i 2013 til en forhøjelse af fællesudgiftstaksten til AMU.
FTF vurdering
FTF er enig i at støtte AMU-udbyderne i denne vanskelige overgangsperiode, hvor der er sat fokus på hvordan AMU-systemet (VEU) fortsat skal være garant for en omfattende opkvalificering af kortuddannede og beskæftigede faglærte over en bred front.
Andre ændringer på uddannelsesområdet
Det indgår i finanslovsaftalen, at den hidtidige forhøjelse af taxametertilskud til humanistiske og samfundsvidenskabelige universitetsuddannelser videreføres i 2013-2015 med henholdsvis 250, 254 og 256 mio. kr. Endvidere videreføres bevillingen på 9 mio. kr. til den midlertidige overgangsordning, som fjerner deltagerbetalingen på suppleringskurser i 2013. Endelig fjernes besparelser på husholdnings- og håndarbejdsskolernes driftstilskud svarende til i alt 19 mio. kr. i perioden 2013-2015 med henblik på en målrettet indsats for, at få flere ikke fagligt stærke elever ind på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser.
FTF vurdering
Det er positivt, at hus- og håndarbejdsskolerne slipper for nogle af genopretningspakkens besparelser. Det er også positivt, at der er fundet finansiering til taxametertilskud og suppleringskurser. FTF er dog fortsat af den opfattelse, at suppleringskurser som adgangskrav for, at professionsbachelorer kan optages på relevante kandidatuddannelser, bør afskaffes.
Der er mange elementer fra regeringens finanslovsforslag, som ikke indgår i finanslovsaftalerne, men som er væsentlige i forhold den samlede vurdering af finansloven for 2013. Det gælder fx finansieringen af det markante højere optag på såvel ungdoms- som de videregående uddannelser, der udløser et løft i den samlede bevilling til uddannelsestaxametertilskud og SU. Alene udgifterne til SU-stipendier stiger med næsten 1,8 mia. kr. i forhold til 2012.
Også sparekravene fra finanslovsforslaget opretholdes. Det omfatter bl.a. effektiviseringskrav på alle taxametertilskud fortsættes på finansloven for 2013. Det betyder, at taxametrene reduceres med 1,9 pct. i 2013 og frem set i forhold til niveauet for 2010. Beslutningen om at oprette en omstillingsreserve fra 2014 fastholdes. Den finansieres med takstreduktioner på 2 pct. på hele uddannelsesområdet.  For erhvervsakademiuddannelserne og professionsbacheloruddannelserne svarer det til en reduktion i 2014 på 94 mio. kr., 203 mio. kr. i 2015 og 313 mio. kr. i 2016.
Uddannelser af høj kvalitet og relevans er afgørende for den enkeltes fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet og for samfundets udvikling og vækst.  Derfor er det kortsigtet og en dårlig investering, hvis effektiviseringskrav på uddannelserne sætter kvaliteten under pres. FTF tvivler på, at der kan findes besparelser på uddannelserne i det omfang, der lægges op til her, uden at det går ud over kvaliteten.
Udmøntning af forskningsreserven
Regeringens aftale med EL og LA om udmøntning af forskningsreserven på 770 mio. kr. i 2013 indebærer bl.a. prioritering af strategisk forskning i bl.a. miljøteknologi, sundhed og fødevarer, fri forskning og forskningsformidling, samt innovationsaktiviteter der sigter mod at øge produktiviteten i dansk erhvervsliv gennem tæt samspil med videninstitutioner. Endvidere indebærer aftalen omdisponering af midler til energiforskning.
De samlede offentlige forskningsbevillinger vil dermed i 2013 udgøre omkring 20,3 mia. kr., svarende til 1,08 pct. af BNP.
FTF vurdering
Det er positivt, at prioriteringen af innovation- og entreprenørskab bl.a. indebærer at der tilføres 62 mio. kr. til de Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter for at understøtte et højt fagligt niveau i den teknologiske service og samtidig sikre, at indsatsen når ud til flere virksomheder via – og i samspil med – professionshøjskoler, erhvervsakademier, erhvervsskoler mv. På dette område som på en række andre områder, der støttes af forskningsreserven, er det oplagt, at der skabes stærkere forpligtelser til samarbejde mellem de forskellige forsknings- og udviklingsmiljøer.
Også på forskningsområdet er der elementer fra regeringens finanslovsforslag, som ikke indgår i finanslovsaftalerne, men som er væsentlige i forhold den samlede vurdering af finansloven for 2013. Det gælder fx en fast 3-årig bevilling på 320 mio. kr. til udviklings- og evidensbasering af uddannelserne på erhvervsakademier og professionshøjskoler samt 35 mio. kr. årligt til praksisnære ph.d.stipendier. Det gælder også tilførsel af i alt 2,3 mia. kr. for at kunne videreføre universiteternes basisforskningsmidler på uændret 2012-niveau i perioden 2013-2015.
Det er positivt, at forskning og udvikling prioriteres højt som drivkraft for den nødvendige vækst, og at det offentlige investeringsniveau øges lidt i forhold til 2012. Det er også positivt, at både universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier får en længere planlægningshorisont med 3-årige bevillinger til forskning og udvikling. 
Det forbedrer mulighederne for at kvalificere uddannelsernes videngrundlag og for samarbejde med bl.a. universiteter og virksomheder om forskning, sådan at institutionernes forsknings-kapacitet styrkes.
Samtidig med at sektoren tilføres 320 mio. kr. falder en række tilskud bort, der hidtil har været ydet fra globaliseringspuljen. Det drejer sig for professionshøjskoler og erhvervsakademier om i alt knap 330 mio. kr. Det samlede resultat er altså svagt negativt. FTF beklager den udmelding der er kommet om bevillingens udmøntning og fordelingen på hhv. erhvervsakademier og professionshøjskoler, som indebærer, at professionshøjskolerne mister 22 mio. kr. til videnudvikling mv. sammenlignet med 2012, samtidig med, at en del af bevillingen skævdeles efter uddannelsesområder.   
Målretning af forebyggelsesfonden
Regeringen vil målrette forebyggelsesfonden med henblik på, at sikre dels et nyt og styrket fokus på forebyggelse af nedslidning via øget tilsyn og rådgivning. Dels et øget fokus på fastholdelse af fysisk og psykisk nedslidningstruede medarbejdere via fx fleksjobbonus og nye seniorinitiativer. 
FTF vurdering
Det er positivt, at det nu bliver muligt at støtte bredere forebyggelses- og fastholdelsesindsatser end tidligere. Ændringerne indeholder en række positive elementer, der samlet set vil have en større effekt på arbejdsmiljøet end de projekter, der tidligere har fået støtte i fonden.
FTF havde dog hellere set, at midlerne til fastholdelsesinitiativer – herunder til fleksjobbonus – ikke blev taget fra Forebyggelsesfonden, da der fortsat er et stort behov for at prioritere forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer.
Det er ligeledes ærgerligt, at målretningen af fonden ikke sikrer reel ligestilling mellem det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø, da midlerne primært er målrettet brancher, der er præget af fysisk nedslidning. 
Aftale om fængsler
Med aftalen om kriminalforsorgen sikres etableringen af 200 nye fængselspladser med tilhørende bemanding. Derudover rummer aftalen klare målsætninger for at få flest mulig udlændinge i danske fængsler hjem til afsoning og oprettelse af en ny Task Force Hjemsendelse. Der indføres en skærpet kurs over for rockere og bandemedlemmer. Aftalen indeholder en række markante tiltag for at få tidligere dømte ud af kriminalitet. Målet med aftalen er at sikre færre gengangere i fængslerne og dermed færre ofre for kriminalitet. Hidtil har der ikke været udslusning nord for Aarhus, men som noget nyt etableres udslusning i Nordjylland.  
Som led i finansieringen af aftalen om kriminalforsorgens økonomi skal der spares 195 mio. kr. på Fonden for Velfærdsteknologi i 2014-16. Fonden, der tidligere hed ABT-fonden, bruges til at finansiere investeringer i velfærdsteknologi og nye arbejdsformer i den offentlige sektor. Fonden indeholdt oprindelig i alt 3 mia. kr. i perioden 2009-2016.
Det største enkeltelement til finansiering i aftalen om fængsler er målretning af tilskud til tandrensning for voksne der skal bidrage med 180 mio. kr. pr. år.
FTF vurdering
I forhold til kriminalforsorgen er det en ansvarlig aftale, der vil give arbejdsro, så Kriminalforsorgen kan koncentrere sig om sine hovedopgaver, nemlig på den ene side at fuldbyrde straf, og på den anden side støtte og motivere indsatte til et liv uden kriminalitet. Det er også positivt, at landet bliver bredere dækket, når det gælder udslusning.
Finansloven indebærer en yderst minimal udgiftsvækst i den offentlige sektor i 2013. Derfor er der mere end nogen sinde brug for initiativer, der kan forny og effektivisere den offentlige sektor. På den baggrund er det skuffende, at der spares næsten 200 mio. kr. på velfærdsteknologi, som ellers kan være med til at skabe bedre og mere effektive rammer i den offentlige sektor. Besparelsen svarer til ca. en fjerdedel af den resterende fondsbevilling i 2014-16. Samtidig er sundheds- og velfærdsløsninger udpeget til at være en af Danmarks globale styrkepositioner, når det drejer sig om ny vækst. Det kræver imidlertid, at der fortsat investeres i velfærdsteknologi herhjemme.
Styrket indsats mod økonomisk kriminalitet
Regeringen og Enhedslisten har aftalt at styrke indsatsen mod økonomisk kriminalitet via målrettet indsats mod konkursryttere og mere effektive redskaber til politiet.
FTF vurdering
FTF hilser initiativet velkomment. Det er til enhver tid vigtigt at alle former for kriminalitet bekæmpes. Det er med til at styrke borgernes retsbevidsthed og den del af den økonomiske kriminalitet, der har været iværksat for at undgå at betale skat, har påført det offentlige provenutab til den samlede finansiering af velfærden, hvilket FTF gerne ser rettet op.
Normeringer i dagtilbud
I forbindelse med finanslov for 2012 aftalte regeringen og Enhedslisten at afsætte 500 mio. kr. til forbedring af normeringer i dagtilbud. Udmøntningen i regeringens aftale med KL om kommunernes økonomi hed imidlertid ”højere kvalitet i dagtilbud”. Regeringen og Enhedslisten vil derfor ved et udvalgsarbejde have udredt opgørelsesmetoderne for normeringer i dagtilbud.
FTF vurdering
FTF og OAO gennemførte i august/september konsultationer med HovedMED’s medlemmer fra ca. 35 kommuner. Og i en række af disse var det meget svært at se, om de ekstra midler til dagtilbuddene faktisk gik til normeringer eller blot til at modvirke generelle besparelser. FTF ser derfor gerne, at der kommer et mere præcist grundlag for opgørelsen af normeringerne, så de midler der bevilges til normeringer faktisk også går til normeringer.