Tyskland er det eneste land, der går direkte imod et EU-forslag til bedre sikkerhed for folk, der kan udsættes for farlig stråling på deres arbejde. På EU-landenes arbejds- og beskæftigelsesministres rådsmøde i Luxembourg i går fik det cypriotiske EU-formandskab tilslutning til at gå videre med arbejdet med ændring af et direktiv fra 2004, der aldrig er gennemført i medlemslandene. Problemerne med direktivet har været så store, at krav til gennemførelsen er udskudt flere gange
De seneste EU-formandskaber og herunder det danske har arbejdet på at tilpasse det komplicerede direktiv om stråling til ny viden om strålingens og de såkaldte elektromagnetiske felters farer. På den baggrund lagde det cypriotiske formandskab op til et kompromis, der blandt andet justerer grænseværdier for stråling på baggrund af ny videnskabelig viden om farerne. Kun Tyskland var imod kompromiset, mens Storbritannien havde visse betænkeligheder på linje med Tyskland. Men den britiske viceambassadør Shan Morgan sagde under debatten, at hun ventede, at Storbritannien senere kunne støtte forslaget.
Den tyske EU-ambassadør Guido Peruzzo sagde på sin ministers vegne, at forslaget ville være et tilbageskridt på nogle områder. Den metode til måling af trusler, der blev fulgt, ville efter Tysklands opfattelse først og fremmest ramme bilindustrien. Den tyske industri har udviklet helt andre metoder ved svejsning og galvanisering. De har været i anvendelse i ti år, og de metoder ville blive forbudt. Tyskland fandt samtidig, at der var juridiske problemer ved forslaget.
Derfor kan vi ikke sige ja til det, sagde Guido Peruzzo. Finlands social- og sundhedsminister, Paula Risikko, så ikke samme farer og fandt netop, at de nye metoder for måling af stråling var fremskridt.
Vi har de videnskabelige beviser, og de giver en høj beskyttelse af arbejderne og moderate omkostninger for virksomhederne, sagde Paula Risikko.
EU-kommissær László Andor lagde vægt på, at der var en vis fleksibilitet i forslaget, og at for eksempel kunne vedtages særlige regler for forsvaret.
Elektromagnetiske felter breder sig til nye arbejdsområder
I en årrække har videnskaben, sociale parter og politikere været uenige om farer ved arbejde, hvor ansatte udsættes for forskellige former for stråling direkte eller arbejdet er i områder, hvor der høj eksponering af de såkaldte elektromagnetiske felter.
Det gælder arbejde med særlige MR-skannere i sundhedssektoren eller arbejde ved elektrokemiske processer.
I industrien er svejseanlæg blevet mere og mere avancerede, og også her er der farer for høje niveauer ligesom i induktionsovne til smeltning af metal. Men også højfrekvenssvejsning af PVC-plast, limhærdning af limtræ og såkaldt faconpresset finér til møbler kan udsætte ansatte for farer.
Folk, der bor nær højspændingsledninger, har klaget over farer for den særlige stråling, og forslaget anerkender, at der kan være høje eksponeringer af elektromagnetiske felter både ved produktion af elektricitet og distributionen. Men også folk, der arbejder nær radiosendere og radaranlæg kan være i farezonen.
Problemet med lovgivning har imidlertid været, at der tidligere var lille viden om, hvor grænserne for farezoner lå. Det ny forslag indfører nye grænseværdier efter den seneste forsknings resultater. Det anerkendes samtidig at der ikke er viden om langtidsvirkning af påvirkningerne. Det gør også arbejdet med konkrete krav vanskeligt og lægge op til forskellige vurderinger af risici.
Forslaget undtager en række arbejdsprocesser for konkrete grænseværdier, så de kan udføres under det, der omtales som kontrollerede omstændigheder. Det gælder blandt andet arbejde med bestemte skannere i sundhedssektoren og dele af arbejdet inden for militæret.
Europa-Parlamentet ventes inden længe at komme med sin holdning til forslaget. Det cypriotiske EU-formandskab håber, at der bliver enighed med ordføreren i Europa-Parlamentet, og at parlamentet blot behøver en enkelt runde.