Mange gode bud på bedre produktivitet

FTF er enig i mange af Produktivitetskommissionens anbefalinger om den offentlige sektor. Der er stort potentiale i at droppe noget af kontrollen og proceskravene og i stedet for vise tillid til medarbejderne og deres faglighed. FTF roser også kommissionen for at ville lempe budgetstyringen af kommunerne. Til gengæld er der ris til kommissionen for at fastholde myterne om ufleksible overenskomster.

FTF ønsker præciseringer i bekendtgørelse om forsøg på fleksjobområdet

FTF har fra Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering modtaget bekendtgørelse om forsøg på fleksjobområdet. Bekendtgørelsen omhandler beskæftigelsesministerens tilladelse til forsøg, hvor fleksjobvisiterede i forbindelse med ansættelse i et kommunalt fleksjob kan gennemføre praktikperioder eller udstationering i andre kommunale enheder og offentlige samt private virksomheder.

Tilliden på vej tilbage, nu mangler vi væksten

Forbrugernes tillid til økonomien er på vej tilbage. Regeringen bør derfor sørge for, at tilliden ikke igen skuffes og den længe ventede vækst udsættes. Vismændene har peget på behov for finanspolitisk lempelse, som regeringen bør tage til sig og ikke mindst samtidig sørge for at kommunerne bruger de midler, der er afsat på budgettet, så personalereduktionerne i den offentlige sektor stopper.

Mere balance end vækst i finanslovsforslag

Regeringen kalder sit finanslovsforslag for 2014 for Vækst og balance. Balance fordi det skal holde sig indenfor rammerne af EU’s finanspagt. Vækst fordi der forventes, at det samlede forslag vil øge beskæftigelsen især i den private sektor. Men forslaget adressere ikke underforbruget i den kommunale sektor, der trækker i modsat retning og har koster 25.000 jobs alene i kommunerne siden 2010.

FTF: Alle pædagoger skal kunne spotte børn og unge der mistrives

Pædagogerne har en helt central rolle i at løfte mange vigtige velfærds- og socialpolitiske opgaver. En reform af pædagoguddannelsen, der yderligere kan understøtte kvaliteten i opgaveløsningen er derfor velkommen. FTF er dog stærkt bekymret for dele af forslaget til den nye uddannelse. Den meget tidlige specialisering allerede efter første år stiller spørgsmålstegn ved om den studerende kan opnå de nødvendige grundlæggende kompetencer. Samtidig er det afgørende at specialpædagogik i forhold til børn og unge bliver et obligatorisk og vægtet område i alle specialiseringer.

Nye regler for fastholdelsesfleksjob

Tillidsrepræsentanter og faglige organisationer fået pålagt et stort ansvar for at medarbejdere med nedsat arbejdsevne kan blive fastholdt i et fleksjob på den hidtidige arbejdsplads. Derfor er det vigtigt, at ledere og tillidsvalgte er aktive, når en medarbejder af helbredsmæssige årsager ikke kan præstere helt så meget som tidligere.

Optaget på de videregående uddannelser 2013

Optaget på de videregående uddannelser i 2013 er rekordstort. Optaget i 2013 er 4 pct. højere end optaget i 2013. Optaget er steget både på erhvervsakademi- professionsbachelor- og bacheloruddannelserne. Til gengæld er der flere ikke optagne end sidste år. De ikke optagne udgør nu 24 pct. af det samlede antal 1. prioritetsansøgere.

Ledigheden på FTF-området – maj 2013

Ledigheden på det samlede FTF-område har gennem det seneste halve år ligget stabilt på 3,2 pct. - og er således ikke faldet som den generelle ledighed. Ledighedsudviklingen i de fire FTF-A kasser er meget forskellig.