I mandagens udgave af Børsen kritiserer Steen Bocian FH for at praktisere en politik, som medlemmerne ikke bakker op om. Jeg må sige, at det er noget af en påstand at komme med blot syv dage efter, FH for første gang så dagens lys.
I juledagene lancerede jeg fagbevægelsens forslag om et ulighedsstop. Det har afledt en god debat om, hvordan vi som samfund forholder os til den stigende ulighed. Berlingskes samfundsredaktør, Bent Winther (BW), har dog fået forslaget helt galt i halsen. Det kommer til udtryk i en såkaldt ”debatanalyse” d. 2/1, der dog mest minder om et polemisk debatindlæg.
Da rådhusklokkerne nytårsnat markerede overgangen fra 2018 til 2019, tog vi hul på et nyt kapitel i fagbevægelses historie. Fagforbundene i LO og FTF har nemlig valgt at slå sig sammen i én fælles hovedorganisation: Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).
Krisen ramte med et brag for ti år siden. Tusinder af lønmodtagere mistede deres job, tæppet blev hevet væk under boligmarkedet, og det med ”at gå fra hus og hjem” blev pludselig virkelighed for de hårdest ramte.
Nytår er en tid til at gøre status – hvad er der sket i året, der er gået, og hvad ser vi frem mod? Vi er lykkes med meget, men der er endnu mere at arbejde for!
Vi har først og fremmest brug for et opgør med den voksende økonomiske ulighed, men også social ulighed i uddannelse, sundhed og levealder skal prioriteres højt på den politiske dagsorden.
Forhandlingerne om finansloven forløb i år let og smertefrit. Regeringen og Dansk Folkeparti kunne nemlig hurtigt blive enige om, at kriminelle og afviste asylansøgere hører til på en øde ø, og at billigere afgifter på lystbåde og luksussommerhuse er det, som vores fælles penge skal bruges på næste år.
Alt for mange lønmodtagere slides ned, inden de når pensionsalderen. De skal have mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet med værdigheden i behold. Men den mulighed må mange desværre se langt efter i dag. Det er opslidende at være nedslidt i Danmark.