Høringssvar

Høring over certificeringsbekendtgørelsen

FTF er positiv overfor de foreslåede, mindre ændringer i bekendtgørelsen og overfor tilføjelsen af 4 nye valgmoduler, men har enkelte bemærkninger til den konkrete implementering. FTF benytter samtidig anledningen til at pege på behovet for integration af psykisk arbejdsmiljø i lederuddannelser.

Optag på de videregående uddannelser juli 2014 med fokus på FTF området

Det er positivt at så mange igen i år har søgt og er blevet optaget på de videregående uddannelser. Der er en begyndende positiv udvikling i retning af at flere optages på de erhvervs- og professionsrettede videregående uddannelser – ikke mindst på erhvervsakademiområdet. Optaget på universitetsområdet er stagneret, men der er fortsat behov for initiativer der kan understøtte at flere søger de erhvervs- og professionsrettede videregående uddannelser.

FTF høringssvar vedr. lov om videregående kunstneriske uddannelser

Den nye lov om videregående kunstneriske uddannelser rejser et behov for efteruddannelse for de allerede uddannede fra de eksisterende uddannelser. Denne specifikke problemstilling bør indgå i lovbemærkningerne. FTF peger endvidere på, at et samarbejde mellem den nye kommende uddannelsesinstitution for scenekunstuddannelserne og erhvervsakademier og professionshøjskoler kan styrke uddannelsernes videngrundlag.

Høring: Ændring af lov om EUD, lov om vejledning om uddannelse og erhverv etc.

Lovforslaget rummer flere positive elementer. En enklere og mere overskuelig struktur, et attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø og en erhvervsuddannelse for voksne. Men mere undervisningstid på de tekniske uddannelser finansieret af lærernes forberedelsestid, mindre undervisningstid på de merkantile EUD-uddannelser og kortere grundforløb for de unge, der starter på EUD efter mere end et års pause er problematisk. Besparelserne på vejledningsområdet er yderst problematisk.