FTF har modtaget ”Ændring af lov om EUD, lov om vejledning om uddannelse og erhverv etc.” i høring og har følgende bemærkninger:
Enklere og mere overskuelig stuktur, EUX, er særlig model for det merkantile område etc.
FTF støtter forslaget om en ændret grundforløbsstruktur gældende for det tekniske område. Længere, bredere og mere fleksible grundforløb er en god løsning, som giver eleverne berøring med flere fag og forbedrer det sociale miljø på skolen. Det er også positivt, at de almene fag opprioriteres.
På det merkantile område giver strukturen dog problemer. Her beskæres grundforløbet voldsomt. Det er yderst tvivlsomt om eleverne kan opnå det samme faglige niveau med den store nedskæring af undervisningstimerne.
Forslaget til en ændring af studenteradgangsvejen – med nedskæring i hovedforløbet – opfattes som værende så kort, at det er tvivlsomt om virksomhederne fremover vil ansætte eleverne.
På det finansielle område er det opfattelsen, at hvis elever med studenterbaggrund får en forkortet finansuddannelse efter 2020 (overgangsordningens afslutning) så vil den finansielle sektor tage finansøkonomer i stedet for. Dette vil ikke gavne intensionerne i EUD-reformen om større optag.
Forslaget sætter EUX forløb fx rettet mod finansområdet i centrum som en slags erstatning for studenteradgangsvejen. FTF er usikker på om dette er en god løsning.
FTF finder det positivt, at der indføres EUX på alle relevante områder. EUX kan løse problemet for de unge, der både ønsker en faglig uddannelse og en gymnasial uddannelse.
Endelig finder FTF det problematisk, at unge, der starter på EUD efter blot lidt over et års pause får halveret grundforløbet. FTF finder en grænse på fx 18 år eller 20 år mere hensigtsmæssig.
Erhvervsuddannelse for voksne
FTF er positiv overfor etableringen af en erhvervsuddannelse for voksne. FTF finder det endvidere positivt, at forslaget indeholder en systematisk og lødig brug af realkompetencevurdering for at placere voksne på EUD.
I relation til at både skoleuddannelsen og praktikforløbet over det hele foreslås forkortet med 10 % vil forslaget fx på det finansielle område skabe uhensigtsmæssigheder, da voksne yderst sjældent har erhvervserfaring/merit med fra det finansielle område, som kan bruges ind i uddannelsen.
Klare adgangskrav
FTF tillægger ikke karaktererne fra folkeskolens afgangsprøve stor vægt, som adgangskrav til EUD. FTF ser hellere, at vægten lægges på indførelse af motiverende samtaler på erhvervsskolerne, brug af betinget optag samt en tidligere, mere intensiv, tydelig og præcis vejledning og uddannelsesparathedsvurdering. Disse elementer indgår efter FTF´s opfattelse delvist i lovforslaget.
Ny erhvervsrettet 10. klasse.
FTF er positiv overfor forslaget om EUD10, og at 10. klasse fortsat er et almindeligt grundskoletilbud, som også retter sig mod unge, der har brug for et ekstra år til at blive modne og afklarede om hvilken ungdomsuddannelse, de skal vælge.
Mere og bedre undervisning
Det foreslås, at alle elever skal sikres et vist minimum af lærerstyret undervisning. Der foreslås indført et minimumstimetal for lærerstyret undervisning på grundforløbet på 25 klokketimer om ugen fra august 2015 stigende til 26 timer fra august 2016 og fremefter.
Flere undervisningstimer og dygtigere lærere er et helt nødvendigt fundament for at styrke EUD. Men for at reformen kan blive en succes, er det afgørende, at der ansættes flere lærere, til at varetage flere undervisningstimer. Flere timer må betyde flere undervisere fra 2016. Det vil svække kvaliteten af undervisningen, hvis man i stedet blot skærer i lærernes forberedelsestid, og derefter lader de samme antal lærere undervise i flere timer.
Det bliver foreslået, at alle lærere inden 2020 skal have erhvervspædagogiske kompetencer, der i omfang svarer til 10- ECTS-point. FTF foreslår, at de 10 ECTS-point, som lærerne skal erhverve sig inden 2020 skal være et af de to obligatoriske moduler på diplomuddannelsen i erhvervspædagogik. Derved sikres det, at lærerne på EUD får et fælles didaktisk og pædagogiks grundlag at reflektere ud fra.
FTF foreslår endvidere, at tidpunktet for hvornår lærerne på EUD skal erhverve sig erhvervspædagogiske kompetencer svarende til 10 ECTS-point fremrykkes. Reformen træder i kraft i august 2015, og det vil være uhensigtmæssigt, hvis lærerne skal vente i op til 5 år på at blive kompetenceudviklet.
Fokusering af vejledningsindsatsen
FTF finder det beklageligt, at det fremgår af forslaget, at der ikke fremover skal gives individuel vejledning til fx unge, som ikke er afklaredei deres uddannelsesvalg, men som ikke er omfattet af ”risikogruppen” på de 20 pct. I denne sammenhæng skal ses den voldsomme besparelse på 160 mio. kr. på vejledningsområdet fra 2013 til 2017 ff., som relaterer sig til UU´s vejledningsindsats overfor den store gruppe af unge, som ikke har særlige behov.
På den ene side fremgår det af forslaget, at flere unge skal udfordres på deres uddannelsesvalg, og at den kollektive vejledning skal opprioriteres – på den anden side lægges der op til en voldsom reduktion af ressourcerne til vejledning ved indsnævring af kernemålgruppen til 20 pct. FTF finder ikke, at der er sammenhæng mellem ambitioner, opgaver og de økonomiske ressourcer.
Det er FTF´s opfattelse, at der foreslås en opgaveændring af vejledningsindsatsen over for de unge, som ikke har særlige behov, fra vejlederne på UU til lærerne på grundskolen, som skal forestå undervisningen i det nye fag ”uddannelse og job”. FTF beklager denne ”opgaveglidning”.
Da lærerne i modsætning til vejlederne på UU ikke har en vejledningsfaglig baggrund, må der derfor ske en styrkelse af vejledningskompetencerne blandt de lærere, som varetager undervisningen i ”uddannelse og job”.
Kollektiv vejledning spiller en stor rolle i lovforslaget i relation til afklaringsprocessen hos den store gruppe af unge. FTF vil her pege på – set i relation til besparelserne på vejledningsområdet – at kollektiv vejledning ikke alene bør bestå af informationsmøder og lignende – men at denne vejledingsform kræver en vejledningsindsats, som kan være økonomisk ressourcetung.