Krig i Europa. Kraftigt stigende fødevarepriser. Russiske droner tæt på den danske grænse. En pensionsalder, der stikker af.
Der er nok at være bekymret for som dansker.
Derfor var fokus til Lønmodtagernes Topmøde, der blev afholdt torsdag i Vega i København, da også på, hvordan vi skaber tryghed i usikre tider.
”Vi bor i verdens bedste hus. Med stærke vægge. Et tag, der holder os tørre. Et hjem med varme og omsorg. Et hjem, vi alle kan være stolte af.
Men fundamentet slår revner,” sagde Morten Skov Christiansen fra scenen.
Svigtende tillid til systemet
Blandt de største revner er stigningerne i pensionsalderen. For lønmodtagerne siger med al tydelighed, at de ikke længere tror på systemet.
Det ses i, at to tredjedele ikke længere tror på, at de kan holde til at arbejde frem til pensionsalderen.
Og at hver anden lønmodtager regner med at spare op, så de kan trække sig før de når deres pensionsalder.
”Tag for eksempel Peter, der sidder hernede på første række. Han er tømrersvend, 32 år. Peter elsker sit arbejde, men der er mange tunge løft. Og kroppen har en grænse.
Derfor tror Peter ikke på, at han kan arbejde til sin pensionsalder på 73,5 år. Og det tror jeg heller ikke,” lød det fra FH-formanden.
Klar opfordring til politikerne
Danskerne har slået fast, at partiernes svar på fremtidens tilbagetrækning har en afgørende betydning for, hvordan de vil stemme til det folketingsvalg, der skal afholdes senest i efteråret næste år. Derfor havde Morten Skov Christiansen en opfordring med til politikerne i sin tale:
” Politikere – vi er klar. Vi venter. Og jeg inviterer jer i dag til at stemple ind i diskussionen. Hvordan mener I, at en retfærdig tilbagetrækning ser ud?” lød det fra scenen.
Hvor længe kan jeg holde?
Bekymrede danskere
BEREGNER
Hvornår kan jeg gå på pension?
Indtast din fødselsdato og få svaret
Dit pensionsår
Din pensionsalder
År tilbage før folkepension









