Jeg begyndte mit arbejdsliv som flaskedreng. Og som medlem af min første fagforening: HK Handel.

Det var en god tid. Jeg lærte noget om ansvar, om kolleger – og om fællesskab.

Som mange andre var jeg kun på gennemrejse i HK, indtil jeg begyndte i lære.

I dag – mange år senere – stod jeg på scenen og holdt tale på HK Handels kongres.

For HK Handel har skabt noget særligt.

De vokser.

Især blandt unge, der uddanner sig ind i branchen og vælger fællesskabet til.

De viser, at fagbevægelsen ikke er noget, der hørte fortiden til – men noget, der virker, når det giver mening.

Masser af kæmpe for

En stor del af æren går til HK Handels formand, Mette Høgh.

Hun er insisterende, fremsynet – og kompromisløs, når det gælder medlemmernes vilkår. Hun stiller krav – også til os andre i fagbevægelsen. Hun inspirerer og viser, hvordan fagbevægelsen kan rykke sig og rykke samfundet.

For der er masser at kæmpe for:

En retfærdig pension. Et bedre psykisk og fysisk arbejdsmiljø.

Adgang til uddannelse og opkvalificering gennem hele arbejdslivet.

Og en stærkere velfærd, der løfter alle.

Det er den fagbevægelse, Danmark har brug for.