Når de danske håndboldlandshold vinder guld, bliver de hyldet på Rådhuspladsen i København.

Det er fuldt fortjent!

Det er det også, når vi tidligere i dag har fejret, at nogle af Danmarks kommende faglærte er blandt de allerbedste i hele verden til deres fag.

Endnu engang kæmpe tillykke til alle vinderne – I er nogle fantastiske rollemodeller for alle unge, der overvejer at tage en erhvervsuddannelse!

Morten skov

Dem, der tog en stribe medaljer hjem til Danmark i kategorier som flisemuring og reparation af store landbrugsmaskiner.

På sådan en helt igennem smuk og klar efterårsfredag lagde PensionDanmark hus til en flot fejring af vinderne, der blandt andet talte flisemureren Kristian Bak Hansen, som hev en guldmedalje hjem.

Det havde aldrig kunnet lade sig gøre uden opbakning fra min arbejdsplads, skole og de organisationer, der støtter os!

Kristian bak hansen

”Jeg er super glad for den opbakning, vi som landshold har fået.

Det er afgørende for, at vi kan lykkes. Jeg har trænet 2.000 timer frem til verdensmesterskabet, og det havde aldrig kunnet lade sig gøre uden opbakning fra min arbejdsplads, skole og de organisationer, der støtter os,” sagde han til fejringen.

11 medaljer

Danmark fik i alt 11 medaljer ved World Skills i Lyon: 1 guld, 1 bronze og 9 ’Medallion for Excellence’

Endnu engang kæmpe tillykke til alle vinderne – I er nogle fantastiske rollemodeller for alle unge, der overvejer at tage en erhvervsuddannelse. Eller i det hele taget bare for alle, der sætter en ære i sit fag.

Næste år er vi i Danmark værter for EuroSkills.

Hvis vi igen vinder guld, hvorfor så ikke fejre det på vores flotte Rådhus, så endnu flere kan komme og hylde håndværkerstjernerne?

Idé hermed givet videre til jer på Rådhuset og overborgmesteren.

Birgitte Brunsgaard Jacobsen fra Sjørup Group A/S skrev historie ved WorldSkills 2024 i Lyon som den første kvinde nogensinde på podiet i kategorien Heavy Vehicle Technology. Den 22-årige landbrugsmaskinmekaniker sikrede sig en bronzemedalje og markerede en milepæl i konkurrencens historie.