Fire tal: Derfor skal vi ændre pensionssystemet

Pensionsalderen er igen til debat, efter Socialdemokratiet meldte ud, at de vil bremse stigningen af pensionsalderen.

Et forslag, vi her i fagbevægelsen kun havde ros til overs for.

Jeg vil gerne fremhæve fire tal, der viser hvorfor.

Det første tal er 77.

Så gammel skal et barn født i dag være, før han/hun kan gå på pension. Det er 10 år mere end den nuværende pensionsalder. Det er helt vildt, at arbejdslivet skal stige med et årti på godt to generationer.

Det svarer til 16.750 flere arbejdstimer, eller 2.260 flere arbejdsdage på normaltid. Og uanset om levealderen også stiger, så er det virkelig mange flere dage, man skal stå tidligt op og tage på arbejde.

Og der er desværre ingen tvivl om, at en så massiv forlængelse af arbejdslivet vil ramme skævt. For med en stigende levealder og en stigende pensionsalder, bytter man jo i realiteten pensionsår i 60’erne og 70’erne ud med pensionsår i 80’erne og 90’erne.

Det er måske udmærket for nogle, men for især faglærte, ufaglærte og andre med hårde jobs, er det et virkelig dårligt bytte.

For det første, fordi de ikke bliver lige så gamle. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har undersøgt 30-årige og fastslået, at ufaglærte mænd i den gruppe lever 7,6 år kortere end mænd med en lang uddannelse. For det andet gælder, at nedslidningen kun bliver værre med alderen.

Dermed vil de få et endnu længere og endnu hårdere arbejdsliv, og et kortere og dårligere otium. Det er ikke retfærdigt.

Det næste tal er 71,2.

Det er så mange procent af de adspurgte i FH’s befolkningsmåling, der er bekymrede for at kunne holde til at arbejde, til de når pensionsalderen. Og ser man kun på de 18-49-årige, er det næsten 80%.

Der er ikke noget at sige til, at unge lønmodtagere i 20’erne og 30’erne er bekymrede, når de for manges vedkommende kan se ind i mere end fem årtier på arbejdsmarkedet.

Og jeg kan også sagtens sætte mig ind i, at det kan løbe koldt ned ad ryggen, når man er i 40’erne og måske ikke har helt samme helbred som tidligere, men stadig har en evighed foran sig på arbejdsmarkedet.

Det er ikke så underligt, at det kan virke uoverskueligt – især for dem med de mest nedslidende jobs.

Det bringer os fint videre til det tredje tal, som netop er 3.

Det er det maksimale antal år før pensionsalderen, man kan få tildelt Arne-pension.

Det vil sige, at for nuværende skal man være 64 år for at kunne trække sig tilbage på ordningen efter et langt arbejdsliv. Men så længe, reglerne ikke bliver ændret, vil det tal stige, hver gang pensionsalderen stiger.

Det betyder, at en person, der i dag er i 30’erne, skal være 70 år, før vedkommende kan få Arne-pension. Ret til tidlig tilbagetrækning skal tage hånd om dem, der har de allerlængste arbejdsliv. Og det er værd at overveje, om vi rammer den helt rigtigt med en ret til tidlig pension på 70 år.

De tidlige tilbagetrækningsordninger bliver kun vigtigere, når pensionsalderen stiger. Derfor er det helt afgørende, at vi husker dem for at sikre lønmodtagernes tryghed på arbejdsmarkedet.

Det sidste tal, jeg vil fremhæve, er 80.971.

Så mange folkepensionister er ifølge helt nye tal i arbejde ved siden af pensionen. Det er højere end nogensinde før.

Det er meget glædeligt, at så mange pensionister har lyst til at blive ved med at arbejde. Og at de kan holde til det. Det er uvurderligt for arbejdspladserne, at deres erfaring er til stede, selv efter de har nået pensionsalderen.

Det tal vidner for mig om, at vi bør lægge pisken på hylden og bremse stigningen i pensionsalderen. Og i stedet bruge lidt mere tid på at tale om guleroden. Så vi sammen kan finde på løsninger, der kan give endnu flere folkepensionister lyst til og mulighed for at blive ved lidt længere.

Jeg vil opfordre politikerne til at huske de fire tal, når fremtidens pensionsalder skal besluttes. For når pensionsalderen stiger, er det dem, der i forvejen har mindst, der bliver straffet hårdest.

For de rigeste iblandt os er pensionsalderen kun vejledende, men for almindelige lønmodtagere er den en hård realitet. Derfor må vi ikke glemme, at diskussionen om pensionsalder i virkeligheden handler om ulighed.

Og derfor er det rettidigt, at vi får genforhandlet velfærdsforliget, så lønmodtagerne ikke i fremtiden skal arbejde, til de segner.

Indlægget er bragt i Børsen 22.08.2024